Forhøjet blodtryk (Hypertension)

Blodtrykket (BT) bør normalt være mindre end 140/90 mmHg. Hvis man konstant har et BT over 140/90, så har man forhøjet BT. Det forøger hjertets arbejde og medfører risiko for åreforkalkning og beskadigelse af specielt hjerte, hjerne og nyrer.

Blodet løber i et kredsløb, hvor venstre hjertehalvdel med højt tryk sender blodet via hovedpulsåren ud i kroppen. Herfra løber blodet via vener tilbage til højre hjertehalvdel, der så med relativt lavt tryk sender blodet gennem lungerne tilbage til venstre hjertehalvdel.

Blodtrykket

Med BT menes sædvanligvis trykket i kroppens pulsårer, fx målt på armen vha. et kviksølvmanometer og en blodtryksmanchet. BT måles i millimeter kviksølv (mmHg) og har en høj værdi under hjertets sammentrækningsfase (systole) og en lavere værdi under hjertets afslapningsfase (diastole). Det er disse to tal der anvendes til angivelse af BT: Hvis man fx har et BT der er "140 over 90", så er det første tal altså det systoliske BT, dvs. trykket i pulsårerne under hjertets sammentrækning, og det andet tal er det diastoliske BT, dvs. pulsåretrykket i hjertets afslapningsfase.

Hyppighed

Lettere forhøjet BT findes hos ca. 20 % af befolkningen i de vestlige lande og ca.10-15 % har et forhøjet BT, der kræver behandling. Hyppigheden stiger med alderen, og ca. 1 % af alle mennesker med BT-forhøjelse har en ondartet blodtryksforhøjelse (med stor risiko for alvorlig organskade).

I en del tilfælde er der "konsultations-forhøjet BT" (hvid kittel-hypertension), hvor BT-forhøjelsen overvejende optræder, når lægen skal tage BT, men ellers ikke.

Årsager til forhøjet blodtryk

Årsagen til forhøjet BT er ukendt i ca. 95 % af tilfældene, hvor man taler om "primær" BT-forhøjelse. I de sjældne tilfælde, hvor der findes en årsag, foreligger der "sekundær" BT-forhøjelse, hvilket specielt ses hos yngre.

Primær BT-forhøjelse skyldes:

  • Arvelige forhold
  • En række andre delvist ukendte ydre og indre faktorer, der bl.a. påvirker kroppens regulering af salt og vand samt pulsårernes funktioner.

Sekundær BT-forhøjelse skyldes fx:

  • Nyresygdomme, fx nyrebetændelse eller forsnævring af nyrearterierne
  • Binyrelidelser, fx hormonproducerende svulster
  • Graviditet
  • Lægemiddelbivirkninger, fx binyrebarkhormon eller P-piller
  • Indtagelse af fx kokain, amfetamin eller meget store mængder lakrids (sidstnævnte indeholder stoffer, der tilbageholder salt og vand i kroppen).

Symptomer på forhøjet blodtryk

Forhøjet BT giver normalt ingen symptomer og opdages ofte ved en tilfældighed. Der kan dog forekomme:

  • Hovedpine
  • Træthed
  • Svimmelhed
  • Langvarig eller meget svær BT-forhøjelse kan medføre symptomer på hjertesvigt (åndenød, hævede ben) og beskadigelse af nyrer, øjne og hjerne.

Faresignaler

Hvis man har nogle af ovennævnte symptomer eller har risikofaktorer for hjertekarsygdom, bør man få målt sit BT.

Hvad kan man selv gøre ved forhøjet blodtryk?

  • Kende sit BT, specielt hvis man har andre risikofaktorer for hjertekarsygdom
  • Undgå rygning
  • Tabe sig, hvis man er overvægtig
  • Dyrke motion regelmæssigt
  • Spise hjerterigtigt (mindre mættet dyrisk fedt; mere fisk, fiber og grønt)
  • Evt. sukkersyge skal være under kontrol
  • Få målt sit kolesteroltal ved en blodprøve
  • Undgå overforbrug af spiritus, salt og lakrids
  • Begræns alkoholindtaget, hvis det ligger over 3 (mænd) eller 2 (kvinder) genstande om dagen
  • Overvej sammen med familien at tage et førstehjælpskursus i hjertestopbehandling
  • Følge lægens råd om forebyggelse og behandling.

Undersøgelse for forhøjet blodtryk

Måling af BT

For at finde ud af, om man har forhøjet BT, kræver det sædvanligvis gentagne BT-målinger over nogen tid. BT kan undersøges med:

  • Arm-manchet og kviksølvmanometer
  • Elektronisk BT-måling (fx til hjemmebrug)
  • Ved 24-timers BT-måling (døgn BT-måling) med en lille bærbar elektronisk enhed.

Sidstnævnte anvendes fx ved mistanke om, at BT kun er forhøjet, når det bliver taget af lægen ("konsultations forhøjet BT"), evt. hos børn, eller som vejledning under en mere besværlig medicinsk behandling.

Det er muligt at købe blodtryksmålere og selv udføre en hjemmeblodtryksmåling. Det er også muligt at få udført en blodtryksmåling på apoteket.

Andre undersøgelser

Lægen vil ofte undersøge, om der er tegn til skader på andre organer, eller om der kan foreligge "sekundær" BT-forhøjelse. Det kan dreje sig om flg. undersøgelser:

  • Elektrokardiogram (ekg)
  • Røntgenbillede af hjerte og lunger
  • Øjenundersøgelse (fordi karrene i øjenbaggrunden får karakteristiske forandringer ved tiltagende BT-forhøjelse)
  • Blodprøver (nyretal, kolesteroltal)
  • Urinprøve (mhp. lækage af æggehvidestof)
  • Ultralydsundersøgelse af hjertet (ekkokardiografi; mhp. om hjertemusklen er blevet fortykket af den forøgede belastning, såkaldt venstre ventrikel hypertrofi) eller evt. ultralydsundersøgelse af halspulsåren mhp. åreforkalkning
  • Specialundersøgelser af nyrefunktionen (fx en såkaldt renografi).

Forløb

Risikoen for alvorlig hjerte- karsygdom stiger med BT. Jo højere BT desto højere risiko for slagtilfælde, blodprop i hjertet og hjertesvigt. Forhøjelse af det systoliske BT (den høje værdi) er ligeså skadeligt som forhøjelse af det diastoliske BT (den lave værdi).

Risikoen for at BT-forhøjelsen får alvorlige sygdomsfølger stiger med antallet af andre risikofaktorer for hjertekarsygdom, fx alder, mandligt køn, rygning, forhøjede kolesteroltal, fortykkelse af hjertemusklen, sukkersyge, tidligere hjertekarsygdom, overvægt, mangel på motion eller ved nyrebeskadigelse med lækage af æggehvidestof (protein og albumin) i urinen.

Risikoen for slagtilfælde eller blodprop i hjertet ved forhøjet BT varierer derfor fra ca. 1 % hos yngre uden specielle risikofaktorer til en risiko på mere end 30 % hos personer over 65 år med flere af de nævnte risikofaktorer.

Behandling af forhøjet blodtryk

Blodtrykssænkende behandling mindsker risikoen for fatale slagtilfælde og blodprop i hjertet. Målet for behandlingen er at få BT ned under 140/90 mmHg eller evt. endnu længere ned, fx hvis patienten har sukkersyge. Udgangspunktet er kontrol af de risikofaktorer, der kan påvirke hjerte og pulsårer (se ovenfor), og ikke alle personer med forhøjet BT har behov for medicinsk behandling.

Normalt er der altid behov for medicinsk behandling ved vedvarende forhøjet diastolisk BT (den lave værdi) over 100 mmHg eller systolisk BT (den høje værdi) over 170 mmHg.

Der findes en række blodtrykssænkende præparater, og generelt kan man ikke hos den enkelte forudsige, hvilket præparat der er mest effektivt. Man må derfor ofte prøve sig frem, bl.a. under hensyn til evt. bivirkninger. Mindst halvdelen af alle med "primær" BT-forhøjelse har behov for at lægen kombinerer flere forskellige BT-sænkende præparater.

Ved "sekundær" BT-forhøjelse retter behandlingen sig imod den udløsende årsag. Hvis BT-forhøjelsen skyldes forsnævring af en nyrepulsåre, kan det være, at man skal have foretaget en ballonudvidelse af nyrepulsåren. Det gøres ved lokalbedøvelse via en lyskepulsåre.

Medicinsk behandling

  • Vanddrivende midler: Sænker BT ved at forøge udskillelsen af salt og vand gennem nyrerne, hvorved belastningen af hjerte og pulsårer falder. Nogle vanddrivende lægemidler medfører tab af kaliumsalt i urinen, hvilket modvirkes med samtidigt kaliumtilskud
  • Beta-blokkere: Sænker BT ved at mindske hjertets pumpearbejde og sænke pulsen, specielt via hæmning af stresshormonernes virkning på kredsløbet
  • ACE-hæmmere: Sænker BT ved at hæmme dannelsen af et kredsløbsaktivt hormon (angiotensin II), som ellers kan beskadige pulsårevæggen og fremme udvikling af åreforkalkningssygdom
  • Angiotensin II receptor-blokkere: Sænker BT ved at hæmme angiotensin II's sammentrækkende virkning på pulsårerne
  • Calciumkanal-blokkere: Sænker BT ved en afslappede virkning på pulsårer og hjertemuskel
  • Alfa-blokkere: Sænker BT ved at hæmme stresshormonernes sammentrækkende virkning på pulsårerne. Rene alfa-blokkere anvendes sjældent til længerevarende BT-sænkende behandling, men visse beta-blokkere har også alfa-blokker-virkning

 

Medicinsk ordbog

Hvad betyder de medicinske og lægefaglige ord?

Få en sms når du skal tage din medicin

Tilmeld dig her