Fåresyge, også kaldet parotitis, er i dag en forholdsvis sjælden børnesygdom. Efter at vi i Danmark fik indført MFR-vaccinen (Mæslinger, Fåresyge og Røde hunde), er antallet af sygdomstilfælde faldet dramatisk.

Hyppighed

Cirka 20 børn i Danmark rammes hvert år af fåresyge.

Årsag

Fåresyge skyldes et virus. Inden børn blev vaccineret som i dag, viste sygdommen sig typisk blandt børn mellem 5-10 år sidst på vinteren og i foråret og da gerne i epidemier med 3-4 års mellemrum. I dag ses det som nævnt sjældent.

Sådan smitter fåresyge:

• Fåresyge er ikke særlig smitsom, og smitte kræver normalt nærkontakt.
• Sygdommen smitter ved såkaldt dråbeinfektion, hvilket betyder, at smitten sker via dråber fra næse eller svælg, som så indåndes af den smittede person.
• Sygdommen kan dog også smitte ved direkte kontakt med spyt eller eventuelt med urin.
• Det er den børnesygdom, der har den længste inkubationstid. Det vil sige, tiden, fra barnet bliver smittet, og til sygdommen bryder ud, er gennemsnitligt op mod uger.
• Man er smittefarlig fra cirka 5 dage før, at sygdommen bryder ud, til 10 dage efter symptomernes start. Af samme grund kan det være svært at spore smittevejene i det enkelte tilfælde.

Smitten sætter sig forskellige steder

Via blodbanen når virus rundt i organismen, og kan faktisk medføre sygdom i mange forskellige organer. Mest typisk er det dog, at virus slår sig ned i ørespytkirtlerne, som sidder i kinden lige foran ørerne. Deraf kommer også det latinske navn parotitis, som betyder betændelse i ørespytkirtlen. Men sygdommen kan også slå sig ned i bugspytkirtlen og sjældent i nyrerne, hjertevæggen, skjoldbruskkirtlen og kønskirtlerne.

Man kan kun smittes med fåresyge én gang - herefter vil man være immun overfor sygdommen.

Symptomer

Symptomerne for et typisk forløb:

• Fåresyge starter typisk med, at barnet er utilpas og får stigende temperatur i 1-2 døgn.
• Så får barnet trykkende smerter svarende til kæberne.
• Ørespytkirtlerne hæver gradvist op. Det er gerne først den ene, som hæver, og dernæst den anden efter et par dage.
• Til tider er der dog kun fåresyge i den ene ørespytkirtel.
• Barnet får lettere feber.
• Hævelsen føles som dej, men er spændt og øm.
• Hævelsen får ørerne til at stritte ud til siden, og barnet kommer til at se ret ´fåret´ud.
• I lette tilfælde varer hævelsen i cirka 3-4 dage, men oftest varer det cirka en uge.
• Forstørrelsen vil ofte medføre tyggesmerter.
• Andre spytkirtler kan også være hævede, og det samme gælder for halsens lymfekirtler.
• En del (30-40%) har sygdommen uden symptomer.

Faresignaler

Lægen bør kontaktes, hvis:

• Barnet får hovedpine, opkastninger og høj feber. Det samme gælder, hvis det ikke kan bøje nakken – fx kigge ned på sin navle.
• Barnet bliver sløvt og apatisk eller kan slet ikke kontaktes.
• Barnet får meget høj feber.
• Barnet kun drikker og tisser meget lidt og der er mistanke eller fare for væskemangel.
• Barnet er irritabelt, skriger og er utrøsteligt.
• Barnet får en gusten eller bleg ansigtskulør eller får kolde og misfarvede hænder.
• Barnet får besværet vejrtrækning, hvor det må anstrenge sig for at trække vejret.
• Hvis drengen har tegn på, at hans pung er inddraget i sygdommen (hævelse, ømhed).

Hvad kan man selv gøre?

Barnet skal have rigeligt at drikke og helst også mad, der er flydende eller let at spise. Undgå sur mad og drikkevarer (fx juice), da det kan øge ubehaget fra ørespytkirtlerne.

Fåresyge kan forebygges ved hjælp af MFR-vaccinationen (se nedenfor).

Undersøgelse

Lægen vil kunne se, om barnet har fåresyge ud fra de typiske symptomer, såfremt der altså er sådanne.

Forløb

De fleste kommer sig helt uden men. Hævelsen af ørespytkirtlerne kan være generende, men dog sjælden alvorlig. Der kan også være mavesmerter som tegn på, at bugspytkirtlen også er påvirket.

Høretab ses også som en sjælden komplikation, hvilket også gælder for ledpåvirkninger (smerter, hævelse).

Mild meningitis

Som komplikation til fåresyge ses hos næsten halvdelen en mild form for hjernehindebetændelse (meningitis), som da typisk giver hovedpine, opkastninger og eventuel høj feber. Barnet kan få nakkestivhed, hvor det ikke er i stand til at bøje nakken fremad og ned mod maven. Denne form for meningitis forsvinder næsten altid igen helt uden men.

Særligt for mænd

Hos mænd (efter puberteten) kan fåresyge kompliceres af betændelse i testiklerne. Det ses da hos 15-20%, og er i 1 ud af 3 tilfælde dobbeltsidig.

Denne betændelse ses ved at testiklerne:

• Hæver
• Bliver ømme og smertende
• Evt. fornyet temperaturstigning.

Dette ses typisk cirka en uge efter det første sygdomsudbrud. Det er dog kun cirka 10%, som får nedsat mulighed for at få børn - og total sterilitet er meget sjælden. Det er netop denne komplikation som er frygtet, og én af grundene til, at man via vaccinationer forsøger at forebygge, at unge mænd får fåresyge.

Hos drenge før kønsmodning og pubertet opstår der stort set aldrig betændelse i testiklerne. Kvinder kan i sjældne tilfælde også få betændelse i deres kønskirtler - æggestokkene - men det går ikke ud over muligheden for at få børn.

Behandling

Da fåresyge skyldes en virus, findes der heller ingen egentlig helbredende behandling. Barnet skal have ro og hvile. Måske gør smerterne i ørespytkirtlen, at synkebevægelser kan gøre ondt, hvilket da kræver flydende og lindrende kost, som helst ikke må være for surt. Måske er let smertestillende medicin med paracetamol nødvendig. Tal gerne med lægen om det.

Ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinier kan barnet møde i institutionen igen, når det er rask og kirtelhævelsen er på retur.

Forebyggelse

I dag anbefales alle børn den såkaldte MFR-vaccine (Mæslinger, Fåresyge og Røde hunde). Vaccinen giver livsvarig beskyttelse (hos 90%) mod sygdommen.

MFR-vaccinen, der også kaldes for Paraplyvaccinen, gives når barnet er 15 måneder samt 12 år. Ved vaccinen kan der ses bivirkninger i form af rødme og irritation der, hvor barnet bliver stukket. Barnet kan også få feber, ondt i og bag øjnene, hoste, udslæt, hævelse af spytkirtler eller lymfekirtler i nakken af nogle døgns varighed i op til 1-3 uger efter vaccinationen.