Akut leukæmi er en ondartet blodsygdom, som skyldes en genetisk fejl i nogle af knoglemarvens celler. Akut leukæmi, hos voksne, omfatter både akut myeloid leukæmi, AML, og akut lymfatisk leukæmi, ALL.

Hyppighed

Der er ca. 200 nye tilfælde af AML hos voksne i Danmark om året, mens der kun er ca. 50 nye tilfælde af ALL hos voksne.

Antal nye tilfælde af akut leukæmi stiger med alderen, ved AML er mere end 50% ældre end 60 år, men alle voksne kan få sygdommen, hvilket også gælder for ALL.

Årsager til akut leukæmi

ALL opstår i et af celleforstadierne til en bestemt undertype af de hvide blodlegemer, der kaldes lymfocytter. AML opstår i en af forstadierne til de andre celler i blodet, de myeloide blodlegemer.

Akut leukæmi er en ondartet blodsygdom, som skyldes en genetisk fejl i en af knoglemarvens umodne celleforstadier, de såkaldte stamceller. Dette giver anledning til en voldsomt øget og ukontrolleret nydannelse af umodne celler.

Herved sker en massiv ophobning af umodne celler først i knoglemarven, men senere også i blodet. Efterhånden som de umodne celler dominerer, bliver den normale celledannelse undertrykt. Derfor vil antallet af modne funktionsdygtige hvide blodlegemer, røde blodlegemer og blodplader på et tidspunkt falde under de kritiske værdier på et tidspunkt falde til værdier, der er så lave, at de giver personen betydelige symptomer.

Derved opstår:

• en blodmangel, som giver betydelig træthed og måske åndenød
• et nedsat antal blodplader, som giver betydelig tendens til blødning
• et nedsat antal hvide blodlegemer, især et nedsat antal af de neutrofile hvide blodlegemer, som medfører en svær risiko for svære infektioner med bakterier og svampe

Symptomer på akut leukæmi

Vigtige symptomer for akut leukæmi er:

• usædvanlig træthed
• blødning fra tandkød
• næseblod
• øget tendens til blå mærker
• feber

Akut myeloid leukæmi kan enten opstå spontant eller være slutstadiet efter en myelodysplasi. Myelodysplasi er et forstadie til leukæmi, hvor der sker en vedvarende defekt i modningen i knoglemarven.

AML kan også i sjældne tilfælde være forudgået af andre ondartede sygdomme, som fx kronisk myeloid leukæmi. Hvis der forud er givet kemoterapi eller stråleterapi kan der opstå myelodysplasi, som senere omdannes til en akut myeloid leukæmi.

Hvad kan man selv gøre?

Man bør henvende sig til egen læge hvis følgende symptomer melder sig:

• usædvanlig træthed
• blødning fra tandkød
• næseblod
• øget tendens til blå mærker
• feber

Undersøgelse og forløb

Knoglemarvsundersøgelse

En knoglemarvsundersøgelse er den afgørende test, der afgør, om man har akut leukæmi. I lokalbedøvelse udtages en knoglemarvsprøve fra hoftekammen bagtil.

Knoglemarvs mikroskopi

Marven mikroskoperes af en læge (patolog), som er specielt trænet i blodsygdomme. AML kan på grundlag af cellernes lysmikroskopiske udseende inddeles i i alt 7 undertyper, mens der kun er 3 undertyper af ALL.

Markøranalyse

På overfladen af leukæmicellen findes nogle overfladeantigener, som mere eller mindre specifikt kan fortælle, om cellen er myeloid eller lymfatisk. Disse antigener på overfladen kan identificeres meget sikkert ved en såkaldt markøranalyse. Svaret på en markøranalyse af en leukæmi foreligger efter få timer, og muliggør ofte, at behandling kan iværksættes allerede samme dag.

Kromosomanalyse

Der foretages også en kromosomundersøgelse af knoglemarven. Hos ca. 50 % af voksne med AML findes kromosomforandringer, som er mere eller mindre specifikke. Kromosomforandringer er fejl i cellernes arvemateriale. Disse kromosomforandringer har afgørende indflydelse på personens udsigt til langtidsoverlevelse.

Ved ALL har ca. 30-35 % det såkaldte Philadelphia-kromosom. En positiv test for Philadelphia-kromosomet hos personer, der lider af ALL, betyder en decideret dårlig prognose. Man søger at knoglemarvstransplantere disse personer så hurtigt som muligt, for at undgå tilbagefald af leukæmien.

Andre mønstre af kromosomfejl, både ved AML og ALL, er også forbundet med en så dyster prognose. I disse tilfælde stiler man også mod at gennemføre en knoglemarvstransplantation lige så snart 1. sygdomsfri fase er opnået med intensiv kemoterapi, forudsat, at en egnet donor kan udpeges.

Omvendt er der også kromosomfejl ved såvel AML og ALL, der er ensbetydende med en god prognose. I disse tilfælde er den særdeles fysisk belastende knoglemarvstransplantation unødvendig i første omgang. Der vil, i de fleste tilfælde, alene være behov for den sædvanlige, intensive kemoterapi for at helbrede sygdommen.

En bestemt undertype af AML, den såkaldte promyelocyt-leukæmi har en særlig god prognose.

Behandling af akut leukæmi

Hvis akut leukæmi ikke behandles, er den altid dødelig indenfor kort tid, hvilket vil sige indenfor dage eller uger. Men både AML og ALL kan kureres med gentagne kure af meget intensiv kemoterapi. Denne gives altid gives intravenøst.

Der kan efter kemoterapi opnås tilsyneladende sygdomsfrihed hos de fleste personer. Dette kaldes for komplet remission, og defineres som mindre end 5% leukæmiceller i en marv med et normalt antal celler. Komplet remission kan opnås hos ca. 80 % af personerne efter de første 1-2 kure. Opnåelse af tilsyneladende sygdomsfrihed er første betingelse for, at egentlig helbredelse kan finde sted.

• Ved AML gives der kombinations-kemoterapi.
• Ved ALL kombineres flere forskellige typer af intravenøs kemoterapi med binyrebarkhormon i høje doser. Hos personer med ALL, som ikke skal knoglemarvstransplanteres i første sygdomsfri fase, er der behov for en meget langvarig vedligeholdelsesbehandling med kemoterapi, der overvejende gives som tabletter.
• ALL har en særlig tilbøjelighed til at blusse op i centralnervesystemet, og det er derfor nødvendigt at give indsprøjtninger med kemoterapi i rygmarven gentagne gange.

Helbredelse

Langtidsoverlevelse efter gentagne kure med konventionel kombinations-kemoterapi er ved både AML og ALL i gennemsnit ca. 30-40%.

Prognosen afhænger, ud over de specifikke kromosomforandringer, af alder, antal af leukæmiceller i blodet ved debut af sygdommen samt af virkningen af de to første kemoterapi-kure.

Det går de ældste relativt dårligt. For det første tåler ældre dårligt den intensive kemoterapi og for det andet udviser leukæmien en biologi, der i sig selv indebærer en dårligere effekt af kemoterapi.

Hvis der ikke, efter helst den første og senest efter den anden intensive kemoterapikur, er opnået tilsyneladende sygdomsfrihed er udsigten til, at opnå langtidsoverlevelse ringe.

Ved den specielle undertype af AML, der kaldes promyeloctleukæmi, gives en helt specifik kombination af kemoterapi og en form for A-vitamin. Hos disse personer opnås varig helbredelse hos mindst 80%.

Knoglemarvstransplantation er en farlig behandling, som er forbundet med overhængende risiko for svære, livstruende infektioner med bakterier, svamp eller virus. Andre væsentlige bivirkninger ved knoglemarvstransplantation omfatter en afstødnings-proces enten akut eller kronisk, som også kan være livstruende, men som kan dæmpes med immunundertrykkende medicin.

Bivirkninger

Den mest alvorlige bivirkning i forbindelse med intensiv kemoterapi er den svære forbigående undertrykkelse af de normale knoglemarvsceller. Denne immunsvækkelse medfører næsten altid infektioner på grund af det svært nedsatte antal af hvide blodlegemer. Infektioner med bakterier, svamp eller virus er uundgåelige.

Ved temperaturstigning til over 38,5°C skal der med det samme indledes bredspektret antibiotikabehandling med drop direkte i en blodåre (intravenøst).

Der vil også forbigående være kraftigt øget risiko for blødning som følge af det betydeligt nedsatte antal blodplader.

Nogle personer med akut leukæmi er på forhånd særligt udsatte for tilbagefald, eller de har opnået anden sygdomsfri fase efter tilbagefald og efterfølgende kemoterapi. Hvis der kan udpeges en egnet knoglemarvsdonor, kan der gennemføres knoglemarvstransplantation, som er livsreddende hos en del personer, der lider af AML og ALL.