Et aorta-aneurysme er en udposning på hovedpulsåren (aorta). Udposningen opstår oftest i den del af hovedpulsåren, som løber i maven. Ved større udposninger er der risiko for, at der kan gå hul på pulsåren med fatale følger. Store aorta-aneurysmer kræver derfor operation, hvor der normalt indsættes en karprotese af kunststof.

Hyppighed

Hovedpulsåren har hos voksne en diameter på ca. 2 cm, og diameteren stiger lidt med alderen. Risikoen for at få et aorta-aneurysme stiger også med alderen, og sygdommen ses oftere hos mænd end hos kvinder.

Aorta-aneurysmer har typisk kun betydning, hvis pulsåren vokser til mere 4 cm i diameter. Mere end 75 % af alle tilfælde opstår i den del af hovedpulsåren, som ligger i maven, nærmere bestemt mellem det sted, hvor hovedpulsåren afgiver nyre-pulsårerne, og det sted, hvor hovedpulsåren deler sig i pulsårerne ned i benene. Aneurysmer i dette område kaldes abdominale aorta-aneurysmer.

Antallet af aorta-aneurysmer er stigende i Danmark, og 2-4 % af alle mænd over 65 år får årligt diagnosticeret et aorta-aneurysme. Sygdommen er delvist arvelig og forekommer oftere hos personer med forhøjet blodtryk. I Danmark opereres årligt ca. 500 for aorta-aneurysme i maven.

Årsager til udposning på hovedpulsåren

De fleste aorta-aneurysmer skyldes åreforkalkning. Åreforkalkningen svækker pulsårens væg og får den til at give efter for blodets tryk. Man kender ikke mekanismerne i detaljer, men en medvirkende årsag er betændelse i pulsårens væg, som fører til nedbrydning af karvæggens elastiske bindevæv. Arvelige faktorer spiller også en rolle og aorta-aneurysmer kan i sjældnere tilfælde skyldes specielle sygdomme, bl.a. Marfan syndrom (arvelig sygdom, der fører til svækkelse af det elastiske bindevæv), andre bindevævssygdomme eller bakterieinfektioner som fx syfilis.

Symptomer på udposning på hovedpulsåren

Aneurysmer giver normalt ikke symptomer og opdages ofte tilfældigt fx ved en pulserende udfyldning i maven. Hos meget slanke mennesker kan man dog ofte føle hovedpulsåren i maven, uden at der er tale om aorta-aneurysme.

Store aneurysmer kan give smerter, typisk i den nedre del af mave og ryg. Der kan også dannes en blodprop i selve udposningen, hvorfra mindre blodpropper kan føres med blodet til de indre organer eller ben og fødder. Aneurysmer på hovedpulsåren i brystkassen kan trykke på de omgivende strukturer og organer (fx nerver, bronkier eller spiserør) og give kraftige bryst- og rygsmerter, hoste, hæshed, besvær med at synke og åndenød. En svær udspiling af hovedpulsåren ved hjertet kan føre til, at aorta-klappen bliver utæt (aorta-insufficiens).

Hvis aneurysmet er ved at sprænges (truende ruptur eller aortadissektion) opstår der pludselige kraftige smerter. En sprængning er akut livstruende og medfører blødningschok, voldsom almenpåvirkning, faldende blodtryk, koldsved, åndenød, omtågethed mv.

Faresignaler

En pulserende udfyldning i maven kan være tegn på et aorta-aneurysme. Åreforkalkningssygdom, forhøjet blodtryk eller tidligere tilfælde af aorta-aneurysme i familien forstærker mistanken om aorta-aneurysme.

Hvad kan man selv gøre?

Aorta-aneurysmer opstår for det meste som følge af åreforkalkning. Man forebygger derfor bedst sygdommen ved at efterleve de velkendte råd mod åreforkalkning. Specielt bør et evt. forhøjet blodtryk behandles. Efterhånden er der god dokumentation for gevinsten ved at screene mænd over 65 år med ultralydscanning mhp. abdominalt aortaaneurysme, men dette er endnu ikke et generelt tilbud i Danmark.

Undersøgelse

Sygdommen konstateres ved skanning med ultralyd, CT (Computerised Tomography) eller MR (Magnetisk Resonans) eller ved kontrastundersøgelse (angiografi) via en lyskepulsåre.

Undersøgelse af maven med ultralyd giver som regel et godt billede af hovedpulsåren, men der kan være behov for at supplere med de andre undersøgelser, ikke mindst hvis man har mistanke om aorta-aneurysme i brystkassen.

Forløb

Hvis et aorta-aneurysme i maven har en diameter på over 6 cm, er den årlige risiko for at den brister 10-20 %, mens den tilsvarende risiko for et aneurysme på 4 cm er ca. 1 %.

Behandling af udposning på hovedpulsåren

Typisk anbefales det, at et aorta-aneurysme i maven opereres, hvis det er mere end ca. 5 cm i diameter. Under operationen fjernes aneurysmet og erstattes af en karprotese af kunststof. I nogle tilfælde er det nok at indsætte en kort rørformet karprotese. Andre gange må man dog forlænge protesen ned i pulsårerne i bækkenet. Hertil anvendes en såkaldt bukseprotese, som har form som et omvendt Y.

Denne type operation er forbundet med en dødelighed på 2-5 % under forudsætning af, at man ikke har alvorlige komplicerende sygdomme (fx hjertesygdomme). En vellykket operation forkorter ikke den forventede levetid.

Mindre aorta-aneurysmer kontrolleres løbende og opereres ofte, hvis de vokser og giver symptomer. Aorta-aneurysmer i brystkassen opereres, hvis de måler mere end ca. 6-7 cm. Operation af aneurysmer tæt på hjertet er dog mere krævende og i mange tilfælde forbundet med en højere dødelighed, dvs. mindst 5-10 %.