Diarre er hyppige tynde afføringer med en samlet daglig vægt over 200 gram. Hos de fleste er det en uskadelig tilstand, som går over uden behandling. Det kan dog undertiden være et symptom på alvorlig sygdom.

Ændret afføringsmønster, dvs. også blot lettere tendens til tynd afføring, som har varet mere end en måned, bør føre til nærmere undersøgelse. Egentlig diarre skal undersøges nærmere, når det har varet i mere end 1 uge.

Hyppighed

Kortere episoder med diarre, såkaldt "akut diarre", er overordentlig hyppige. De fleste mennesker oplever kortere perioder med løs afføring eller afføring tynd som vand. Kun ved vedvarende diarre er det nødvendigt at søge læge.

I udviklingslande er diarre et altafgørende problem, og er årsag til flere millioner af dødsfald årligt.

Årsager til diarre

I Danmark er den hyppigste årsag til akut diarre forekomst af virus, bakterier eller affaldsstoffer fra bakterier i maden. Det kan også skyldes infektion fra andre smittede personer, og man skal derfor altid huske at vaske hænder efter toiletbesøg og før håndtering af fødevarer.

Årsager til kronisk diarre kan bl.a. dreje sig om:

• irritabel tyktarm
• fødemiddelintolerans
• kronisk tarmbetændelse
• mælkesukker intolerans
• malabsorption
• antibiotikabehandling
• overforbrug af afføringsmidler
• stofskiftesygdomme
• kræftsygdomme
• indtagelse af for meget alkohol.

Symptomer på diarre

Symptomerne viser sig ved tynde hyppige afføringer og evt. appetitløshed. Ved maveinfektion kan der være kolikagtige mavesmerter, som undertiden kan være meget kraftige, og evt. kvalme og opkastninger. Maveinfektion kan være ledsaget af feber.

Ved væskemangel kommer der symptomer såsom

• mørk sparsom urin
• tørst
• sløvhed
• generel utilpashed
• hovedpine

Blod i afføringen kan være symptom på alvorlig infektion i tarmen, kronisk tarmbetændelse eller kræftsygdom i tarmen. Ved diarre med pus (betændelse) kan der være tale om kronisk tarmbetændelse.

Faresignaler

Som generel huskeregel bør man søge læge efter en uge med vandtynde hyppige afføringer, eller efter en måned med lettere afføringsændringer.

Ved blodig diarre eller diarre med pus skal man straks søge læge. Ved symptomer på væskemangel skal man ligeledes søge læge. Ved generelle symptomer, som kunne skyldes kræftsygdom (bleghed, træthed, vægttab, m.m.), skal man ligeledes søge læge.

Hvad kan man selv gøre?

Ved akut diarre er det afgørende at drikke rigeligt med væske (dvs. 3-4 liter dagligt), og gerne væske med indhold af sukker og salt. Ved forekomst af faresignaler (se ovenfor) skal man søge læge.

Grundig håndvask efter hvert toiletbesøg samt før madlavning og spisning er afgørende. Det gælder både for børn og voksne.

Undersøgelse

Da langt de fleste tilfælde af akut diarre går over uden behandling, vil man kun foretage yderligere undersøgelser ved længerevarende diarre, eller hvis der er alarmsymptomer. Hvis man mistænker infektion som årsag, kan man sende afføring til dyrkning (dvs. undersøgelse for bakterier i afføringen).

Undersøgelse for kræftsygdom eller polypper i endetarm og tyktarm foretages med kikkertundersøgelse (sigmoideoskopi) suppleret med afføringsundersøgelse for blod. Det kan også foretages som total kikkertundersøgelse af endetarm og tyktarm (koloskopi).

Andre undersøgelser kan komme på tale, specielt ved kronisk diarre, hvor fx stofskiftet kan undersøges med en blodprøve.

Forløb

Forløbet af akut diarre er i langt de fleste tilfælde godartet, idet tilstanden forsvinder af sig selv uden behandling. Ved forekomst af faresignaler kan der være risiko for udvikling af komplikationer eller risiko for en underliggende alvorlig sygdom, og man skal derfor søge læge.

Behandling af diarre

Husk at drikke rigeligt væske (3-4 liter dagligt). Det er kun yderst sjældent nødvendigt at behandle med antibiotika (fx ved svær infektion med tegn på samtidig blodforgiftning). Til erstatning af væske- og salttab ved akutte, svære tilfælde af diarre, kan der anvendes et kombinationspræparat mod væskemangel.

Til forebyggelse og behandling af diarre i tilfælde, hvor det naturlige indhold af bakterier i tarmen er ændret (fx rejser eller behandling med antibiotika), kan du anvende mælkesyreproducerende bakterier.

Behandling med stoppende midler kan anvendes ved fx kortvarig diarre i forbindelse med rejser el.lign. Ved længerevarende diarre bør behandling med stoppende midler kun foretages i samråd med lægen. Da de fleste tilfælde af akut diarre skyldes infektion eller affaldsstoffer fra bakterier, er det væsentligt at sørge for god håndhygiejne og god fødevarehygiejne. Ved faresignaler skal man søge læge.