Sygdomsleksikon

Forhøjet blodtryk (Hypertension)

Blodtrykket bør normalt være mindre end 140/90 mmHg. Hvis man konstant har et blodtryk over 140/90, så har man forhøjet blodtryk. Det forøger hjertets arbejde og medfører risiko for åreforkalkning og beskadigelse af specielt hjerte, hjerne og nyrer.

Blodet løber i et kredsløb, hvor venstre hjertehalvdel med højt tryk sender blodet via hovedpulsåren ud i kroppen. Herfra løber blodet via vener tilbage til højre hjertehalvdel, der så med relativt lavt tryk sender blodet gennem lungerne tilbage til venstre hjertehalvdel.

Blodtrykket

Med blodtryk menes sædvanligvis trykket i kroppens pulsårer, fx målt på armen vha. et kviksølvmanometer og en blodtryksmanchet. Blodtryk måles i millimeter kviksølv (mmHg) og har en høj værdi under hjertets sammentrækningsfase (systole) og en lavere værdi under hjertets afslapningsfase (diastole). Det er disse to tal der anvendes til angivelse af blodtrykket: Hvis man fx har et blodtryk, der er "140 over 90", så er det første tal altså det systoliske blodtryk, dvs. trykket i pulsårerne under hjertets sammentrækning, og det andet tal er det diastoliske blodtryk, dvs. pulsåretrykket i hjertets afslapningsfase.

Hyppighed

Lettere forhøjet blodtryk findes hos ca. 20 % af befolkningen i de vestlige lande og ca.10-15 % har et forhøjet blodtryk, der kræver behandling. Hyppigheden stiger med alderen, og ca. 1 % af alle mennesker med blodtryksforhøjelse har en ondartet blodtryksforhøjelse (med stor risiko for alvorlig organskade).

I en del tilfælde er der "konsultations-forhøjet blodtryk" (hvid kittel-hypertension), hvor blodtryksforhøjelsen overvejende optræder, når lægen skal tage blodtryk, men ellers ikke.

Årsager til forhøjet blodtryk

Årsagen til forhøjet blodtryk er ukendt i ca. 95 % af tilfældene, hvor man taler om "primær" blodtryksforhøjelse. I de sjældne tilfælde, hvor der findes en årsag, foreligger der "sekundær" blodtryksforhøjelse, hvilket specielt ses hos yngre.

Primær blodtryksforhøjelse skyldes:

  • Arvelige forhold
  • En række andre delvist ukendte ydre og indre faktorer, der bl.a. påvirker kroppens regulering af salt og vand samt pulsårernes funktioner.

Sekundær blodtryksforhøjelse skyldes fx:

  • Nyresygdomme, fx nyrebetændelse eller forsnævring af nyrearterierne
  • Binyrelidelser, fx hormonproducerende svulster
  • Graviditet
  • Lægemiddelbivirkninger, fx binyrebarkhormon eller P-piller
  • Indtagelse af fx kokain, amfetamin eller meget store mængder lakrids (sidstnævnte indeholder stoffer, der tilbageholder salt og vand i kroppen).

Symptomer på forhøjet blodtryk

Forhøjet blodtryk giver normalt ingen symptomer og opdages ofte ved en tilfældighed. Der kan dog forekomme:

  • Hovedpine
  • Træthed
  • Svimmelhed
  • Langvarig eller meget svær blodtryksforhøjelse kan medføre symptomer på hjertesvigt (åndenød, hævede ben) og beskadigelse af nyrer, øjne og hjerne.

Faresignaler

Hvis man har nogle af ovennævnte symptomer eller har risikofaktorer for hjertekarsygdom, bør man få målt sit blodtryk.

Hvad kan man selv gøre ved forhøjet blodtryk?

  • Kende sit blodtryk, specielt hvis man har andre risikofaktorer for hjertekarsygdom
  • Undgå rygning
  • Tabe sig, hvis man er overvægtig
  • Dyrke motion regelmæssigt
  • Spise hjerterigtigt (mindre mættet dyrisk fedt; mere fisk, fiber og grønt)
  • Evt. sukkersyge skal være under kontrol
  • Få målt sit kolesteroltal ved en blodprøve
  • Undgå overforbrug af spiritus, salt og lakrids
  • Begræns alkoholindtaget, hvis det ligger over 3 (mænd) eller 2 (kvinder) genstande om dagen
  • Overvej sammen med familien at tage et førstehjælpskursus i hjertestopbehandling
  • Følge lægens råd om forebyggelse og behandling.

Undersøgelse for forhøjet blodtryk

Måling af blodtryk

For at finde ud af, om man har forhøjet blodtryk, kræver det sædvanligvis gentagne blodtryksmålinger over nogen tid. Blodtryk kan undersøges med:

  • Arm-manchet og kviksølvmanometer
  • Elektronisk blodtryksmåling (fx til hjemmebrug)
  • Ved 24-timers blodtryksmåling (døgn blodtryksmåling) med en lille bærbar elektronisk enhed.

Sidstnævnte anvendes fx ved mistanke om, at blodtrykket kun er forhøjet, når det bliver taget af lægen ("konsultations forhøjet blodtryk"), evt. hos børn, eller som vejledning under en mere besværlig medicinsk behandling.

Det er muligt at købe blodtryksmålere og selv udføre en hjemmeblodtryksmåling. Det er også muligt at få udført en blodtryksmåling på apoteket.

Andre undersøgelser

Lægen vil ofte undersøge, om der er tegn til skader på andre organer, eller om der kan foreligge "sekundær" blodtryksforhøjelse. Det kan dreje sig om flg. undersøgelser:

  • Elektrokardiogram (ekg)
  • Røntgenbillede af hjerte og lunger
  • Øjenundersøgelse (fordi karrene i øjenbaggrunden får karakteristiske forandringer ved tiltagende blodtryksforhøjelse)
  • Blodprøver (nyretal, kolesteroltal)
  • Urinprøve (mhp. lækage af æggehvidestof)
  • Ultralydsundersøgelse af hjertet (ekkokardiografi; mhp. om hjertemusklen er blevet fortykket af den forøgede belastning, såkaldt venstre ventrikel hypertrofi) eller evt. ultralydsundersøgelse af halspulsåren mhp. åreforkalkning
  • Specialundersøgelser af nyrefunktionen (fx en såkaldt renografi).

Forløb

Risikoen for alvorlig hjertekarsygdom stiger med blodtryk. Jo højere blodtryk desto højere risiko for slagtilfælde, blodprop i hjertet og hjertesvigt. Forhøjelse af det systoliske blodtryk (den høje værdi) er ligeså skadeligt som forhøjelse af det diastoliske blodtryk (den lave værdi).

Risikoen for at blodtryksforhøjelsen får alvorlige sygdomsfølger stiger med antallet af andre risikofaktorer for hjertekarsygdom, fx alder, mandligt køn, rygning, forhøjede kolesteroltal, fortykkelse af hjertemusklen, sukkersyge, tidligere hjertekarsygdom, overvægt, mangel på motion eller ved nyrebeskadigelse med lækage af æggehvidestof (protein og albumin) i urinen.

Risikoen for slagtilfælde eller blodprop i hjertet ved forhøjet blodtryk varierer derfor fra ca. 1 % hos yngre uden specielle risikofaktorer til en risiko på mere end 30 % hos personer over 65 år med flere af de nævnte risikofaktorer.

Behandling af forhøjet blodtryk

Blodtrykssænkende behandling mindsker risikoen for fatale slagtilfælde og blodprop i hjertet. Målet for behandlingen er at få blodtryk ned under 140/90 mmHg eller evt. endnu længere ned, fx hvis patienten har sukkersyge. Udgangspunktet er kontrol af de risikofaktorer, der kan påvirke hjerte og pulsårer (se ovenfor), og ikke alle personer med forhøjet blodtryk har behov for medicinsk behandling.

Normalt er der altid behov for medicinsk behandling ved vedvarende forhøjet diastolisk blodtryk (den lave værdi) over 100 mmHg eller systolisk blodtryk (den høje værdi) over 170 mmHg.

Der findes en række blodtrykssænkende præparater, og generelt kan man ikke hos den enkelte forudsige, hvilket præparat der er mest effektivt. Man må derfor ofte prøve sig frem, bl.a. under hensyn til evt. bivirkninger. Mindst halvdelen af alle med "primær" blodtryksforhøjelse har behov for at lægen kombinerer flere forskellige blodtrykssænkende præparater.

Ved "sekundær" blodtryksforhøjelse retter behandlingen sig imod den udløsende årsag. Hvis blodtrykforhøjelsen skyldes forsnævring af en nyrepulsåre, kan det være, at man skal have foretaget en ballonudvidelse af nyrepulsåren. Det gøres ved lokalbedøvelse via en lyskepulsåre.

Medicinsk behandling

  • Vanddrivende midler: Sænker blodtrykket ved at forøge udskillelsen af salt og vand gennem nyrerne, hvorved belastningen af hjerte og pulsårer falder. Nogle vanddrivende lægemidler medfører tab af kaliumsalt i urinen, hvilket modvirkes med samtidigt kaliumtilskud
  • Beta-blokkere: Sænker blodtrykket ved at mindske hjertets pumpearbejde og sænke pulsen, specielt via hæmning af stresshormonernes virkning på kredsløbet
  • ACE-hæmmere: Sænker blodtrykket ved at hæmme dannelsen af et kredsløbsaktivt hormon (angiotensin II), som ellers kan beskadige pulsårevæggen og fremme udvikling af åreforkalkningssygdom
  • Angiotensin II receptor-blokkere: Sænker blodtrykket ved at hæmme angiotensin II's sammentrækkende virkning på pulsårerne
  • Calciumkanal-blokkere: Sænker blodtrykket ved en afslappede virkning på pulsårer og hjertemuskel
  • Alfa-blokkere: Sænker blodtrykket ved at hæmme stresshormonernes sammentrækkende virkning på pulsårerne. Rene alfa-blokkere anvendes sjældent til længerevarende blodtrykssænkende behandling, men visse beta-blokkere har også alfa-blokker-virkning

Læs beskrivelsen fra min.medicin.dk

 

Medicinsk ordbog

Hvad betyder de medicinske og lægefaglige ord?

Få en sms når du skal tage din medicin

Tilmeld dig her