Urinsur gigt er en akut eller kronisk betændelsestilstand i et led. Den skyldes aflejring af urinsyre i et led. Den hedder også podagra eller "Kaptajn Vom syge" efter Kaptajn Vom i tegneserien Knold og Tot. Kaptajn Vom har en fod, der ofte er bundet ind på grund af smerterne, hvilket netop er urinsur gigt. Det er kun når storetåens grundled rammes, at man kalder det for Podagra.

Figur 1. Urinsyredannelsen

Hyppighed

• Koncentrationen af urinsyre i blodet varierer med alder, køn og arvelige forhold.
• Mænd får det næsten 10 gange så hyppigt. Sygdommen starter som regel hos mænd i 30-60 års alderen.
• Hos børn er urinsyremængden i blodet almindeligt lavt. Ved puberteten stiger koncentrationen hos begge køn, mest hos mænd.
• Forskellen mellem kønnene bevares indtil kvinderne når menopausen ved 40-50 års alderen, så stiger koncentrationen til samme niveau som hos mænd.

Årsager til urinsur gigt

Urinsur gigt skyldes aflejring af urinsyre i leddene. Urinsyre er et nedbrydningsprodukt, når kroppen nedbryder døde celler. Når DNA bliver brudt ned, er slutproduktet urinsyre. Problemet er, at urinsyre opløses særdeles dårligt i vand.

Normalt danner vi ikke mere end højst 750 mg/døgn, men personer med urinsur gigt danner 1g eller mere pr. døgn. Den mængde, der ikke kan udskilles med urinen, ophobes i kroppen.

Man måler mængden af urinsyre ved en blodprøve (serum urat).

Man danner for meget urinsyre

Sygdommen kan skyldes, at kroppen danner mere urinsyre, end den kan skaffe sig af med. Det ses ved visse blodsygdomme, cancersygdomme, hvor der er stort henfald af væv og ved psoriasis.

Man udskiller for lidt urinsyre

En anden årsag er nedsat udskillelse, som det ses ved visse nyresygdomme, blyforgiftning og andre sygdomme.

Andre årsager

Overvægtige, alkoholikere og personer med forstyrrelser i fedtstofskiftet har også øget risiko.

Undersøgelser har vist sammenhæng mellem forhøjet urinsyre i blodet og høj social klasse ("de rige") og intelligens. Man ved ikke hvorfor.

Ud fra figur 1 ses det, at forhøjet urinsyre i blodet skyldes:

• Forhøjet produktion af urinsyre
• Øget nedbrydning af celler
• Øget indtagelse af kost med purin ("DNA")
• Nedsat nyrefunktion.

Symptomer og forløb af urinsur gigt

Sygdommen viser sig ved aflejring af urinsyre, der ophobes i led eller væv.

Af ukendt årsag rammes storetåens grundled ofte ved første angreb (2/3 - og det er det, der kaldes Podagra). Leddet bliver:

• rødt
• hævet
• varmt
• meget ømt

Umiddelbart får man mistanke om betændelse i leddet. Det er også hvad der sker - dog ikke betændelse med bakterier, men "betændelse" med urinsyrekrystaller. En prøve fra leddet viser urinsyrekrystaller og ingen bakterier.

Første anfald varer fra dage til uger.

Koncentrationen af urinsyre ændrer sig ikke i forbindelse med det enkelte anfald, og man mener derfor at lokale årsager er medvirkende til angrebet. Personer har som regel haft forhøjet urinsyre i blodet i mange år, når første anfald viser sig.

Der er forskellige forløb for anfaldene:

• Almindeligvis går anfaldet hurtigt over, især de første gange.
• Der vil være kortere og længerevarende sygdomsfri perioder.
• Hos nogen ser man kun få anfald i hele deres levetid
• Andre oplever, at anfaldene øges i hyppighed og sværhedsgrad med tiden.
• Nogle udvikler kronisk urinsur gigt. Ved kronisk urinsur gigt aflejres urinsyre i led, ledomgivelser og andre steder, fx på øreflippen, hvor små knuder dannes - de såkaldte "tophi". Fjernes de kirurgisk, vil man i mikroskopet se urinsyrekrystallerne. De er 20 micrometer store nåleformede krystaller.

Årsag til sygdommen hos den enkelte findes almindeligvis ikke. Det, at sygdommen skyldes overlevned, gælder kun et fåtal. De fleste gange findes heller ikke nogen forklaring på det enkelte anfald (fx indtagelse af rødvin, store mængder bønner, røde bøffer med mere).

Man skelner mellem det akutte anfald og den kroniske urinsure gigt.

Akutte anfald

• Rammer typisk kun et led med symptomer som beskrevet ovenfor.
• Ud over storetåens grundled, kan alle led rammes, men det rammer typisk leddene fra knæet (inkl.) og nedad.
• Symptomerne sidder almindeligvis kun i de(t) angrebne led.
• Anfaldene optræder almindeligvis uden nogen forklaring, men kan også udløses af alkohol eller purinholdige fødevarer (se figur 2).

Kroniske anfald

• Er næsten altid en følge af mange akutte anfald. Den kroniske tilstand er karakteriseret ved; kroniske ("langvarige") ledforandringer
• tophi, små knuder fx i øreflippen
• evt. urinsyresten i urinvejene
• vedvarende forhøjet urinsyre i blodet
• anfalde i led er det samme som i de akutte tilfælde, men flere led inddrages og der er en tendens til symmetrisk optræden (samme led på begge sider)
• vedvarende smerter (kroniske)
• bevægelsesindskrænkning
• varierende grad af deformitet i leddene - på grund af ødelæggelse af leddene.
• urinsyre kan udfældes overalt og ses som hvid gullige knuder, typisk på ørerne og seneskederne, men kan ses overalt, går der hul på den ligner indholdet "tandpasta".
• urinsyre sten i urinvejene ses hos 25% af personerne med urinsur gigt.

Purinholdige fødevarer

• Bønner
• Oksekød
• Kaffe
• Te
• Kakao
• Indmad (lever, nyre og brissel)

Hvad kan jeg selv gøre?

Når diagnosen er sikker, kan følgende forebygge nye anfald:

• Afholdenhed fra alkohol (heriblandt rødvin)
• Afholdenhed fra purinholdige fødevarer
• Er man overvægtig kan vægttab være effektivt

På trods af disse anstrengelser kan man ikke være sikker på en effekt, men det er forsøget værd at prøve.

Undersøgelse

• En blodprøve vil vise koncentrationen af urinsyre i blodet
• Et røntgenbillede af det angrebne led viser bløddelshævelse
• En prøve fra leddet påviser urinsyrekrystaller. I nogen tilfælde er det denne prøve, der stiller diagnosen, den udelukker også et bakterieangreb.
• En del andre sygdomme kan ligne urinsur gigt. Diagnosen bør derfor almindeligvis stilles af en specialist i gigtsygdomme (reumatolog).

Behandling af urinsur gigt

Den akutte behandling består i at lindre smerterne, for at bringe anfaldet til ophør. Til dette benyttes gigtmedicin, der har en god effekt på det enkelte anfald.

Ved kroniske tilfælde, tilstræber man at sænke urinsyrekoncentrationen i blodet. Dette gøres med medicin, der nedsætter dannelsen af urinsyre. Man giver et lægemiddel, der hæmmer dannelsen af urinsyre ud fra xantin (se illustration: Urinsyredannelsen). Xantin opløses lettere i vand end urinsyre og udskilles derfor lettere.

Et stof som allopurinol har den effekt. Stoffet hæmmer nydannelsen af urinsyre, samt omdannelsen fra xantin til urinsyre. Ved behandling med allopurinol tømmes de urinsyredepoter, der findes i kroppen - blandt andet i tophi. Behandlingen med allopurinol skal fortsætte resten af livet, og derfor stilles der store krav, inden man sættes i den behandling.

Man skal også være opmærksom på, at når man begynder med allopurinol vil koncentrationen af urinsyre i blodet i begyndelsen øges, og det alene kan fremprovokere nye urinsyregigt anfald.

De fleste med urinsur gigt vil derfor kun behandles, når de har anfald og det med gigtmedicin.

Diæter kan have effekt, diæten vil da bestå i:

• alkoholafholdenhed
• vægttab
• afholdenhed fra visse fødevarer, der indeholder større mængder purin