Underlivsbetændelse

Underlivsbetændelse er betegnelsen for en lang række tilstande. Den dækker betændelse i:

  • ydre kønsorganer
  • skeden
  • livmoderhalsen
  • livmoderhulheden
  • æggeledere
  • æggestokke

Underlivsbetændelse er en potentiel alvorlig sygdom, der i den milde form optræder med lette underlivssmerter, og i de sværeste tilfælde kan være livstruende. Følgerne efter en underlivsbetændelse kan i værste fald være:

Det er derfor vigtigt både at forebygge og behandle denne sygdom.

Hyppighed

Der foreligger ikke nøjagtige opgørelser over, hvor mange tilfælde af underlivsbetændelse, der optræder om året i Danmark. Vi ved, at underlivsbetændelse kræver flere tusinde indlæggelser om året i Danmark.

Underlivsbetændelse forårsaget af klamydia er blandt de hyppigste. I 2008 fik næsten 20.000 danske kvinder konstateret smitte med klamydia. Hyppigst optræder sygdommen hos kvinder i 15-29 års alderen. Dette er i modsætning til tidligere, hvor gonoré var mest udbredt.

Forekomsten af gonoré i Danmark er nu meget lav, og i 2002 blev der eksempelvis kun påvist gonoré hos 53 kvinder.

Årsager til underlivsbetændelse

Betændelse i æggelederne skyldes oftest en bakterie. Normalt kan man ikke påvise bakterier i æggelederne. Imidlertid kan bakterier, under visse omstændigheder, nå æggelederne. Man regner med, at bakterier kan transporteres fra skeden og livmodermunden, igennem livmoderhulheden, til æggelederen.

Under normale omstændigheder vil den slimprop, der sidder i livmodermunden, hindre bakteriernes passage. Når denne slimprop er ødelagt, optræder der øget risiko for underlivsbetændelse. Det ses bl.a. i forbindelse med menstruation, abort, fødsel og oplægning af spiral.

Den gruppe af bakterier, der normalt findes i skeden, og skal være der, kan på den måde under uheldige omstændigheder transporteres til æggelederen og forårsage betændelse.

Klamydia forårsages af bakterien Chlamydia trachomatis og gonoré af Neisseria gonorrhoeae, begge overføres ved seksuel kontakt. Af andre bakterier, der kan påvises ved underlivsbetændelse er kolibakterier, streptokokker, mycoplasma og ureoplasma.

Vi ved, at en lang række faktorer kan påvirke risikoen for underlivsbetændelse.

Risikofaktorer for underlivsbetændelse

Øget risiko

Nedsat risiko

Yngre kvinder, mange partnere

Ældre kvinder, fast partner

Høj seksuel aktivitet

Lav seksuel aktivitet

Ubehandlet partner

Anvendelse af kondom eller pessar

Tidligere tilfælde af underlivsbetændelse

P-pillebrug

Utilstrækkelig behandling af underlivsbetændelse

Spiralbrug (kobber-spiral)

Betændelse i livmoderhalsen

Symptomer på underlivsbetændelse

De hyppigste symptomer er smerter, udflåd og temperaturforhøjelse. Underlivsbetændelse kan endvidere give anledning til blødningsforstyrrelser, menstruationssmerter og smerter ved samleje. I akutte, svære tilfælde optræder der voldsomme underlivssmerter og kvalme, ligesom der kan optræde kvalme, opkastning og temperatur op til 40 grader.

Infektioner med klamydia kan være helt uden symptomer.

Symptomer, der kan optræde ved underlivsbetændelse

  • Underlivssmerter, der forværres ved bevægelse
  • Udflåd
  • Blødningsforstyrrelser
  • Menstruationssmerter
  • Smerter ved samleje
  • Temperaturforhøjelse
  • Almen utilpashed

Faresignaler ved underlivsbetændelse

Temperaturforhøjelse og samtidige symptomer fra underlivet bør føre til henvendelse til læge. Specielt skal man være opmærksom på risikoen for underlivsbetændelse efter abort, oplæggelse af spiral og fødsel.

Hvad kan man selv gøre ved underlivsbetændelse?

Anvendelse af kondom vil nedsætte risikoen for underlivsbetændelse. Ved betændelse er det vigtigt at gennemføre den planlagte antibiotikabehandling, for at undgå, at betændelsen igen blusser op.

Undersøgelse for underlivsbetændelse

Diagnosen kan sædvanligvis stilles ud fra sygehistorien og en gynækologisk undersøgelse. Ofte vil man tage bakterieprøver fra livmodermunden, urinrøret og evt. endetarmsåbningen for at påvise, hvilken bakterie, der forårsager betændelsestilstanden. Der er endvidere udviklet en selv-test til påvisning af klamydia.

I de svære tilfælde af underlivsbetændelse eller, hvis diagnosen ikke er sikker, kan der foretages yderligere undersøgelser under indlæggelse på en gynækologisk afdeling.

Nogle af de tilstande, der kan forveksles med en underlivsbetændelse er bl.a.:

Som supplement til undersøgelser kan der foretages blodprøver med måling af de hvide blodlegemer (leukocytter) og CRP (c-reaktivt protein). Disse kan være forhøjede, når man har betændelse i kroppen.

Ved en ultralydsundersøgelse vil man være i stand til at påvise evt. betændelsesansamlinger. Det kan i nogle tilfælde være nødvendigt at foretage en kikkertundersøgelse af bughulen, for at stille diagnosen med sikkerhed.

Forløb

Stilles diagnosen tidligt i forløbet, er der god mulighed for at behandle tilstanden med antibiotika uden senfølger. Underlivsbetændelsen vil, når den behandles, sædvanligvis klinge af i løbet af 1-2 uger.

Ved manglende eller ineffektiv behandling kan betændelsen sprede sig, og give anledning til dannelse af bylder i underlivet. Betændelsestilstanden kan herefter brede sig til hele bughulen, og der kan evt. trænge bakterier over i blodet.

Svære underlivsbetændelser kan efterfølgende give anledning til kroniske underlivssmerter, menstruationssmerter, smerter ved samleje, blødningsforstyrrelser og ufrivillig barnløshed. Specielt synes betændelsestilstande forårsaget af klamydia at være årsag til ufrivillig barnløshed. Klamydia kan medføre skader på slimhinden i æggelederen, der hindrer transporten af ægget.

Behandling af underlivsbetændelse

Antibiotikabehandling er afhængig af, hvilken mikroorganisme, der har forårsaget underlivsbetændelsen. Tetracykliner og makrolider er virksomme over for klamydia.

Ofte vil man ved svære betændelsestilstande kombinere flere forskellige typer antibiotika, for at være sikker på at ramme de mulige bakterier, der kan være indblandet i infektion. Her kan blandt andet suppleres med Metronidazol.

Varigheden af behandling afhænger dels af det præparat, man har valgt, dels af tilstandens sværhedsgrad. Det er i den forbindelse vigtigt, at man fortsætter behandlingen hele den planlagte periode, også selvom man ikke længere har symptomer på underlivsbetændelse.

Afbryder man behandlingen undervejs, risikerer man en genopblussen af underlivsbetændelsen, og det kan da være vanskeligere at komme den til livs.

Som regel kan man klare sig med antibiotisk behandling. I de svære tilfælde, hvor der optræder betændelsesansamling, kan det være nødvendigt med en operation, for at udtømme betændelse.

Hvis der påvises klamydia eller gonoré, er det vigtigt, at partneren også får behandlingen, idet sygdommen kan overføres ved samleje.

Effekten af sengeleje i forbindelse med behandling af lette underlivsbetændelser kender man ikke, men det er formentlig en god idé at tage det med ro, og undgå afkøling i forbindelse med behandlingen.

Fremtid

Forebyggelse af underlivsbetændelse, forårsaget af klamydia, er et af de områder, der forskes i. Da klamydiainfektion ikke altid giver symptomer, er det foreslået, at man undersøger for klamydia rutinemæssigt i forbindelse med en almen helbredsundersøgelse.

Vaccination mod klamydia er et andet aktuelt forskningsfelt.

Medicinsk ordbog

Hvad betyder de medicinske og lægefaglige ord?

Få en sms når du skal tage din medicin

Tilmeld dig her