Piskesmældsskade kan betragtes som en forstuvning af nakken, der opstår efter nakken har været udsat for en kraftpåvirkning. Nogle personer udvikler langvarige smerter efter en sådan skade. Man taler i disse tilfælde om whiplash syndrom.

Hyppighed

Gennem de senere år har antallet af personer med klager efter whiplash været stigende, hvilket egentligt kan undre, når der samtidigt er sket et markant fald i antallet af trafikulykker.

Cirka 14.400 i Danmark rammes af whiplash om året. Men ikke alle får gener: cirka 60% udvikler nakkesmerter. Kvinder udvikler oftere langvarige smerter end mænd.

Skadesmekanisme

Whiplash opstår typisk i forbindelse med påkørsel bagfra, hvorved hovedet først kastes bagud, og derefter fremad igen, hvilket er årsagen til betegnelsen piskesmæld.

En velplaceret nakkestøtte vil bremse hovedet, når det presses bagud. Hvorimod en for lav justeret nakkestøtte i virkeligheden kan forværre skaden ved at fungere som en omdrejningsakse, når hovedet kastes hen over den.

Årsager til piskesmældsskade

• Hos flere opstår der mindre skader i nakkens forreste ledbånd, og i den forreste del af diskus som er en båndskiveagtig pude mellem 2 hvirvler.
• Hos op til 60% med kroniske smerter findes skader på nogle små led mellem hvirvlerne (de såkaldte facetled).
• Hos op til 17% findes der skader på ledbåndene mellem de 2 første nakkehvirvler.
• Svækkelse af nakkeleddenes balancemekanisme. I de fleste led findes der nogle "sensorer", som meddeler hjernen, hvilken stilling leddet befinder sig i. Herefter aktiveres automatisk de muskler, der skal sørge for at opretholde leddets stilling. Det er påvist, at denne mekanisme i nogle tilfælde brydes ved whiplash for nakkeleddenes vedkommende.
• Hos enkelte findes brud eller skred af en nakkehvirvel.
• Psykologiske, sociale og økonomiske forhold spiller en betydelig rolle ved udviklingen af kroniske smerter.

Symptomer på piskesmældsskade

• I starten kan der værre forvirring efter skaden med enten ingen eller ringe nakkesmerter. Først i løbet af dage udvikles smerter, stivhed og ømhed i nakken eventuelt med udstråling til hoved og arme.
• Prikken samt nedsat kraft og føleforstyrrelser i armene.
• Svimmelhed, ringen for ørene (tinnitus), og nedsat hørelse.
• Træthed, koncentrations- og hukommelsesbesvær, synsforstyrrelser og kvalme.

Hvad kan man selv gøre ?

For at forebygge whiplash

• Sørg for, at nakkestøtten er justeret på højde med baghovedet, og ikke nakken.

Hvis du har været udsat for whiplash

• Ved akutte smerter kan man anlægge en ispose på det ømme sted. Anvend et klædestykke imellem for at undgå forfrysninger. Behandlingen skal udføres 20 minutter hver time, og kan bruges det første døgn efter skaden. Har du ingen ispose, kan du bruge en pose terninger, eller frosne ærter.
• Opsøg læge eller skadestue hurtigst muligt for at få nakken undersøgt.
• Hold dig så vidt muligt i gang, selv om du har smerter. Undgå at lægge dig i sengen og at sygemelde dig.

Undersøgelse

Diagnosen hviler på sygehistorien og den lægelige undersøgelse. Er der mistanke om brud eller ledskred, vil der blive suppleret med en røntgenundersøgelse af nakken. Der er som regel ingen grund til at udføre MR-scanning.

Forløb

Forløbet er godt for de fleste. Men cirka 25% af personer med whiplash har stadig smerter 1 måned efter ulykken og 10% har stadig smerter efter 1 år. Cirka 5% udvikler kroniske smerter.

Behandling af piskesmældsskade

Der er desværre ikke enighed om behandlingsstrategien. Dette beror på modstridende resultater af forskellige undersøgelser. At vi nu ved, at der ved whiplash kan opstå skader på nakkens ledbånd, har fået nogle til at anbefale halskrave ud fra den antagelse, at der må immobilisering af nakken til for at sikre, at skaden heler.

Denne strategi var oprindeligt også den, som blev anvendt til forstuvninger andre steder på kroppen, fx anklen. Netop med ankelforstuvninger er man dog senere gået bort fra immobiliseringsstrategien, fordi den gav dårligere resultater end tape-behandling og mobilisering.

Angående brugen af halskrave er litteraturen da heller ikke entydig. Nogle undersøgelser har vist, at anvendelse af en blød halskrave i et par uger giver et ringere resultat end behandling med is i 1. døgn efterfulgt af almindelig mobilisering, det vil sige, anbefalinger om at leve som man plejer.

Imidlertid har et andet studium vist, at anvendelse af en stiv halskrave i 4 uger efterfulgt af optræning var bedre end optræning fra starten uden krave. I andre undersøgelser anbefales 2-5 dags halskrave.

Alt i alt , kan følgende strategi foreslås:

• Ledskred og brud skal udelukkes
• Brug eventuelt blød halskrave i et par dage
• Påbegynd derefter let mobilisering af øvelser under supervision af en fysioterapeut eller en kiropraktor
• Brug om nødvendigt smertestillende medicin som paracetamol eller antiinflammatoriske tabletter (de såkaldte gigtpræparater) de 2 første uger
• De første 2 uger efter skaden bør du undlade aktiviteter i fritiden eller på arbejdet som måtte belaste nakken
• Efter 3-4 uger må nakken nu gerne trænes mere aktivt
• Ved kroniske smerter kan manipulation forsøges, hvorimod man skal afstå herfra i den akutte fase.

Hvis du vil vide mere

Whiplashforeningen
Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede (PTU)