Virus på balancenerven er en ret sjælden sygdom. Den skyldes en virusinfektion i selve balancenerven, som sender balancesignaler fra det indre øre til hjernen. Balancenerven lammes af infektionen.

Man har virus på balancenerven, hvis man - uden at kende nogen grund til det - pludselig bliver voldsom svimmel, uden at der er andre symptomer, fx høresymptomer. Svimmelheden varer mange uger og er i begyndelsen så kraftig, at man ikke kan stå på benene.

Mange patienter har fået at vide, at de har virus på balancenerven ved kortere svimmelhedsanfald. Det er ikke korrekt, med den viden man har om sygdommen i dag.

Hyppighed

Virus på balancenerven rammer hyppigst voksne i 30-50 års alderen. Den er ca. 150 nye tilfælde om året i Danmark, og sygdommen kan i princippet ramme hvem som helst.

Årsager til virus på balancenerven

Man er i dag helt sikker på, at sygdommen skyldes et herpesvirus, som har slået sig ned på selve balancenerven. Grunden til, at man bliver svimmel, er, at nerven i en periode lammes af virusinfektionen.

Symptomer på virus på balancenerven

Hvis man i løbet af nogle timer rammes af en svimmelhed, der er så kraftig, at man ikke kan rejse sig og stå på benene, kan det skyldes virus på balancenerven. Der vil altid være kvalme, og de fleste vil kaste op. Hvis man bevæger hovedet, bliver svimmelheden værre.

Kigger man på patientens øjne, vil de slå fra side til side (nystagmus). Dette skyldes, at balancecentret i hjernen tror, at patienten roterer rundt i rummet, og øjnene opfører sig, som om man rent faktisk gjorde det. Svimmelheden føles også, som om man snurrer rundt i rummet.

Hvis der er andre symptomer samtidig, fx noget med hørelsen, er det ikke virus på balancenerven.

Svimmelheden og kvalmen bliver mindre i løbet af nogle dage, og man vil efterhånden kunne komme ud af sengen. I de første dage vil man have en fornemmelse af, at alt hvad man ser på, bevæger sig, hvilket gør det nødvendigt at ligge med lukkede øjne.

Faresignaler

Hvis man samtidig fornemmer, at der noget galt med hørelsen eller fx lammelser i arme eller ben, er det vigtigt, at man får en grundig lægeundersøgelse, der kan forklare, hvad der så er galt.

Hvad kan man selv gøre?

Man kan ikke forebygge virus på balancenerven. Det er vigtigt, at man kommer ud af sengen så hurtigt, som det kan lade sig gøre. Jo mere, man bevæger sig og træner balancesystemet, jo hurtigere vænner hjernen sig til, at balancenerven på det ene øre er lammet.

Undersøgelse

Man bør ringe til lægen, hvis man får symptomer på virus på balancenerven. Lægen vil så afgøre, om det er virus på balancenerven, og om der evt. er behov for indlæggelse, hvad der meget tit er. Den samme type svimmelhed kan skyldes en komplikation til kronisk mellemørebetændelse, et brud på tindingebenet i forbindelse med kraniebrud eller en mindre blodprop i lillehjernen. Det er derfor vigtigt, at man bliver undersøgt af en læge.

Lægen vil vurdere, om der er tegn på høreskader eller blodprop i lillehjernen. Hvis der mistanke om høreskade eller øresygdom i det hele taget, foretages høreprøver. Hvis der er mistanke om en blodprop, vil man få foretaget en hjerneskanning. Under alle omstændigheder vil lægen kunne se på øjenbevægelserne (nystagmus), om det er den type, der er karakteristisk for virus på balancenerven. På et tidspunkt vil man også foretage en skylning af ørene med varmt eller koldt vand for at finde ud af, hvilken balancenerve, der er lammet. Nogle af undersøgelserne kan være så ubehagelige, at man er nødt til at vente med dem, til patienten har det bedre.

Behandling af virus på balancenerven

Hvis man kan holde en pille i sig, kan man tage midler mod transportsyge, der dulmer symptomerne. Disse midler svækker balancesystemets reaktioner på samme måde, som når man behandler søsyge herunder svimmelhed. Ny forskning tyder på, at man kan lindre forløbet ved at give en prednisolonkur (binyrebarkhormon), hvis kuren gives tidligt i sygdomsforløbet.

Lige så snart man kan komme ud af sengen, bør man prøve at stå på benene og begynde at træne balancesystemet. På den måde vænner hjernen sig hurtigere til, at der er et problem med den ene balancenerve, og man kommer hurtigere i gang med en normal tilværelse.

Først trænes synet ved at fiksere på et eller andet i omgivelserne. Efterfølgende skal man forsøge at bevæge hovedet fra side til side med åbne øjne, mens man sidder op.

Det næste, der skal trænes er balancen, når man står og støtter sig til noget og herefter forsigtigt begynder at gå støttet af en anden person. Hjernen lærer på den måde, at den ikke kan stole på den syge balancenerve, men må bruge andre impulser, fx synet, til at holde balance og vurdere, om man rent faktisk snurrer rundt eller ej.

Hos de fleste patienter begynder nerven at fungere igen efter nogle måneder, men man skulle jo gerne i gang med en normal tilværelse inden. Jo tidligere man kommer i gang med træningen, jo hurtigere bliver man rask.

Forløb

Der vil typisk gå 3-4 uger inden man er nogenlunde rask. For ældre mennesker tager det længere tid.

Ved virus på balancenerven vil de fleste efterhånden få en helt normal balancefunktion. Hvis det ikke sker, vil balancecentret i hjernen i en eller anden grad kunne kompensere for skaden. Mange af patienterne vil senere få ørestenssvimmelhed.