Åreforkalkning medfører forsnævring og tilstopning af kroppens pulsårer. Det giver et dårligt kredsløb og kan føre til hjertekrampe, blodprop i hjertet, slagtilfælde eller andre sygdomme, som skyldes dårligt kredsløb. De risikofaktorer, der kan forårsage åreforkalkningssygdom, forekommer hyppigt i den vestlige verden. Åreforkalkningssygdom er da også den mest almindelige dødsårsag i det moderne industrialiserede samfund.

Hyppighed

Åreforkalkning er en folkesygdom i den vestlige verden og rammer kroppens pulsårer lige fra fødslen. Hos personer med risikofaktorer kan man allerede i barnealderen måle ændringer i pulsårerne, som svarer til begyndende åreforkalkning. Dette tiltager med alderen, og åreforkalkning optræder meget hyppigt hos ældre.

Årsager til åreforkalkning

Pulsårer (arterier) fører iltet blod fra hjertet ud til kroppen og alle dens organer. Det vil sige, selve hjertet, hjernen, nyrerne, musklerne, fordøjelsesorganerne osv. I de tidlige faser af åreforkalkning nedsættes pulsårernes evne til at udvide sig, og efterhånden kommer der kolesterolholdige og betændelsesagtige fortykkelser i pulsårevæggen. Det giver risiko for blodpropper og ender med forkalkede forsnævringer, der forhindrer blodets strømning eller kan medføre at karret brister.

På grund af blodproppen eller forsnævringen, kommer der ikke nok blod ud til det organ, som pulsåren forsyner med blod, hvilket kan medføre akut eller kronisk nedsat funktion af organet og derved åreforkalkningssygdom.

Pulsårerne i kroppen er ret ens, og åreforkalkning rammer i princippet alle pulsårer, selvom symp-tomerne hyppigst kommer fra hjerte, hjerne eller ben.

Risikofaktorer

En række risikofaktorer øger tilbøjeligheden til at få åreforkalkning og åreforkalkningssygdom:

• Rygning
• Arvelig tilbøjelighed til åreforkalkningssygdom (blodpropper, slagtilfælde mv. i tidlig alder hos forældre eller søskende)
• For meget kolesterol i blodet
• Overvægt
• Det mandlige køn
• Kvinder efter menstruationsophør
• Sukkersyge (diabetes mellitus)
• Forhøjet blodtryk (hypertension)
• Manglende motion.

Risikofaktorerne følges ofte ad og risikoen for åreforkalkningssygdom stiger næsten eksponentielt med antallet af risikofaktorer. Hvis man fx har 2 risikofaktorer, forøges den samlede risiko for åreforkalkningssygdom altså i princippet med 2x2 - altså 4 gange. Betydningen af fx stress er omdiskuteret og en lang række andre ydre og indre faktorer spiller ind med vekslende betydning for den enkelte. Der findes forskellige programmer og scorekort til lægelig vurdering af den samlede risiko for hjertekarsygdom.

Symptomer på åreforkalkning

Hjertet: Forkalkning af pulsårerne til hjertet (kranspulsårer = koronararterier) kan give hjertekrampe, blodprop i hjertet , rytmeforstyrrelser eller nedsat hjertepumpekraft (hjertesvigt).

Hjernen: Forkalkning af pulsårerne til hjernen kan medføre slagtilfælde, dvs. blodprop i hjernen eller hjerneblødning samt bidrage til demens.

Benene: Forkalkning af pulsårerne til benene kan medføre gangsmerter ('vindueskiggersyge), sår der ikke vil heles og til slut evt. koldbrand med amputationsbehov.

Diverse: Forkalkning i pulsårerne til de forskellige organer kan fx bidrage til impotens, nedsat nyrefunktion, svækkelse af synet mv.

Faresignaler

Selvom man ikke har symptomer, er samtidig tilstedeværelse af mange risikofaktorer hos den enkelte i sig selv et faresignal. Hvis man har nogle af ovennævnte symptomer, må man mistænke åreforkalkning. Det gælder specielt, hvis man har flere risikofaktorer. Symptomerne kræver lægeundersøgelse for at afklare diagnose og behandlingsbehov.

Hvad kan man selv gøre?

Forebyggelse af åreforkalkning kræver, at man gør op med sine risikofaktorer og ændrer sin livsstil.

• Stop rygning
• Tab dig hvis du er overvægtig
• Dyrk motion (blot ½ times moderat daglig motion medfører nedsat risiko for åreforkalkningssygdom)
• Spis hjerterigtigt (mindre mættet dyrisk fedt; mere fisk, fiber og grønt)
• Evt. sukkersyge eller blodtryksforhøjelse skal være under kontrol
• Få målt dine kolesteroltal ved en blodprøve, hvis du har flere risikofaktorer, eller du lider af åreforkalkningssygdom.
• Begræns alkoholindtaget, hvis det ligger over 3 (mænd) eller 2 (kvinder) genstande om dagen.
• Overvej sammen med familien at tage et førstehjælpskursus i hjertestopbehandling
• Følg lægens råd om forebyggelse og behandling.

Kolesteroltal

Total-kolesteroltallet i blodet ligger gennemsnitlig på 5-6 mmol/l i den danske befolkning. Som grov tommelfingerregel gælder i øjeblikket, at hvis man er rask, bør kolesteroltallet plus antallet af de andre risikofaktorer være mindre end 7-8.

Hos en overvægtig mandlig ryger (dvs. 3 risikofaktorer) bør kolesteroltallet altså være under 5, mens et kolesteroltal på helt op til 7-8 mmol/l måske kan være acceptabelt hos en yngre rask person uden andre væsentlige risikofaktorer. Selv hos raske må anbefalingerne til kolesteroltallet dog forventes at blive yderligere opstrammet i de kommende år, i takt med at nye undersøgelser viser at der er en helbredsgevinst ved at få kolesteroltallet bragt yderligere ned.

Hvis man derimod allerede har åreforkalkningssygdom bør total-kolesteroltallet være under 4,5 mmol/l, og disse personer har stort set altid behov for kolesterolsænkende medicin. Total-kolesteroltallet bør også være under 4,5 mmol/l hos patienter med sukkersyge, selvom de ikke har fået påvist åreforkalkningssygdom (sukkersyge opfattes som en ’åreforkalknings-ækvivalent’).

Total-kolesteroltallet udgør summen af flere forskellige kolesterol-forbindelser, hvoraf den skadeli-ge benævnes LDL-kolesterol (huskeregel: 'L' for 'led') og den gavnlige kaldes HDL-kolesterol ('H' for 'herlig'). Når kolesteroltallet måles, skal man derfor altid være opmærksom på fordelingen af LDL og HDL, idet behandlingsmålet sædvanligvis er at få LDL-kolesterol ned under 2.5 mmol/l og HDL-kolesterol op over 1.0 mmol/l (se forhøjet kolesteroltal).

Undersøgelse

Hvis man har flere risikofaktorer for åreforkalkning, bør man få målt sit kolesteroltal, blodtryk og blodsukker, også selvom man ikke har nogen symptomer.

Der er uenighed om værdien af andre forbyggende undersøgelser for personer, der ikke har symptomer, men undertiden kan f.eks. ultralydsskanning af halskar, CT-skanning af kranspulsårene (’kalkscore’), blodtryksmåling på ankelniveau (’ankel-brachialis-index’), cykeltest (arbejds-ekg) mv. komme på tale. Ved symptomer afhænger undersøgelserne af det/de berørte organ(er).

I alvorligere tilfælde kan der være behov for en specialundersøgelse, hvor man sprøjter et kontraststof ind i pulsåren, hvilket foregår på en specialafdeling på hospitalet.

Forløb

Selvom de fleste får åreforkalkning med alderen, udvikler man ikke nødvendigvis åreforkalkningssygdom, og risikoen herfor mindskes, hvis man begrænser risikofaktorerne. Åreforkalkning medfører dog en betydelig sygelighed og disse lidelser er den hyppigste dødsårsag i den vestlige verden. Når man først har udviklet åreforkalkningssygdom, kan den ikke direkte helbredes. Symptomerne kan dog lindres, og sygdommens udvikling kan hæmmes ved medicinsk behandling og/eller operation, samt opstramning af risikofaktorerne.

Behandling af åreforkalkning

Foruden at man selv skal nedsætte ens risikofaktorer, kan der være behov for medicinsk og/eller kirurgisk behandling. Værdien af antioxydanter (en type kosttilskud), vitaminer og lignende er ikke dokumenteret.

Medicinsk behandling

Personer med åreforkalkningssygdom behandles generelt med blodpropsforebyggende lægemidler (lavdosis acetylsalicylsyre), kolesterolsænkende lægemidler (statiner) og evt. ACE-hæmmer. Disse medicintyper kan evt. også komme på tale hos raske personer med mange risikofaktorer. Hos kvinder medfører hormontilskud en let øget risiko for åreforkalkningssygdom mv. I øvrigt retter den medicinske behandling sig mod det berørte organ (se fx Hjertekrampe, Blodprop i hjertet og Hjertesvigt).

Kirurgisk behandling

Hvis en kontrastundersøgelse viser forsnævringer eller tilstopninger, kan der blive tale om ballonudvidelse. Ved ballonudvidelse udvides karret og åbnes med et ballonkateter, der kortvarigt føres ind i pulsåren gennem huden, hvorefter der ofte indsættes et lille metalgitter (en såkaldt ’stent’), som modvirker at pulsåren klapper sammen igen. Dette indgreb kan foretages på hjertets kranspulsårer eller pulsårerne til fx ben, nyrer eller hjerne. En anden mulighed er kirurgisk oprensning af pulsåren (trombendarterektomi) eller bypass-operation, hvor der påsys omkørsler (ofte i form af udtagne vener fra benet), så blodet kan løbe forbi det forsnævrede eller tilstoppede sted.