Sidst opdateret: 15. dec. 2009
Ophobning af vand i lungerne, også kaldet lungeødem, er en sygdom, som ofte udvikler sig hurtigt og medfører svær åndenød. Tilstanden kan godt være livstruende.
Vand i lungerne ses i forbindelse med flere sygdomme. Den mest almindelige årsag er dårligt fungerende hjerte, men vand i lungerne kan også ses i sammenhæng med en række andre tilstande, fx højdesyge eller inhalation af giftige dampe.
Hyppighed
Vand i lungerne, som følge af dårligt fungerende hjerte, er ret hyppigt forekommende. Det optræder hos personer med hjerteproblemer, og skyldes en akut nedsættelse af hjertets pumpekraft. Årsagen kan være blodmangel til hjertemusklen som følge af en blodprop i hjertet, eller en for hurtig eller for langsom hjerterytme.
Det forekommer sjældnere, at vand i lungerne har en anden årsag end dårligt fungerende hjerte.
Årsager til vand i lungerne
Hvis det er hjertesvigt, som forårsager vandophobning i lungerne, er årsagen typisk, at den venstre hjertehalvdel ikke kan pumpe blodet rundt i organismen hurtigt nok. Blodet ophober sig derfor i lungekredsløbet.
På et tidspunkt bliver blodtrykket i lungekredsløbet så højt, at plasma (som er den del af blodet, som ikke består af blodceller) siver ud fra lungekarene ind i lungevævet. Væskeudsivningen gør, at lungerne ikke kan ilte blodet godt nok. Samtidig bliver de væskefyldte lunger meget tunge, og det kræver flere kræfter at trække vejret.
Begge dele resulterer i, at personen mærker ekstrem åndenød og angst.
Mekanismen, som ligger til grund for udvikling af vand i lungerne ved andre tilstande end hjertesygdom, er forskellig og ikke altid kendt.
Ved højdesyge, som opstår ved en for hurtig opstigning til over 3000 meters højde, er det iltmanglen, som påvirker lungekarrene, som er årsagen til, at de bliver utætte og plasma siver ud fra karbanen. Samme mekanisme formodes, at give vand i lungerne i forbindelse med svære forgiftninger med bevidsthedssvækkelse, nær-drukning eller nær-kvælning.
Ved røgforgiftning og inhalation af giftige dampe, som indeholder nitrogenoksider (kvælstofilte), beskadiges lungerne og i løbet af nogle timer kan lungekarrene blive utætte.
Ved svær nyresygdom med ophobning af væske i hele kroppen, kan der også ophobes vand i lungerne.
Symptomer på vand i lungerne
Symptomer på vand i lungerne optræder akut og udvikler sig oftest i løbet af minutter til timer.
- Vejrtrækningen bliver hurtigere.
- Der kommer en rallende vejrtrækningslyd.
- Der kommer ophostning af tyndtflydende gullig væske, som efterhånden godt kan blive skummende og rød.
- Huden og læberne bliver blå og blege som tegn på iltmangel.
- Samtidig bliver patienten angst, og er nødt til at sidde oppe for at trække vejret.
Hvad kan man selv gøre?
Da akut lungeødem er en livstruende sygdom, er der behov for indlæggelse med henblik på akut behandling med ilt, medicin og eventuelt respirator.
Ved højdesyge er den rigtige behandling hurtig nedstigning.
Hvis man har været udsat for inhalation af giftige dampe, bør man henvende sig i skadestuen med henblik på 1-døgns indlæggelse, idet vand i lungerne ved denne tilstand godt kan udvikle sig efter flere timer.
Forløb
Prognosen ved vand i lungerne afhænger meget af hvilken sygdom, der ligger til grund. Ved hjertesygdom er prognosen god, hvis man kan genoprette hjertets pumpefunktion ved at fjerne en eventuel blodprop og stabilisere hjerterytmen.
Hvis vand i lungerne skyldes andre sygdomme end hjertesygdom, er prognosen som regel god, hvis personen kommer på sygehuset hurtigt og effektiv behandling opstartes. Tilfælde med vand i lungerne efterlader som regel ikke nogle mén på længere sigt.
Undersøgelser
Vand i lungerne optræder som regel meget akut, og der er derfor ikke tid til mange undersøgelser, før behandlingen skal starte.
Ved at lytte på lungerne, kan lægen konstatere rallende vejrtrækning. Samtidig måler man iltindholdet i blodet for at give den nødvendige mængde ilt. Hvis der er tid til det inden behandlingens start, tager man et røntgenbillede at lungerne. Der tages hjertekardiogram for at undersøge om sygdommen skyldes dårligt fungerende hjerte herunder blodprop i hjertet.
Behandling af vand i lungerne
Behandlingen starter med tilførsel af ilt igennem en tynd plastikslange i næsen eller en ansigstsmaske. Hvis vand i lungerne skyldes dårligt hjerte, gives der indsprøjtning med vanddrivende medicin og hjertemedicin, som styrker hjertets pumpefunktion og stabiliserer hjerterytmen (typer af medikamenter: digoxin, dopamin, ACE-hæmmere, antiarytmika (PL)).
Hvis der samtidig er smerter og angst, gives også indsprøjtning med en lille dosis morfin. Hvis tilstanden ikke er bedret i løbet af ½ til 1 time kan det være nødvendigt at behandle med en respirator.
Behandling af vand i lungerne, som ikke skyldes hjertesygdom, omfatter først og fremmest ilt, vanddrivende medicin og respiratorbehandling. Ved tegn på infektion behandles med antibiotika.