Sygdomsleksikon

Forkølelse og snue

Forkølelse er en smitsom virussygdom og den hyppigst forekommende infektion i Danmark. I sin almindelige simple form er det en ganske mild oplevelse af snue, kradsen i hals og lidt hoste. Den varer en uges tid og kan dæmpes med te, halspastiller og lidt næsedråber og smertestillende midler.

Problemet ved forkølelse er, at patienten ofte er træt og uoplagt og at der er en tendens til følgesygdomme fx. mellemørebetændelse, bihulebetændelse og forværring af astma og bronkitis.

Man har tidligere ment, at sygdommen opstod, når man blev kold og forfrossen, men i dag ved man, at nedkøling har begrænset betydning.

Hyppighed

Mange voksne har 1-2 forkølelser om året, især i efteråret og om vinteren. Hos børn og unge er hyppigheden væsentligt større.

Årsager til forkølelse

Forkølelse er en virussygdom. Mange forskellige virustyper kan forårsage forkølelserne, bl.a. de mere end 100 forskellige virustyper som rhinovirus, influenzavirus, RS-virus og adenovirus. Modtagelighed hos den enkelte varierer afhængigt af hvilke antistoffer vedkommende tidlige har dannet mod den aktuelle virustype. Stress kan have en betydning. Risikoen for forkølelse øges markant ved rygning og ved børns og voksnes udsættelse for passiv rygning.

Inkubationstid og smitte

Inkubationstiden, som er tiden fra smitte til symptomstart, er 1-3 dage. Forkølelse er smitsom allerede i døgnet før symptomerne sætter ind. God hygiejne kan reducere smitten. Specielt er håndhygiejnen vigtig. Særlige risikogrupper som spædbørn eller i forvejen syge bør ikke udsættes for smitte fra personer med forkølelse.

Forkølelse er en af de hyppigste årsager til sygefravær og koster i virkeligheden samfundet et milliardbeløb. Den forkølede vil ofte føle en usikkerhed mht. om man skal blive hjemme og komme sig eller gå på arbejde og prøve at passe sine pligter, selv om ens arbejdsindsats altid er mindre værd, hvis man er syg og uoplagt. Man bør i den sammenhæng også tænke på, at der er risiko for at smitte sine kollegaer og at man dermed kan skade arbejdspladsens effektivitet mere ved at gå på arbejde, end hvis man havde sygemeldt sig.

Symptomer på forkølelse

  • Nysen
  • Kradsen, ømhed i hals
  • Tæt næse og nedsat lugtesans
  • Først vandigt og så mere farvet næsesekret (snot)
  • Småhoste
  • Trykken og let hovedpine
  • Feber ses tit hos småbørn, men sjældent hos større børn og voksne
  • Alment ubehag og let træthed

Forløb

Forkølelsen varer som regel op til en uge.

Hvad kan man selv gøre ved forkølelse?

Der findes forskellige midler og håndkøbspræparater, der kan lindre symptomerne:

  • Næsedråber/ -spray, der virker mod tilstoppet næse.
  • Sugetabletter virker let bedøvende
  • Smertestillende lægemidler
  • Hostesaft, spørg evt. lægen
  • Gamle husråd som: kamillete, C-vitamin (fx appelsiner), Echinamindråber, hvidløg og zink lindrer nok hos nogle. Grundig forskning har givet forskellige resultater, dog overvejende let positive, med tendens til en vis lindring og forkortelse af forkølelsessymptomer. Inhalation af kamilletedampe lindrer hos de fleste halsgenerne.
  • Rygepause (eller -stop). Sørg for at barnet ikke udsættes for passiv rygning.
  • Vask hænder hyppigt. Forkølelsesvira kan overleve på huden i flere timer.
  • Undgå at give hånd, når du er forkølet.
  • Brug engangslommetørklæder og smid dem i en lukket spand efter brug.
  • Undgå at "rense" barnets sut ved selv at tage den i munden.

Behandling af forkølelse

Hos Lægen

De færreste går til lægen ved almindelige forkølelser. Antibiotika (fx penicillin) har ingen virkning ved forkølelse. Ved hoste kan man evt. få receptpligtig hostestillende medicin, som er mere effektiv end håndkøbshostesaft. Lægen skelner mellem tør irritationshoste og fugtig, slimhoste i sit valg af hostemedicin. Det er ikke lykkes at udvikle en vaccine mod forkølelse pga. de mange forskellige virus.

Følgesygdomme

Lægen kontaktes som regel ved følgesygdomme eller ved tilbagevendende forkølelse. Følgesygdomme rammer især personer med "sarte slimhinder".

Typiske følgesygdomme er:

  • Svælgkatar
  • Øresmerter og mellemørebetændelse, især hos børn.
  • Bihulebetændelse
  • Forværring af astma
  • Forværring af kronisk bronkitis og rygerlunger.

Har man tilbøjelighed til følgesygdomme, kan man ved forkølelsens start forebygge. Ved tendens til øresmerter og bihulebetændelse kan man forebyggende anvende næsedråber, primært som næsespray. Ved astma og ved erfaring for udvikling af astma-forværrring i forbindelse med forkølelser, kan man allerede ved forkølelsens start øge den forebyggende astmamedicin.

Forveksling med andre sygdomme

Ved langvarige forkølelseslignende symptomer kan det i nogle tilfælde dreje sig om andet end forkølelse. Her kan fx være tale om:

Høfeber

Høfeber domineres af klart næsesekret og nysen. Der er ofte samtidig øjenirritation og den forekommer på bestemte årstider, fx april/maj (i birkepollensæsonen) eller juni/juli (i græspollensæsonen), som af den syge måske har været opfattet som den årlige sommerforkølelse.

Astma

Flere ugers hoste og især natlig hoste, slim, rallen og tung vejrtrækning i tilslutning til snuen kan være astma.

Halsbetændelse

Ved halsbetændelse er synkesmerter og feber dominerende, men der er sjældent nysen, næsesekret og hoste.

Influenza

Pludselig opstået høj feber med hovedpine, kropssmerter og massiv sygdomsfølelse. Herudover ses lidt snue, hoste og halssmerter. I virkeligheden er der en glidende overgang mellem den almindelige forkølelse og influenzasymptomer.

Medicinsk ordbog

Hvad betyder de medicinske og lægefaglige ord?

Få en sms når du skal tage din medicin

Tilmeld dig her