Ved sukkersyge kan der opstå nyresygdom som et led i de diabetiske følgesygdommene. I starten giver den diabetiske nyresygdom ingen symptomer, men kan vise sig ved udskillelse af æggehvidestoffer (albumin) i uri-nen. Hvis sygdommen forværres, kan den føre til forhøjet blodtryk, vand i benene og nedsat funktion af nyrerne.

Normalt udskiller man mindre end 30 mg albumin per døgn. Hvis man udskiller mellem 30 og 299 mg albumin per døgn, er det et tegn på begyndende nyresygdom. Ved diabetisk nyresygdom udskilles over 300 mg albumin per døgn.

Hyppighed

20-40% af dem, som har type 1 diabetes/insulinkrævende sukkersyge, vil efter mange år udvikle diabetisk nyresygdom. Hos dem, der er type 2 diabetikere/ikke-insulinkrævende, forekommer nyresygdom noget sjældnere.

Risikoen for at udvikle diabetisk nyresygdom øges med den tid man har haft sukkersyge. Ligesom dårlig kontrol af sukkersygen og for højt blodtryk øger risikoen.

Årsager til diabetisk nyresygdom

Årsagen til nyresygdommen er ophobning af forskelligartede sukker-æggehvidestoffer, som gør nyrerne utætte for blodets æggehvidestoffer. Der optræder derfor æggehvidestoffer i urinen. Ophobningen skyldes dårlig kontrol af sukkersygen gennem en række år, men arvelige faktorer spiller også ind.

Symptomer på diabetisk nyresygdom

Diabetisk nyresygdom giver igennem mange år ingen symptomer. Når nyrefunktionen bliver påvirket, stiger blodtrykket, og man hober væske op i kroppen, samt får hævelse af benene. Hvis nyresygdommen forværres, kan man få kvalme, opkastninger, træthed og hudkløe.

Faresignaler

Ringe kontrol af sukkersygen gennem længere tid er et dårligt tegn, især hvis der samtidig konstateres æggehvide i urinen.

Hvad kan man selv gøre?

• Man bør som altid tilstræbe så god en regulering af sukkersygen som muligt.
• Man bør regelmæssigt få målt sit blodtryk, så eventuelt forhøjet blodtryk kan behandles så tidligt som muligt.
• Få undersøgt urinen for æggehvidestoffer med regelmæssigt mellemrum.

Undersøgelser

• Ved mistanke om nyresygdom vil lægen måle ens blodtryk og undersøge, om der er tegn på, at man ophober væske i kroppen, fx i form af hævede ankler.
• Lægen vil endvidere tage en blodprøve og hermed få et mål for ens nyrefunktion.
• Lægen vil måle hvor meget æggehvidestof, der udskilles i en urinprøve. Patienter med type 1 diabetes vil blive undersøgt for æggehvidestof i urinen én gang om året, når man har haft diabetes i 5 år. Hos patienter med type 2 diabetes vil urinen blive undersøgt for æggehvidestof, så snart diagnosen er stillet og herefter én gang om året. Gravide diabetikere vil også blive undersøgt for æggehvidestof i urinen.

Forløb

Det er vanskeligt at forudsige forløbet af nyresygdom ved sukkersyge. Tidlig behandling med medicin, der sænker blodtrykket, kan forsinke udviklingen. Cirka 40 procent af type1 diabetikerne vil udvikle nyresygdom.

Behandling af diabetisk nyresygdom

Behandlingen af diabetisk nyresygdom er blevet meget forbedret igennem de senere år. Den varierer alt efter symptomerne:

• Behandlingen går først og fremmest ud på at optimere reguleringen af sukkersygen.
• Et ligeså vigtigt element er behandling af et evt. forhøjet blodtryk. Man tilstræber et blodtryk på under 130/80 mm kviksølv.
• Hvis der er æggehvidestof i urinen, vil man også behandle med midler, der sænker blodtrykket, også selvom blodtrykket er normalt.
• Væskeophobning i kroppen behandles med vanddrivende medicin
• Hvis der opstår nyresvigt, behandles der med dialyse og nyretransplantation.