Vinterdepression er en særlig form for depression, der er sæsonbestemt. Den opstår, når dagslyset aftager i forbindelse med vinterperioden, heraf navnet. Det er en mildere form for depression. Vinterdepression viser sig ved mangel på energi, øget søvnbehov og mismod. Den opstår om efteråret og slutter i foråret.

Hyppighed

Ca. 5% (knap 30.000) af befolkningen i Danmark lider af vinterdepression. Kvinder udgør de 75%.

Forekomsten af vinterdepression følger klodens breddegrad. Jo tættere på Nord- eller Sydpolen, desto større er forekomsten af "vinterdepression" (op til 10%). Modsat jo tættere mod ækvator, hvor årstiden varierer mindre desto sjældnere ses fænomenet.

Årsager til vinterdepression

• Vinterdepression opstår, når lysmængden aftager. Vinterdepression kan i mange tilfælde behandles med lysterapi.
• Vinterdepression hænger muligvis sammen med hormonet melatonin. Melatonin udskilles af koglekirtlen i hjernen, og selve udskillelsen bliver påvirket af lyset.
• I forbindelse med depression ses der ændring af stofskiftet i hjernen, hvor signalstofferne serotonin og noradrenalin forekommer i en mindre mængde end normalt. Det samme ses ved vinterdepression. Der er udviklet nervemedicin, som øger koncentrationen af signalstofferne, de fjerner vinterdepressionen.
• Årsagen til ændringerne af signalstofferne er ukendte.

Symptomer på vinterdepression

Vinterdepression ligner på mange måder normale stemningsudsving i forbindelse med psykiske belastninger, og grænsen til en egentlig depression er flydende, derfor overses den let - også af læger. Det er naturligt at tolke en let depression som en almindelig reaktion på psykiske og fysiske belastninger, der er eller lige har været, i personens liv. Her tænkes der fx på, hvis man er meget nedtrykt på grund af et dødsfald i familien.

Den tilbagevendende mangel på energi i efterårsmånederne, hvor der forekommer en omsiggribende modløshed på alle områder, må være et varsel om, at det ikke kun drejer sig om en tidlig "vinter udmatning", som vi alle kan komme ud for.

Udtalte symptomer, som ses ved en egentlig depression ses ikke ved vinterdepression. På trods af dette er tilstanden meget belastende for den pågældende og eventuelt med mere eller mindre social invaliditet til følge, hvis tilstanden ikke behandles.

Hvad kan man selv gøre?

Mange føler det som et personligt nederlag, at de har fået en depression, og undgår at søge hjælp på et tidligt tidspunkt. Det er meget uheldigt. Jo tidligere man kan komme i gang med en behandling desto bedre. Dette princip gælder både for fysiske og psykiske lidelser.

Søg læge, hvis du har nogle af de ovenfornævnte symptomer og ikke har det godt.

• Søg oplysning om depression og vinterdepression, gerne sammen med den nærmeste omgangskreds.
• Tal med nogle, du har tillid til, allerede på et tidligt tidspunkt.
• Søg læge når du mener, du er begyndt at få symptomerne.
• Mange har gavn af støtte fra omgangskredsen.
• Søg kontakt med andre, der også lider af vinterdepression

Undersøgelse

Der er ingen sikker test, der kan vise, at man har en depression, som vi fx kender det fra legemlige sygdomme. Her tænkes på, at en blodprøve kan vise blodmangel, og et røntgenbillede viser, om et ben er brækket.

Lægen stiller diagnosen depression ud fra en personlig undersøgelse. Man bliver spurgt om ens livssituation, gener og både fysiske og psykiske problemer. Lægen foretager evt. også en helbreds- undersøgelse.

I nogle situationer vil det være nødvendigt, at supplere undersøgelsen med blodprøver, urinprøver, røntgen eller lignende. Det er for at få afklaret, om der ligger en fysisk lidelse til grund for depressionen. Det kan have betydning for hvilken behandling, der skal gives.

Forløb

Vinterdepression varer i op til et halvt år. Nogle kan dog udvikle en mere kronisk tilstand med nedsat humør og energi.

Langt de fleste vinterdepressioner medfører, at man har svært ved at klare sine daglige udfordringer, men alligevel klarer dem på trods af ovennævnte gener.

En større gruppe mennesker med depression end hidtil antaget udsættes for en kronisk udvikling ofte med lettere gener. Disse anbefales en livslang medicinsk behandling.

Behandling af vinterdepression

Den psykoterapeutiske behandling (samtalebehandling):

Gives ofte i kombination med antidepressiva. Den kognitive samtaleform synes særlig velegnet til bearbejdning af depressive tilstande, og mange synes også at have gavn af familiebehandling. Begge terapier er kendetegnet ved en forholdsvis kort behandlingsperiode, hvor aktivering med hjemmeopgaver er en vigtig del af behandlingen.

Den sociale behandling

Depression kan som andre psykiske lidelser give anledning til sociale problemer, mange kan have brug for hjælp til at få disse problemer løst. Distriktspsykiatrien er særlig organiseret for at kunne hjælpe med de sociale problemer, der kan opstå i forbindelse med psykisk lidelse.

Mange mennesker vil have behov for en psykosocial behandling, hvor der arbejdes med at tilrettelægge deres sociale forhold på en hensigtsmæssig måde. Mange vil fx drage fordel af at omlægge deres liv til en regelmæssig livsførelse.

Lysterapi

Lysterapi er begyndt at vinde stor udbredelse i behandling af vinterdepression. Denne behandling består i, at personen sidder foran et lysapparat (specielt konstrueret) og modtager lys et par timer om dagen i et par uger (ved 2500 Lux). Lysterapi hjælper ikke alle med vinterdepression.

Lysterapi foretrækkes af mange, fordi man kan blive behandlet uden at skulle tage piller.

Der er også et alment psykologisk element i lysets helende virkning. De fleste er sikkert bekendt med det velvære, det giver, når solen skinner på en frostklar himmel i en ellers mørk tid.

Den medicinske behandling

• Den medicinske behandling med antidepressiva er kun nødvendig ved sværere tilfælde af depression, hvor psykoterapi og evt. lysbehandling ikke synes at virke tilstrækkeligt.
• Nogle kan have behov for livslang forebyggende behandling med antidepressiva.

Antidepressiva nedbrydes i leveren, og der er stor forskel fra person til person, hvor hurtigt det sker. Derfor er doseringen meget individuel. Ud fra blodprøver kan man med fordel bestemme den mest hensigtsmæssige dosering, således at risikoen for bivirkninger bliver så lille som muligt.

Antidepressiva findes kun som tabletter (De findes ikke, så de kan gives som injektion/indsprøjtning.). Cirka 70% af de mennesker, der sættes i behandling med et antidepressiva, får gavn af behandlingen. Det kan derfor være nødvendigt at skifte til et andet præparat, hvis behandlingen med et præparat ikke giver det ønskede resultat (Det gælder for 30%.).

Virkningen kommer først efter 2-3 uger, og i nogle tilfælde kan det vare op til 6 uger, før den ønskede effekt opnås. Derfor kan det være nødvendigt at give supplerende medicin til at dæmpe ubehaget, indtil den antidepressive virkning indtræder.

Antidepressiva fjerner ikke depressionen, derfor skal man tage antidepressiva i lige så lang tid, som depressionen varer (eller rettere ville vare, hvis den ikke blev behandlet). For de fleste er der en spontan helbredelse, når foråret kommer.

Nogle mennesker vil være nødt til at være i endnu længere behandling. Man kan ikke sige på forhånd, hvor længe behandlingen vil vare. Når foråret er i gang, aftrappes behandlingen, og hvis symptomerne på depression ikke vender tilbage, ophører den medicinske behandling. I modsat fald (ved fornyede tegn på depression) genoptages behandlingen for en periode inden ny aftrapning forsøges.

Der er forskellige typer antidepressiva

De klassiske antidepressiva benævnes i forkortelse TCA (TriCykliskeAntidepressiva på grund af deres kemiske struktur). De var de første, man fandt frem til. De er kendetegnet ved kraftig virkning, men har også mange bivirkninger i form af mundtørhed og påvirkning af hjertefunktionen, der kan medføre svimmelhed. Det er sjældent nødvendigt at bruge disse i forbindelse med vinterdepression.

Den nye generation af antidepressiva er kendetegnet ved hurtigere virkning og færre bivirkninger, som tillige ikke er så voldsomme. Præparaterne tåles derfor af flere ældre. Der er mindre risiko for forgiftning ved overdosering. Bivirkningerne kan være vægtøgning, kvalme, opkastninger, søvnforstyrrelser, svedtendens, hovedpine og tremor (hvor man ryster). Erfaringerne med disse præparater er så beskedne, at det er vigtigt at være opmærksom på uopdagede bivirkninger.

De nyere antidepressiva (SSRI præparater), synes særligt velegnede til behandling af vinterdepression.

Den nye generation af antidepressiva består af selektive-serotonin-genoptagshæmmer, SSRI præparater og seotonin- og noradrenalinvirkende præparater, SNRI præparater.

Forgiftning

Indtagelse af for stor dosis medicin mod depression kan give en forgiftningstilstand. Symptomerne ved forgiftning veksler fra de forskellige præparater, og der henvises til beskrivelse af det enkelte præparat.

Hvis du er i tvivl, om det drejer sig om en forgiftning, så søg læge med det samme.

Forgiftning kan i visse tilfælde være livsfarlig, idet den kan medføre bevidstløshed og påvirkning af hjertefunktionen. I andre tilfælde kan den give varige skader på organer (nyre, lever og hjerne med bl.a. lammelser til følge). I mildere forgiftningstilfælde vil der typisk opstå utilpashed, svimmelhed, kvalme, sløvhed og måske forvirringstilstand. I de letteste tilfælde kan der opstå kraftige gener, der svarer til præparatets bivirkninger.

Den nyere nervemedicin, som nu bruges, er heldigvis langt mindre "giftig" end den ældre, fx er de nye antidepressiva ikke livsfarlige selv i store doser. Og for de fleste stoffers vedkommende er daglig terapeutisk dosis mange gange mindre end den mængde, der skal til en alvorlig forgiftning.