Anæmi eller blodmangel er en tilstand, hvor man har en nedsat iltbærende evne i blodet som følge af en nedsat mængde af røde blodlegemer.

Årsager til blodmangel

Der er kun 3 måder, hvorpå blodmangel kan opstå:

1. nedsat dannelse af røde blodlegemer
2. øget nedbrydning af røde blodlegemer, som også kaldes hæmolyse
3. blødning.

Nedsat dannelse af røde blodlegemer udgør i den vestlige verden langt den vigtigste årsag. De to hyppigst forekommende typer af blodmangel er ved:

• kronisk sygdom (som ledsager kræft og kroniske betændelsestilstande som ledegigt)
• jernmangel.

Symptomer på blodmangel

Den nedsatte iltmængde i blodet er årsag til de vigtigste symptomer:

• træthed
• svimmelhed
• hovedpine
• eventuelt åndenød ved anstrengelse.

Faresignaler

Man bør henvende sig til egen læge for bl.a. at få kontrolleret hæmoglobinkoncentrationen, hvis følgende symptomer melder sig:

• usædvanlig træthed
• hjertebanken
• svimmelhed
• åndenød.

Undersøgelse

Hos kvinder taler man om blodmangel, når koncentrationen i blodet af blodets "farvestof", hæmoglobin, er mindre end 7 mmol/l. Hos mænd skal hæmoglobinkoncentrationen være mindre end 8 mmol/l.

Man måler antallet af umodne røde blodlegemer, de såkaldte retikulocytter. Derved kan man adskille formerne for blodmangel i to typer:

1. blodmangel med nedsat dannelse af røde blodlegemer, hvor retikulocyttallet er nedsat eller lavt.
2. blodmangel med nedbrydning af de røde blodlegemer og blødning, hvor retikulocyttallet oftest er forøget.

Typer af blodmangel

Disse typer af blodmangel er kendetegnet ved, at de røde blodlegemer er mindre end normalt og mere blege end normalt.

Mangel på jern

Det vigtigste symptom er manglende jern, hvilket både ses ved:

• blodmangel ved mangel på jern
• blodmangel ved kronisk sygdom.

Adskillelse mellem blodmangel ved jernmangel og ved kronisk sygdom er særdeles relevant, fordi begge former er så hyppigt forekommende. På overfladen har de to former også en del lighedspunkter, fx med hensyn til forstyrrelse i jernstofskiftet.

Den afgørende forskel er, at jerndepoterne er nedsatte ved jernmangel, mens jerndepoterne er normale ved kronisk sygdom.

Dette afspejler sig i en nedsat mængde af et æggehvidestof i blodet, der kaldes serum ferritin hos personer med jernmangel. Serum ferritin er derimod enten normalt eller forhøjet ved blodmangel i forbindelse med kronisk sygdom.

Jernmangel er altid et symptom, og det er derfor helt afgørende at finde årsagen til jernmangel. Årsagen er oftest blødning, men kan også skyldes nedsat optagelse i tyndtarmen. I sjældne tilfælde skyldes det en nedsat mængde jern i føden.

Blødning fra mavetarmkanalen er hyppig (mavesår, godartede udposninger på tyktarmen, tyktarmskræft og hæmorider).

Hos kvinder er kraftig menstruation en hyppig årsag til jernmangel. Medicin som acetylsalicylsyre og gigtmedicin kan øge risikoen for blødning væsentligt.

Behandling af jernmangel:

Jernmangel behandles med jernpræparater. Jerndepoterne skal genopfyldes, efter at en eventuel blødningskilde er fundet og behandlet. Askorbinsyretabletter (vitamin C) øger og mælkeprodukter hæmmer jernoptagelsen i tarmen.jernoptagelsen i tarmen.

Hvornår skal man have blodtransfusion?

Blodmangel ved kronisk sygdom er oftest moderat og ikke transfusionskrævende. Det er individuelt, hvornår man har brug for blodtransfusion, fx hvis man har kræft eller er en kronisk sygdom.

Hos ikke hjertesyge personer skal blodtransfusion overvejes ved hæmoglobin koncentration mindre end 6,0 mmol/l.

Hos hjertesyge personer er transfusionsgrænsen højere end 6,0 mmol/l.

Forstyrrelse i dannelsen af globin

Fællesbetegnelsen er såkaldt hæmoglobinopati, som betegner tilstande med en medfødt forstyrrelse i globindannelsen. Globin er det æggehvidestof, man finder i de røde blodlegemer.

Personer, der lider af hæmoglobinopati er næsten altid indvandrere med etniske rødder i det såkaldte hæmoglobinopati-bælte. Dette bælte dækker Sydeuropa, og strækker sig sydøst over via Mellemøsten til Fjernøsten.

Hos disse personer er såkaldt beta-Thalassæmi minor en hyppigt tilstand, hvor der foreligger en "fejlkode" i genet, der koder for beta-globinkæden i det røde blodlegemer, hvilket medfører en let blodmangel.

Forstyrrelse i hæm-dannelsen

Denne type af blodmangel skyldes mangel på en bestanddel af det røde blodlegeme, der kaldes hæm. Hæm-gruppen består af jern, som er bundet til en anden byggesten i de røde blodlegemer, der kaldes porfyrin.

Forstyrrelse i hæm-dannelsen er mekanismen ved de såkaldte sideroblast-anæmier, der alle frembyder nedsat aktivitet af én eller flere af de enzymer, der indgår i hæm-dannelsen i de røde blodlegemers celleforstadier.

Følgen af disse enzymfejl er ophobning af jern inde i de røde blodlegemer, idet jernet ikke i tilstrækkeligt omfang kan udnyttes til indbygning i hæm. Andre typer af sideroblastanæmier er bl.a. blodmangel ved alkoholforgiftning (hos op mod 30% af hospitaliserede alkoholikere), blyforgiftning og visse lægemidler.

Blodmangel, som skyldes mangel på Erytropoietin (Epo)

Blodmangel er en tro følgesvend til kronisk nyresvigt. Denne blodmangel skyldes en mangelfuld dannelse i nyrerne af erytropoietin i forhold til omfanget af blodmangel. Erytropoietin er et æggehvidestof, der stimulerer nydannelsen af røde blodlegemer i knoglemarven.

Også ved blodmangel hos for tidligt fødte børn er der erytropoietin-mangel.

Erytropoietin-mangel ved kronisk nyresvigt (oftest personer i vedvarende dialysebehandling) behandles med

Behandling af blodmangel

Behandling af blodmangel som skyldes Epo-mangel

Injektion under huden eller eventuelt i blodårerne (venerne) med gensplejset humant EPO i 4 uger. Efter 4 uger kan dosis øges og derefter gives en sædvanlig ugentlig vedligeholdelsesdosis.

Blodmangel ved stofskiftesygdomme. En moderat blodmangel ses ved bl.a. nedsat stofskifte og svært nedsat hypofysefunktion.

B12 vitamin- og folinsyremangel

Ved visse typer af blodmangel er de røde blodlegemer større end normalt. Alkoholisme er formentlig den hyppigste årsag. Blodmangel med meget store røde blodlegemer omfatter:

• Vitamin B12 mangeltilstande, hvoraf perniciøs anæmi er den vigtigste
• Folinsyremangel (oftest fejlernæring eller nedsat tarmoptagelse).

Ved B12 vitaminmangel er der i knoglemarven megaloblaster, der er "kæmpe"-forstadier til de røde blodlegemer, som er præget af en defekt DNA-dannelse. Der vil ikke sjældent ved B12 vitamin mangel også være et nedsat antal hvide blodlegemer og/eller nedsat antal blodplader

Som screeningsundersøgelse for B12 mangel anvendes serum cobalamin koncentrationen rutinemæssigt. Men serum cobalamin er ikke sjældent falsk normal . Yderligere kan serum cobalamin være falsk nedsat hos mange patienter, som alene har folinsyremangel.

Måling af 2 omsætningsprodukter, herunder metylmalonat i plasma samt homocystein i plasma er mere pålidelige.

Perniciøs anæmi er den hyppigst forekommende vitamin B12 mangel sygdom, hvor diagnosen støttes af tilstedeværelse i blodet af såkaldte autoantistoffer, bl.a. anti-Intrinsic Factor antistoffer og/eller anden autoimmun sygdom hos samme patient.

Behandling af B12- mangel

Behandligen omfatter B12-tilskud som indsprøjtning eller tabletter.

Behandling af folinsyremangel

Folinsyremangel behandles med Folinsyre tabletter.

Blodmangel ved øget nedbrydning af de røde blod legemer- de hæmolytiske anæmier

Blandt de 3 blodmangel-hovedgrupper er hæmolyserne de mest sjældne. Der er to hovedgrupper, nemlig

• Hæmolyse, hvor den skadelige påvirkning af det røde blodlegemers overflade, er udefra kommende. Hertil hører de såkaldte autoimmune hæmolytiske anæmier, hvor der er autoantistoffer i blodet, der bindes til overfladen af det røde blodlegeme, som herefter nedbrydes i milt og lever.
• Hæmolyse, som beror på en medfødt, "indbygget" fejl i det røde blodlegemer.

Tilstedeværelse af en hæmolytisk proces bekræftes laboratoriemæssigt ved blodprøver, der viser enten hhv. 1) øget nedbrydning af røde blodlegemer og 2) øget kompensatorisk nydannelse af røde blodlegemer.

Den øgede nedbrydning af de røde blodlegemer vil bl.a. afspejles af en forhøjet plasma bilirubin koncentration (galdefarvestof i blodet - giver gulsot). Det vigtigste tegn på øget nydannelse af røde blodlegemer, som også følger hæmolyser er et kraftigt øget antal af retikulocytter (umodne røde blodlegemer).

Den medfødte sfærocytose, der er den mest udbredte arvelige hæmolyseform i Nordeuropa, skyldes en medfødt, "indbygget" fejl i de røde blodlegemers overflade. Den hæmolytiske tilstand er oftest fuldt eller næsten komplet kompenseret, hvorfor hæmoglobinværdier mindre end 6,0 mmol/l er sjældne. Hæmolytiske kriser kan dog udløses specielt af infektion. Miltfjernelse vil helbrede disse personer.

Behandling af hæmolytisk blodmangel

(f.eks. såkaldt Coombs positiv autoimmun hæmolyse - en form for autoimmun hæmolyse med varmereagerende antistoffer):

• Immunundertrykkende behandling indledes med daglig indtagelse af Prednisolon-tabletter (binyrebarkhormon) og Folinsyre-tabletter.
• Blodtransfusion er kun påkrævet, hvis hæmoglobinkoncentrationen falder livstruende.