Øjensygdommen aldersrelateret makuladegeneration (AMD), populært kaldet forkalkning i nethinden, er den hyppigste årsag til blindhed i den vestlige verden.

Hyppighed

Sygdommen rammer hver 10. dansker over 60 år, og der optræder ca. 15.000 nye tilfælde i Danmark om året. Jo ældre man bliver, desto større er risikoen for at blive ramt af sygdommen.

Således lider 40% af danskere over 75 år af AMD. Da antallet af ældre er stigende, kan man forudse et voksende samfundsproblem.

Årsager til forkalkning af nethinden

Selvom sygdommen også benævnes forkalkning i nethinden, har den intet med forkalkning at gøre. Sygdommen opstår, når sansecellerne i nethinden slides. Sansecellerne i nethindens centrum kaldes også makula, heraf navnet makuladegeneration.

Man kender i dag ikke den egentlige årsag til sygdommen, men ved, at sliddet på cellerne hænger sammen med vores alder.

Sygdommen udvikler sig ganske langsomt. I nogle tilfælde støder der imidlertid komplikationer til, og man vil opleve et hastigt fremadskridende synstab. Sker det, er det vigtigt at kontakte en øjenlæge, da synstabet i nogle tilfælde kan bremses.

AMD findes i to former

Af de 15.000 danskere, der årligt rammes af AMD, udvikler 2.000 en særlig aggressiv form, der kaldes våd AMD. Den våde form er skyld i langt de fleste tilfælde af svært synstab, og udvikler sig så hurtigt, at patienten mister læsesynet i løbet af dage, uger eller måneder.

• Tør AMD

Grundformen af sygdommen, den såkaldt tørre AMD, opstår når nethinden "tørrer ud". En rask nethinde holdes ved lige af pigmentepitelet, der er det lag, der både skaffer affaldsstoffer væk fra og bringer næring og ilt til nethinden i øjet.

Gennem årene ophobes langsomt flere og flere affaldsstoffer i pigmentepitelet, og det nedbrydes gradvist. Der hvor pigmentepitelet er "sat ud af drift", får nethinden ikke længere den nødvendige tilførsel af næring og ilt, og nethinden dør hen eller tørrer ud.

• Våd AMD

Sker udtørringen af nethinden kun langsomt, vil øjets celler i nogle tilfælde forsøge at udbedre skaderne, og skaffe nye forsyninger til nethinden. Kroppen opfatter udtørringen som et tegn på manglende blodforsyning, og forsøger derfor at kompensere for udtørringen ved at danne nye blodkar.

Det er disse nydannede blodkar, der kan forårsage forvrængninger af synet og hastigt fremadskridende tab af syn, fordi de lækker blod og væske ud i nethinden. Udsivningerne kan resultere i, at fx rette linier ser bugtede og bølgede ud, eller at det pludseligt bliver svært at genkende ellers velkendte ansigter.

• Andre typer

Der er andre typer af macula påvirkning og sygdom, der giver samme synsnedsættelse og symptomer. Der kan være udtynding, huldannelse eller en tynd bindevævsdannelse over macula med træk på nethinden. Nogle af disse typer kan behandles kirurgisk.

Symptomer på forkalkning af nethinden

Lider man af tør AMD, mister man langsomt det centrale syn. Det erstattes i stedet af en sløret plet, der følger med, uanset hvorhen man retter blikket. Vi bruger det centrale syn til at se skarpt med, fx når vi ser fjernsyn, genkender ansigter, laver mad eller kører bil.

Lider man af sygdommens aggressive form, den våde AMD, vil den slørede plet ofte udvikle sig meget hurtigt. De allerførste tegn på våd AMD er imidlertid ofte forvrængninger af synet. Man oplever, at felterne i en kryds og tværs ser bugtede ud eller bogstaverne falder ud af teksten i avisen.

Nogle patienter tror, at det bare er brillerne, der skal udskiftes, men har man symptomer på våd AMD, gælder det om at komme hurtigt til øjenlæge. Behandling kan muligvis bremse synstabet.

Symptomer på våd AMD:

• Lige linjer buer eller bugter
• Der optræder en sløret plet midt i synsfeltet
• Bogstaver eller linjer falder ud af tekster
• Velkendte ansigter er svære at genkende.

Hverken våd eller tør AMD angriber orienteringssynet. Langt de fleste personer med AMD vil fortsat kunne færdes på egen hånd og klare sig i hjemmet. Man kan se det hele uden om centrum, men de ting man fokuserer øjet på forsvinder eller er uklare.

Behandling af forkalkning af nethinden

Tør AMD kan i dag ikke behandles. Det kan til gengæld sygdommens aggressive form, den våde AMD, men kun i nogle tilfælde, og kun hvis patienten kommer i behandling i tide. Sygdommen kan i bedste fald bremses, ikke kureres. Tabt syn kan heller ikke genskabes.

Her kan man få hjælp af øjenlægen, den lokale synscentral eller optiker til at klare hverdagen ved hjælp af særlige lupper, forstørrelses optik, kikkertbrille eller apparatur til at forstørre tv-skærmen. Det er også en fordel at have en stærk læselampe, der ikke giver blænding (fx en arkitektlampe med 75-100 W).

Der er hjælp at hente som medlem af Dansk Blindesamfund - øjenlægen kan hjælpe med indmeldelsen. Man kan også søge hjælp hos Statens Øjenklinik.

Får man stillet diagnosen våd AMD, skal der en særlig kontrastfotografering af nethindens kredsløb (kaldet fluorescein angiografi) til for at fastslå, om behandling er mulig. Bestemte kriterier skal være opfyldt, før man tilbydes behandling. Bl.a. skal der være et vist minimum af syn tilbage.

Fotokoagulation

Der findes i dag to behandlingsmuligheder ved våd AMD. Ved begge behandlinger belyser øjenlægen de nydannede blodkar med laser. Bruger man varm laser (fotokoagulation), brændes både raskt og sygt væv væk. Metoden kan derfor ikke anvendes, hvis blodkarrene befinder sig lige under synscenteret, da patienten så vil miste hele det centrale syn.

Fotodynamisk terapi

Man kan i dag behandle våd AMD, der sidder lige under synscenteret, med kold laser (fotodynamisk terapi). Et særligt lægemiddel, der aktiveres, når man lyser på det, gør det muligt at anvende kold laser, og derved kun ødelægge det syge væv.

Ved behandling sprøjtes lægemidlet ind i en blodåre i armen, og samler sig efter et stykke tid i de unormale blodkar. Når stoffet belyses med den kolde laser, ødelægges de unormale blodkar.

Vitamin behandling

Efter et stort studie i USA AREDS studiet har man konkluderet at der i nogle stadier af sygdommen kan være en forebyggende effekt af store doser Vitamin ( A,C,E ) , Zink. (Kobber) m.m ( da doserne er store og kan have bivirkninger bør behandlingen foretages i samråd med læge).

Efter behandling

Begge behandlinger foregår ambulant. Man skal imidlertid passe på ikke at udsætte sig selv for stærkt lys to døgn efter behandling med fotodynamisk terapi, da det lysaktiverbare stof gør huden meget lysfølsom.

Man vil blive indkaldt til kontrol ca. en måned efter behandling, og her afgøres det, hvorvidt der skal yderligere behandlinger til.

Anden forskning indenfor området

I de tilfælde, hvor der er træk på nethinden, pseudohul, hul eller bindevævsdannelse i nethindens synscentrum (macula), kan man ved operation forsøge at fjerne bindevævsdannelsen. Ved operationen fjerner man glaslegemet, og fjerner bindevævstrækket. Herefter presser man nethinden på plads over hullet, ved at indsprøjte en luft /gasboble, og for at luftboblen kan trykke på nethinden det rigtige sted, lægges personen på maven med blikket nedad. Så kan boblen flyde op og presse det rigtige sted. Efter samme princip som når man presser en lapning på en cykelslange imens limen størkner.

I glaslegemet eksperimenter man med at indsprøjte et højaktivt stof der indvirker på karnydannelser ( Endothelin aktivt stof), indtil nu er der lovende resultater.

Nogle forskningsafdelinger anvender en nyudviklet operation (eksperimentel behandling) hvor det centrale område af nethinden skæres fri og flyttes til et nyt område i øjet, netop til et sted hvor den dybe næringsforsyning i pigmentcellerne er normal.. Ligesom man håber med tiden at kunne transplantere nye celler til nethinden.

Optisk er der også en ny metode under vurdering. Her indopereres en kikkertforstørrelses- og prismelinse i mikroformat, monteret i en plastiklinse af næsten samme type, som ellers bruges til linseimplantation efter grå stær operation.

De ovennævnte kirurgiske muligheder har endnu ikke opnået resultater der gør, at de kan anbefales generelt. Med tiden kan nogle af metoderne måske forbedres, så flere patienter kan hjælpes.

Hvad kan man selv gøre?

Lægevidenskaben har i dag ikke noget bud på, hvordan AMD kan forebygges. Noget tyder på at rygere har en højere risiko. Det er også foreslået at manglende solbrille beskyttelse kan være en risiko. Der er måske en gavnlig virkning af antioxidanter, omega-3 fiskeolier og lutein, men dette er ikke videnskabeligt fastlagt. Man kan imidlertid løbende sørge for at kontrollere sit eget syn, så man kan komme hurtigst muligt i behandling, hvis man oplever symptomer på våd AMD.

Er man over 60 år, og dermed i risikogruppen, er det en god idé jævnligt at få tjekket øjnene hos en øjenlæge. Selv-test, bl.a. ved hjælp af det såkaldte Amsler-skema (et ternet stykke papir med en central prik), kan være en god måde selv at holde øje med forandringer på.

Sådan bruger du Amsler-skemaet

• Hvis du normalt anvender læsebriller eller kontaktlinser, skal du beholde disse på, når du tester dit syn.
• Sæt dig i en afstand på cirka 33 cm fra skemaet i et veloplyst lokale.
• Dæk det ene øje med hånden, og fokuser på prikken i midten med det frie øje. Gentag proceduren med det andet øje.
• Hvis linierne bølges, brydes, er ujævne eller hvis noget af skemaet mangler, kan det være tegn på våd AMD. I så fald er det vigtigt, at du hurtigst muligt søger øjenlæge.
• Udfør gerne testen en gang om ugen. Husk, at selv om skemaet kan være en god måde tidligt at opdage tegn på våd AMD på, så er det ikke en erstatning for regelmæssige øjenlægeundersøgelser.
• Har du ikke skemaet ved hånden, kan du også teste dine øjne ved at kigge på dørkarme, felterne i en kryds & tværs eller lignende rette linier. Husk at teste hvert øje for sig.

Hvis du vil vide mere

Find supplerende information hos Dansk Blindesamfund og Statens Øjenklinik.