En blodprop i hjernen er den hyppigste årsag (85%) til slagtilfælde, også kaldet apopleksi. Hos de sidste 15% er årsagen en hjerneblødning.

Ved en blodprop i hjernen er der tale om tillukning eller tilstopning af et større eller mindre af hjernens ilttilførende (arterielle) blodkar. Dette fører til nedsat eller ophævet blod- og ilttilførsel til det ramte område i hjernen. Kun i meget sjældne tilfælde dannes der en blodprop i hjernens venesystem.

Symptomernes karakter vil afhænge af, hvilket område i hjernen der er ramt. Sygdommens omfang vil afhænge af, hvor stort dette område er samt, hvor meget blod- og ilttilførslen er blevet nedsat.

Hyppighed

Hjerneblodprop forekommer relativt hyppigt, med ca. 10.000 nye tilfælde i Danmark om året.

Årsager til blodprop i hjernen

Tillukning (trombosering) af et blodkar sker som følge af lokal åreforkalkning, som gradvist forsnævrer blodkarret. Læs også artiklen Blodpropsygdomme (Tromboser). Herved kan blod- og ilttilførslen til sidst komme under et kritisk niveau.

Tilstopning af et blodkar sker, når en egentlig blodprop (emboli), der føres med blodstrømmen, tilstopper et blodkar. Blodpropper, der føres til hjernen, opstår fortrinsvis ved løsrivelse af småbestanddele, fra enten en åreforkalkning i halspulsåren eller fra hjertet. Blodpropper fra hjertet opstå især ved hjertesygdom med uregelmæssig hjerterytme (forkammerflimmer) eller ved sygdom af hjerteklapperne.

En blodprop består af flere af blodets elementer - fortrinsvis sammenklumpede blodplader. Før eller siden vil proppen blive opløst af sig selv igen, men ofte er skaden allerede sket. Hvis blodproppen opløses meget hurtigt, kan den forårsage forbigående symptomer. Hvis symptomerne er fuldstændig forsvundet indenfor 24 timer - uden at efterlade følger - betegnes dette transitorisk cerebral iskæmi (TCI), populært omtalt som ´en blodprop, der har passeret´.

Risikofaktorer

• forhøjet blodtryk
• forhøjet fedtindhold i blodet (kolesterol og triglycerider)
• rygning
• tidligere hjerteblodprop
• hjerterytmeforstyrrelse (forkammerflimren)
• visse sygdomme af hjerteklapperne
• sukkersyge
• sjældne blodsygdomme
• sjældne arvelige tilstande.

Symptomer på blodprop i hjernen

Symptomerne opstår som regel helt akut og uvarslet, og kan bestå i:

• Hel eller delvis lammelse af en del af ansigtets muskulatur, arm og/eller ben. Det er karakteristisk, at disse symptomer optræder halvsidigt.
• Der kan også være tale om føleforstyrrelser eller vanskeligheder ved at styre og koordinere bevægelserne. Også disse symptomer optræder oftest halvsidigt..
• Af andre symptomer kan der forekomme synsproblemer, tale- og synkebesvær.
• Der kan også ske ændringer af opmærksomhed, initiativ, koncentration, hukommelse og andre mentale funktioner.
• Hos en hel del patienter påvirkes kontrollen over det følelsesmæssige (emotionelle). I de fleste tilfælde således, at der optræder uønsket og uhæmmet grådtendens, i sjældnere tilfælde lattertendens. Dels på grund af - men også som følge af - apopleksien, kan der forekomme sindsforstemninger (depression).
• Man har normalt ikke smerter ved blodprop i hjernen. Kun i sjældne tilfælde kan der samtidig være hovedpine. I alvorlige tilfælde kan blodproppen påvirke bevidstheden og være livstruende.

Ved en blodprop i den venstre hjernehalvdel vil der ofte være en påvirkning af sprogfærdigheder (afasi). Ved en blodprop i den højre hjernehalvdel, kan det være svært for patienten selv at erkende omfanget af sine symptomer (neglekt).

Faresignaler

Forbigående symptomer (TCI) af ovenstående karakterer kan være et forvarsel, som bør føre til snarest mulig undersøgelse. Forbigående tilfælde med blindhed på det ene øje, kan også være et sådant forvarsel. Ofte opstår symptomerne dog helt uden forvarsler, således, at der ikke er mulighed for at reagere herpå.

Hvad kan man selv gøre?

Det er altid en god ide at holde op med at ryge.

Det må endvidere anbefales at man får målt sit blodtryk og kolesteroltal samt tjekket sin hjerterytme. Det betragtes også som tilrådeligt at spise grønt og ikke for fedt, at drikke alkohol med måde samt at dyrke motion.

Undersøgelser

CT-scanning

En CT-scanning af hjernen vil kunne afsløre, om der har været en hjerneblødning. Hvis der har været tale om en blodprop, er der ikke altid påviselige forandringer, men oftest vil der dog ses en arvævsdannelse.

MR-scanning

En MR-skanning kan også påvise ar efter blodpropper, og er særlig anvendelig, hvis den dybeste del af hjernen (hjernestammen) skal undersøges.

Ultralydsscanning

En ultralydsscanning (Doppler) af halspulsårerne vil kunne afsløre eventuelle forsnævringer af disse, som følge af åreforkalkning. Denne undersøgelse er dog kun påkrævet, hvis der kan blive tale om operation herfor, og det gør sig kun gældende, hvis man er kommet sig godt og kun har beskedne symptomer tilbage.

Blodprøveanalyser

Ved blodprøveanalyser kan der undersøges for forhøjet fedtindhold i blodet (bl.a. kolesterol), blodsukkerniveau, forstyrrelser i blodets størkningsfaktorer samt en række andre faktorer, der kan have betydning for tendensen til blodpropdannelser.

Hjertediagram (EKG)

Et hjertediagram (EKG) vil kunne afsløre forstyrrelser i hjerterytmen.

Røntgenbillede

Et røntgenbillede af hjerte og lunger kan give oplysninger om hjertets størrelse og form.

Blodtryksmåling er altid påkrævet.

Behandling af blodprop i hjernen

• Akut behandling med blodpropopløsende medicin er en behandling, som er ved at vinde større udbredelse. Behandling skal foretages indenfor de første tre timer efter symptomernes opståen og kræver således hurtig indlæggelse på et hospital med ekspertise i denne behandling, som endnu ikke er udbredt i Danmark.
• Vejledning vedrørende kost og ernæring kan blive aktuel, hvis blodets fedtindhold er forhøjet og eventuelt kan medicinsk behandling komme på tale
• Medicinsk behandling, der forebygger blodpropdannelse , vil oftest være påkrævet, og i nogle tilfælde vil egentlig blodfortyndende behandling kunne komme på tale
• Vedvarende forhøjet blodtryk behandles med blodtryksnedsættende medicin
• Hjerterytmeforstyrrelse kan behandles med hjertemedicin og eventuel reguleres med elektrokonvertering af hjerterytmen
• Depression og uhæmmede følelsesudbrud kan behandles medicinsk.