Det er pinligt at tale om. Måske man kan lære at leve med det? Man dør jo ikke dør af det.

Mange tvivler på at tilstanden kan behandles. Sandheden er, at ufrivillig vandladning ofte kan afhjælpes med enkle midler – helt eller delvist.

Hyppighed

Omkring 400.000 mennesker i Danmark har ufrivillig vandladning, heraf er 2/3 kvinder. Få søger hjælp. Ufrivillig vandladning forekommer i alle aldersgrupper. Hyppigheden stiger med alderen. Hos børn er problemet sengevædning. Hos ældre viser problemet sig som overaktiv blære.

Årsag og symptomer ved ufrivillig vandladning

Man skelner mellem to typer ufrivillig vandladning, også kaldet urininkontinens.

Stress urininkontinens

• Tre ud af fire har stress urininkontinens
• Det viser sig ved urindryp i bukserne ved hoste, nys, sport eller anden fysisk aktivitet
• Årsagen til stress urininkontinens er en svag lukkefunktion opstået efter f.eks. fødsler eller efter operationer i underlivet
• Andre forhold: overvægt, hormoner, sygdomme (fx bronkitis) og medicin har også betydning
• Stress urininkontinens forekommer hyppigst hos kvinder i overgangsalderen, men kan også forekomme hos mænd lidt oppe i alderen Hos mænd er der ofte tale om følger efter operation for en forstørret blærehalskirtel

Trang urininkontinens

Trang urininkontinens er en del af tilstanden ”overaktiv blære”.

Overaktiv blære omfatter: hyppig, ofte bydende vandladning, eventuelt ledsaget af urininkontinens (trang inkontinens) og hyppig natlig vandladning.

Typisk for overaktiv blære er:

• Ved inkontinens episoder er der typisk tale om en hel vandladning
• Hyppigheden af trang inkontinens øges med alderen
• Mange ældre på plejehjem har trang inkontinens
• Blærebetændelse og neurologiske sygdomme kan medføre trang inkontinens
• Hos mænd er årsagen ofte en forstørret blærehalskirtel
• I mange tilfælde findes ingen årsag

Hvad kan man selv gøre

Optræning af bækkenbunden

Den væsentligste årsag til ufrivillig vandladning er en svag bækkenbund. Optræning af bækkenbunden er vigtig for at forebygge, men også for at behandle ufrivillig vandladning. Der findes kurser på aftenskolen og en del bøger/pjecer om træning af bækkenbunden. Din læge kan henvise til en specialuddannet fysioterapeut.

Drikke- og tissevaner

Mange mennesker har uhensigtsmæssige drikke- og tissevaner. Det er ikke sjældent, at en ændring af dårlige vaner kan afhjælpe ufrivillig vandladning.

• Ofte er 1,5 l væske om dagen tilstrækkelig.
• Undgå stort væskeindtag efter kl. 18. Det kan medføre ufrivillig vandladning om natten
• Faste toilet tider. Vandladning hver 3. time er en god idé

Forløb

Ubehandlet vil mange tilfælde af ufrivillig vandladning forværres med alderen.

Undersøgelse

Hos den praktiserende læge

Personer, som ønsker behandling mod ufrivillig vandladning, bør henvende sig til deres praktiserende læge.

Følgende oplysninger hjælper til at fastslå typen af ufrivillig vandladning og mulighederne for behandling:

• Undersøgelse af urinen for infektioner, sukker, protein og blod
• En gynækologisk undersøgelse
• Vandladnings dagbog. Før besøget hos lægen kan det være en god ide at notere væskeindtag tidspunkterne for toiletbesøg og eventuelt vandladningens mængde (brug et målebæger).

Hos speciallægen

Hovedparten af personer med ufrivillig vandladning kan behandles via deres praktiserende læge. Af og til kan det være nødvendigt at henvise til en speciallæge/specialafdeling. Kvinder henvises ofte til en gynækolog (specialist i kvindesygdomme), hvorimod mænd henvises til urolog (specialist i sygdomme i urinvejene). Uanset om behandlingen varetages af en gynækolog eller urolog, vil de indledende undersøgelser ofte være ens.

Typiske undersøgelser er:

• En bletest, som viser omfanget af inkontinensen. Vægtforskellen af bind eller bleer før og efter brug er et godt mål for problemets størrelse.
• Måling af urinstrålens kraft.
• Når en operation kan blive relevant: måling af trykket i blæren, mens blæren fyldes op med vand igennem et kateter og når patienten lader vandet (cystometri).

Behandling af ufrivillig vandladning

En eventuel blærebetændelse bør behandles før anden behandling overvejes.

Træning af bækkenbunden

Hvis lægen mener, at årsagen er en svag bækkenbund, er det relevant at henvise til en fysioterapeut. Fysioterapeuten kan undersøge, om kvinden/manden bruger de rigtige muskler og - hvis relevant - instruere i optræning. Formålet med at træne bækkenbunden er at opnå en bedre muskelstyrke og en bedre koordination af musklerne i bækkenbunden.

Hjælpemidler

Der eksisterer flere hjælpemidler mod ufrivillig vandladning. Ud over de velkendte midler som bind og bleer kan kvinder på apoteket købe bløde propper, som indføres i urinrøret eller indlæg, som føres op i skeden- f.eks. Contrelle

Ulempen ved propperne er, at de skal fjernes forud for hver vandladning samt en mindre risiko for blærebetændelse. Vaginal-indlæggene understøtter blærehalsen; skal ikke tages ud i forbindelse med vandladning. Hjælpemidlerne er engangsmidler, som skal skiftes hver dag.

Servicelovens §112 giver ud fra en individuel konkret vurdering mulighed for økonomisk støtte til personlige hjælpemidler. Kommunerne bevilliger hjælpemiddel efter indstilling og behovsvurdering. Vurderingen foretages af læge, klinik, inkontinenssygeplejerske eller anden fagperson, som efter udredning og informering til den enkelte iværksætter bevillingsansøgningen til det/de konkrete hjælpemidler.

Medicin

Visse typer medicin kan hjælpe. Det kvindelige hormon østrogen som bl.a. vedligeholder slimhinder i urinrør og skede, er nedsat hos kvinder, som har passeret overgangsalderen. Tilførsel af østrogen, eventuelt lokalt som stikpille eller creme, kan genopbygge slimhinder og kan dermed nedsætte ufrivillig vandladning.

Der er udviklet forskellige typer medicin, der afslapper blæren. Gennem årene er medicinen blevet mere effektiv og indebærer færre bivirkninger. Der er fortsat mulighed for forskellige bivirkninger. Således klager en del patienter over tør hals, enkelte over kvalme og anden ubehag.

Operation

Mænd med forstørret blærehalskirtel kan ofte tilbydes en behandling eller en operation, som mindsker størrelsen af blærehalskirtlen. Har kvinden prøvet en eller flere virkningsløse behandlinger, vil gynækologen overveje operation. Operation til kvinder med stress urininkontinens består enten i indoperation af et kunststof bånd under urinrøret (TVT operation) eller indsprøjtning af en gel omkring blærehalsen (injektions behandling)

Operation for ufrivillig vandladning hos kvinder er ofte effektiv, men det er vigtigt, at kvinderne forinden er grundig undersøgt og informeret om muligheden for følgevirkninger. Enkelte kvinder kan blive tætte i en sådan grad, at de i en kortere eller længere periode efter operationen skal tømme blære med et kateter (rør i blæren). Andre kvinder kan få problemer med hyppig vandladningstrang.