• Diabetisk øjensygdom er den følgesygdom, der forekommer hyppigst hos diabetikere.
• Sygdommen angriber øjets nethinde (retinopati) og kan også føre til grøn stær (glaukom). Herudover forekommer grå stær (katarakt) lidt hyppigere hos personer med sukkersyge. Nethindesygdommen fører til udsivning af væske og æggehvidestof fra nethinden. I værste fald bliver der udviklet nye kar, der vokser hen over nethinden.
• Retinopati kan føre til blindhed, hvis den ikke behandles.
• Både personer med type 1/insulinkrævende og type 2/ikke-insulinkrævende sukkersyge kan udvikle diabetisk øjensygdom.

Hyppighed

Efter mere end 20 år med sukkersyge har cirka 80 % forandringer i nethinden. Det er den hyppigste årsag til blindhed hos voksne i alderen 20-74 år. Ofte er forandringerne imidlertid så små, at der ikke er nedsat syn.

Årsager til diabetisk øjensygdom

Man kender ikke årsagen til den diabetiske øjensygdom. Man ved dog, at risikoen for at få sygdommen øges med det antal år, man har haft sukkersyge. Der er også en sammenhæng med langvarig dårlig regulering af sukkersygen og udviklingen af diabetisk øjensygdom. Ved type 2 diabetes er de 3 hyppigste årsager til at patienten henvender sig med synsproblemer:

1. Ændringer i linsens vandindhold pga. ændringer i blodglukose koncentrationen medførende vekslende nær- og langsynethed
2. Grå stær
3. Retinopati

Symptomer på diabetisk øjensygdom

Den diabetiske øjensygdom giver i en lang periode ingen symptomer. Senere kan der opstå gradvist nedsættelse af synet.

Faresignaler

Langvarig dårlig regulering af sukkersygen er et faresignal og bør føre til undersøgelse af nethinden.

Hvad kan man selv gøre?

• Vedvarende optimal kontrol af sukkersygen er den vigtigste forebyggende foranstaltning. Optimal regulation af blodtrykket nedsætter også risikoen for nedsat syn.
• Hvis man får symptomer fra øjnene, skal man henvende sig til øjenlægen og få foretaget en syntest, en undersøgelse af øjenbaggrunden (oftalmoskopi) og evt. få taget et billede af nethinden (fundusfoto).
• Selvom man ingen gener har, skal man have foretaget oftalmoskopi eller få taget et fundusfoto en gang om året.

Undersøgelser

Man bør gå til regelmæssig kontrol af øjnene i form af oftalmoskopi. Patienter med type 1 diabetes skal have undersøgt øjnene inden for de første fem år efter diagnosen af diabetes. Patienter med type 2 diabetes skal have undersøgt øjnene kort tid efter diagnosen af diabetes. Undersøgelsen foretages fremover for begge typer diabetes med 1-2 års interval.

• Ved oftalmoskopi kigger man direkte på nethinden gennem et oftalmoskop. Det gøres efter at pupillen er blevet udvidet med øjendråber. Ved at fotografere nethinden (fundusfoto) kan man få et billede, som lægen kan vurdere nethinden ud fra - evt. sammen med kolleger. Fundusfoto kan endvidere bruges til at sammenligne med tidligere foto.

Behandling af diabetisk øjensygdom

• Det er vigtigt hele tiden at tilstræbe så god en regulering af sukkersygen som muligt. Også selvom der er opstået mindre forandringer i nethinden.
• Det er også af vigtighed at få behandlet evt. forhøjet blodtryk.
• Den diabetiske nethindesygdom kan behandles med fotokoagulation (laserbehandling), hvor man ved hjælp af varme brænder huller i nethinden. På den måde opnår man, at synet bedre bevares i resten af nethinden.
• Uklarheden i glaslegemet kan fjernes ved operation (vitrektomi).
• Man behandler grå stær med operation.
• Grøn stær behandles med enten øjendråber eller operation.