Kroppens stofskifte reguleres af stofskiftehormonerne thyroxin og trijodthyronin, der dannes i skjoldbruskkirtlen (glandula thyreoidea). Skjoldbruskkirtlen sidder foran på halsen lige under Adamsæblet. Stofskiftehormonerne er jodholdige. Hvis der produceres for meget hormon i kirtlen, stiger stofskiftet. Det betyder, at alle kroppens funktioner foregår hurtigere.

Skjoldbruskkirtlens funktion reguleres af et hormon fra hypofysen (kirtel i hjernen). Hormonet hedder thyreoidea-stimulerende hormon og forkortes TSH. Dette hormon bringes via blodet til skjoldbruskkirtlen, hvor det binder sig til og stimulerer de celler, der danner stofskiftehormonerne. Når dannelsen af skjoldbruskkirtelhormon stiger, reagerer hypofysen ved at nedsætte dannelsen af TSH. Hvis stofskiftet skal sættes op øges dannelsen af skjoldbruskkirtelhormon ved at TSH produktionen i hypofysen øges - og omvendt, hvis stofskiftet skal sættes ned.

Skjoldbruskkirtelhormonerne sørger for at kroppens celler fungerer optimalt og for normal vækst og knogleudvikling. Hvis produktionen af stofskiftehormoner overstiger den normale produktion øges stofskiftet og alle kroppens funktioner foregår hurtigere end normalt.

Hyppighed

Her i landet konstaterer man ca. 1500 nye tilfælde af for højt stofskifte om året. Sygdommen forekommer i alle aldre og hos begge køn, men sygdommen er ca. 5 gange hyppigere hos kvinder end hos mænd. Arvelige forhold spiller ind, og der forekommer ofte flere tilfælde i samme familie.

Årsager til for højt stofskifte

De fleste tilfælde af for højt stofskifte skyldes øget dannelse af stofskiftehormon i en jævnt forstørret skjoldbruskkirtel (diffus struma) eller fra en knudret struma (nodøs struma).

Struma betyder forstørret skjoldbruskkirtel uanset årsagen. Struma kan ses både hos personer med normalt, for højt, og personer med for lavt stofskifte. Omvendt er det ikke alle med for højt stofskifte, der udvikler struma.

Diffus struma

For højt stofskifte ved diffus struma (jævn, ikke-knudret struma) skyldes at kroppen danner et antistof, der retter sig mod kroppens eget væv (autoimmun sygdom). Her drejer det sig om et stof (der ikke er TSH), der stimulerer skjoldbruskkirtlen til øget dannelse af stofskiftehormon. Stoffet kaldes thyreoidea-stimulerende immunglobulin. For højt stofskifte med diffus struma blev tidlige kaldt Basedows sygdom, men nu om stunder kaldes den Graves sygdom.

Knudestruma (Nodøs struma)

For højt stofskifte ved knudestruma skyldes ikke autoimmunitet, men sandsynligvis jodmangel. Strumaen er ujævn og knudret; deraf navnet knudestruma. Det er en godartet svulst.

Hos yngre forekommer for højt stofskifte især sammen med diffus struma og hos ældre især sammen med knudestruma.

Andre årsager

Virusinfektion i skjoldbruskkirtlen kan fremkalde forbigående for højt stofskifte (subakut thyroiditis) af ugers til få måneders varighed. Der forekommer feber samt smerter og ømhed ved skjoldbruskkirtlen. Tilstanden starter med for højt stofskifte og går over i en fase med for lavt stofskifte, men ender som regel med normalt stofskifte.

Depressionsmidlet Litium og hjertemidlet Amiodaron samt stor indtagelse af jod kan udløse højt stofskifte. Stress og cigaretrygning kan også fremkalde for højt stofskifte.

Symptomer på for højt stofskifte

Uanset hvad årsagen til for højt stofskifte er, er symptomerne de samme. Når alle kroppens funktioner bliver hurtigere, kan man få symptomer fra mange forskellige organer. De hyppigst forekommende symptomer er:

• Uro i kroppen
• Nervøsitet
• Hjertebanken
• Varmefølelse
• Rysten på hænderne
• Vægttab trods glubende appetit
• Løs afføring
• Aftagende muskelkraft. Man kan fx få svært ved at gå på trapper og får let åndenød
• Varm og fugtig hud. Man går med opsmøgede ærmer også i kolde omgivelser og foretrækker at ligge med åbne vinduer og uden dyne om natten
• Større halsomfang pga. struma. Man kan fx føle ubehag ved at gå med bluser, der går op i halsen
• Menstruationerne bliver sparsomme

Ligesom ved for lavt stofskifte kan man møde personer med for højt stofskifte, der pga. psykisk uligevægt ikke overholder den behandling, lægen ordinerer, på trods af at de har fået det bedre af behandlingen.

Ved diffus struma med højt stofskifte har cirka 1/3 øjensymptomer. Der ses udstående (eksoftalmus), glansfulde øjne og stirrende blik. Der forekommer ikke øjenproblemer ved knudestruma (nodøs struma).

For højt stofskifte hos ældre giver ofte få symptomer fx i form af uregelmæssig puls (atrieflimren).

Faresignaler

Man bør være opmærksom på, at vedvarende symptomer, som kan tolkes som nervøsitet, bør føre til undersøgelse af for højt stofskifte. Man skal huske at undersøge ældre, der får uregelmæssig hjertebanken, udvikler knogleskørhed eller taber sig i vægt, så den rette behandling kan sættes ind. Det er vigtigt at behandlingen sættes ind så tidligt som muligt, så man undgår belastning af organismen.

Hvad kan man selv gøre?

Der forekommer ofte flere tilfælde af højt stofskifte i samme familie. Man bør derfor sørge for at få undersøgt stofskiftet, hvis man får de samme symptomer, som andre med for højt stofskifte i familien har.

Symptomerne på for højt stofskifte er ret ukarakteristiske, og ligner de nervøse symptomer, man kan se ved fx eksamensnervøsitet. Hvis symptomerne er vedvarende og også forekommer, når man slapper af i weekenderne, eller når man holder ferie, bør man undersøges nærmere.

Undersøgelse

Lægen starter med at undersøge halsen for at finde ud af, om det drejer sig om en jævn struma (diffus struma) eller en knudestruma (nodøs struma). Dette har nemlig betydning for behandlingen.

Man kan med stor sikkerhed stille diagnosen for højt stofskifte ved hjælp af en blodprøve, hvor man måler mængden af thyroxin, trijodthyronin og TSH. Ved samme lejlighed foretages der en undersøgelse af skjoldbruskkirtlen med ultralyd og skintigrafi for at finde den bedst egnede behandling af det høje stofskifte.

Ultralydsundersøgelse

Ultralydsundersøgelse foretages ved, at et ultralydshoved, der udsender lydbølger, føres hen over huden på halsen. Herved kan man få dannet et billede af skjoldbruskkirtlens opbygning ud fra de lydbølger, der sendes tilbage fra kirtlen.

Skintigrafi

Ved skintigrafi giver man en lille mængde radioaktivt stof (technetium eller jod), som koncentreres i kirtlen. På den måde kan man fremkalde et billede på en røntgenfilm af de områder i kirtlen, som enten optager eller ikke optager radioaktivitet. Sammen med ultralydsundersøgelsen får man hermed oplysning om kirtlens opbygning og funktion.

Dette samlede billede fortæller hvilken behandlingen, der bør foretrækkes. Det radioaktive stof technetium forsvinder så hurtigt ud af kroppen, at det kan anvendes, selvom man ammer, hvis blot man udtømmer brystet to gange inden næste amning. Radioaktivt jod må under ingen omstændigheder anvendes til ammende eller gravide.

Forløb

For højt stofskifte som følge af diffus struma går i sig selv igen i løbet af 1-2 år, men man behandler alligevel for at undgå den skadelige virkning af det forhøjede stofskifte - især på hjertet. For højt stofskifte pga. knudestruma forsvinder ikke af sig selv og kræver derfor en af de tre behandlinger, der er beskrevet nedenfor.

Behandling af for højt stofskifte

Behandlingen af for højt stofskifte kan som regel foregå ambulant. Der er tre forskellige behandlinger at vælge imellem.

Sygdommen kan behandles, og man kan blive rask, men behandlingen kan undertiden strække sig over et par år. Den hurtigste virkning af behandling får man ved operation af skjoldbruskkirtlen. Effekten af radioaktiv jodbehandling tager nogle måneder, mens behandlingen med medicin strækker sig over 1½-2 år.

Medicinsk behandling

Den medicinske behandling strækker sig over 1½ til 2 år. Den består af behandling med tabletter, der hæmmer den forøgede dannelse af hormoner fra skjoldbruskkirtlen (antithyreoide præparater). Man starter med en høj dosis, som så reduceres i takt med at stofskiftet falder. Behandlingen kontrolleres ved hjælp af måling af skjoldbruskkirtel-hormon i blodet.

I nogle tilfælde går sygdommen ikke i ro i løbet af den første behandlingsperiode, og der må gives en ny. En sjælden gang kan tabletbehandlingen påvirke de hvide blodlegemer, og man skal derfor straks henvende sig til sin læge, hvis man får feber eller ondt i halsen.

Medicinsk behandling af højt stofskifte kan gives under graviditet og amning uden komplikationer for mor eller barn. Efter medicinsk behandling kan der komme tilbagefald hos ca. halvdelen inden for de første par år, og en ny behandlingsperiode er nødvendig.

Hvis man har meget udtalt indre uro, rysten og hjertebanken behandles med beta-blokker medicin som bedrer disse symptomer, indtil indholdet af stofskiftehormon er faldet i blodet.

Behandling med radioaktivt jod

Ved denne behandling indtager patienten en kapsel med radioaktivt jod. Joden optages i skjoldbruskkirtlen og bestråler det omgivende skjoldbruskkirtelvæv. Kirtlen skrumper og nedsætter produktionen af stofskiftehormoner. Behandlingen har ingen bivirkninger. Undertiden er det nødvendigt at gentage behandlingen efter nogle måneder for at få stofskiftet normalt.

Radioaktivt jod må ikke anvendes, hvis man er gravid eller ammer. Behandlingen vil i de fleste tilfælde ad åre medføre for lavt stofskifte, som så må behandles med tabletter indeholdende stofskiftehormoner. Det betyder, at personer, der har fået radioaktivt jod på grund af for højt stofskifte, skal gå til regelmæssig kontrol resten af livet, hvor man undersøger, om de udvikler et for lavt stofskifte. Dette gælder dog ikke de personer, der har fået radioaktivt jod pga. en knudestruma.

Radioaktiviteten virker kun på de områder af skjoldbruskkirtlen, som producerer for meget stofskiftehormon. Behandling med radioaktivt jod er derfor særlig velegnet til knudestruma.

Behandling med kirurgi

Ved den kirurgiske behandling fjernes en del af skjoldbruskkirtlen, således at dannelsen af hormon nedsættes. Der kan i forbindelse med operationen en sjælden gang opstå beskadigelse af nerven til stemmebåndene, hvilket medfører hæshed. Der kan også ske beskadigelse af bi-skjoldbruskkirtlerne, som regulerer kalkindholdet i blodet. Enkelte personer kan udvikle for lavt stofskifte, som nødvendiggør behandling med stofskiftehormon.

Behandling af udstående øjne

Hvis man får synsforstyrrelser, besvær med at bevæge eller lukke øjnene, skal man straks ses af en øjenlæge, der vurderer, om man skal i medicinsk behandling med binyrebarkhormon (fx prednisolon).

Hvilken behandling foretrækkes?

Som regel foretrækkes medicinsk behandling, selvom den strækker sig over 1½-2 år og undertiden må gentages. Den medicinske behandling anvendes sjældent til knudestruma (nodøs struma), da det høje stofskifte vender tilbage, så snart man stopper den medicinske behandling.

Den radioaktive behandling er velegnet til for højt stofskifte pga. knudestruma. Når de områder, der producerer for meget stofskiftehormon er ødelagte, overtager resten af kirtlen den normale produktion af stofskiftehormon.

Den kirurgiske behandling foretrækkes hos yngre med stor struma, og når man ønsker en behandling, der virker hurtigt.

Hvis man forbigående har for højt stofskifte (subakut thyroiditis), bliver man behandlet med et såkaldt anti-inflammatorisk ("gigtmiddel") middel og med beta-blokker medicin. Der er ikke behov for stoffer, der hæmmer dannelsen af stofskiftehormoner. Hvis perioden med lavt stofskifte er langvarig, behandles med stofskiftehormon.

Hvis du vil vide mere

Hvis du vil vide mere så klik ind på Thyreoidea Landsforeningens hjemmeside - støtteforening for stofskiftesyge.