Sygdomsleksikon

Diabetisk fodsygdom

Fodsår hos personer med diabetes opstår dels som følge af nedsat følesans på grund af diabetisk nervebetændelse (neuropati), dels som led i diabetisk karsygdom med nedsat blodforsyning. Sårene kan optræde både på tæer og fødder. Sårene heler langsomt og kræver mange sygedage. Den yderste konsekvens af et fodsår kan være, at der opstår koldbrand, hvor vævet dør og tåen eller foden må amputeres.

Hyppighed

Ca. 1 % af personer med diabetes udvikler årligt fodsår.

Årsager til diabetisk fodsygdom

Fodsår opstår dels pga. nervebetændelse, dels pga. karsygdom, og som regel er der tale om en kombination af begge dele. Den nedsatte følesans som følge af nervebetændelsen gør, at man ikke så let lægger mærke til, om der er fremmedlegemer (sten, søm etc.) i fodtøjet, eller om fodtøjet klemmer, det vil sige at der tit er en udløsende faktor. Den nedsatte følesans gør, at såret ofte bliver opdaget sent, eller når der er gået infektion i det. Så kan det allerede være alvorligt. Hvis man i forvejen har fejlstilling (knyster, platfod, hulfod m.m.) er risikoen for fodsår forøget.

Symptomer på diabetisk fodsygdom

Fodsår kan være smertefulde, men ofte er der få eller ingen smerter pga. den manglende smertesans. Sårene kan som anført let blive betændte, og infektionen kan hurtigt spredes dybt i foden og til resten af kroppen og medføre blodforgiftning. Hvis kredsløbet samtidigt er nedsat, risikerer man, at der opstår koldbrand. I disse situationer må man ikke støtte på foden, og der er behov for akut indlæggelse.

Faresignaler

Nedsat følesans og kolde fødder med bleg og glat hud samt sparsom behåring tyder dels på nervebetændelse, dels på nedsat kredsløb, og er en advarsel om, at der er øget risiko for at få fodsår.

Hvad kan man selv gøre for at forebygge diabetisk fodsygdom?

  • Man bør efterse sine fødder hver dag. Se efter fremmedlegemer, rødme, hård hud, sår og infektioner. Fødderne skal holdes varme og tørre. Fødderne vaskes dagligt i lunkent vand med sæbe, der har en neutral pH-værdi, og de tørres grundigt bagefter. Varme fodbade bør undgås.
  • Fodtøjet skal være rummeligt og overlæderet blødt. Skoene skal være snøresko og fodformede. Kondi/fritidssko er velegnede til dagligt brug. Den rigtige skostørrelse får man ved at få aftegnet sin nøgne fods omrids på et stykke papir, mens man støtter på foden og en hjælper tegner omridset. Omridset klippes ud. Det skal kunne ligge helt fladt i skoene, så de ikke klemmer.
  • Fodtøjet bør efterses med henblik på skarpe kanter, småsten og søm.
  • Rygning frarådes.
  • Optimal regulering af diabetes tilrådes.
  • hvis der ikke er aktuelle problemer, skal fødderne tilses mindst årligt af en læge eller en autoriseret fodterapeut. Ved problemer og efter behov skal kontrollen være hyppigere. Afhængig af eventuelle problemer ydes støtte til forebyggende fodbehandling hos fodterapeuten.  
  • Man bør aldrig selv behandle hård hud og ligtorne med sakse, knive, fodhøvle eller andre ting, der beskadiger huden. Den slags problemer skal håndteres af en fodterapeut.
  • Brug ikke ligtorneplastre. De kan skade huden.
  • Ved opstået fodsår kontaktes den praktiserende læge eller hospitalets ambulatorium, hvis man kontrolleres der.

Undersøgelse for diabetisk fodsygdom

Lægen eller fodterapeuten vil som anført regelmæssigt (mindst årligt) undersøge ens fødder og skotøj. Han/hun vil især lægge mærke til tegn på nervebetændelse (nedsat følesans og fod-deformitet) samt tegn på nedsat kredsløb (kold, bleg, og glat hud, manglende behåring og nedsatte eller manglende pulse i fodens pulsårer).

Vibrationssansen undersøges med en såkaldt biothesiometer eller med en stemmegaffel. Følesansen måles med en tynd stiv plastiktråd (monofilament). Undertiden vil blodtrykket på tæer og fødder blive målt ved en såkaldt distal trykmåling..

Forløb

Forløbet af diabetisk fodsygdom afhænger meget af forebyggelsen og om man handler hurtigt og korrekt, hvis fodsår skulle opstå. Ved regelmæssig kontrol hos fodterapeut og læge samt optimal regulering af sin diabetes kan man nedsætte risikoen for koldbrand og amputation. Efter lægehenvisning ydes der som anført et tilskud til kontrol og evt. behandling hos en statsautoriseret fodterapeut. Fodterapeuten laver i dag den årlige fodundersøgelse og rapporterer resultatet tilbage til den praktiserende læge.

Behandling af diabetisk fodsygdom

Tobaksrygning frarådes. Forhøjet blodtryk, - blodglukose og - fedtindhold i blodet behandles og blodpropper forebygges hvis blodomløbet er påvirket.

Ved fodsår aflastes foden straks af en fodterapeut. Nogle gange, og afhængig af placeringen af såret, er det tilstrækkeligt med en speciel terapisko, og andre gange fx hvis der er infektion eller et dybt sår, må man slet ikke støtte på foden. Er det særligt slemt, er indlæggelse nødvendig.

Eventuel infektion behandles med antibiotikum. Ved indlæggelse vil der nogle gange være behov for kirurgisk behandling af såret og i svære tilfælde kan det blive nødvendigt med amputation. Heldigvis sker det ikke så hyppigt nu sammenlignet med tidligere. Er blodomløbet nedsat kan foden nogle gange reddes ved en by-pass operation på benenes kar.

Hvis du vil vide mere

Hvis du vil vide mere så klik ind på Diabetesforeningens hjemmeside.



Medicinsk ordbog

Hvad betyder de medicinske og lægefaglige ord?

Apotekets SMS-service

Få en sms når du skal tage din medicin

Tilmeld dig her