Forkølelse er en smitsom virussygdom og den hyppigst forekommende infektion i Danmark. I sin almindelige simple form er den ganske mild med snue, kradsen i hals og lidt hoste. Den varer en uges tid og kan dæmpes med god te, halspastiller og lidt næsedråber og smertestillende midler.

Problemet ved forkølelse er tendensen til følgesygdomme hos en del, nemlig mellemørebetændelse, bihulebetændelse samt forværring af astma og bronkitis.

Man har tidligere ment, at sygdommen opstod, når man blev kold og forfrossen, men i dag ved man, at nedkøling har begrænset betydning.

Hyppighed

Mange har 1-2 forkølelser om året, især i efteråret og om vinteren. Hyppigst hos børn og unge.

Årsager til forkølelse

Forkølelse er en virussygdom. Mange forskellige virustyper kan forårsage forkølelserne, bl.a. de mere end 100 forskellige virustyper som Rhinovirus, RS-virus og adenovirus. Modtagelighed hos den enkelte varierer. Stress kan have en betydning. Risikoen for forkølelse øges markant ved rygning og ved børns udsættelse for passiv rygning.

Inkubationstid og smitte

Inkubationstiden, som er tiden fra smitte til symptomstart, er 1-3 dage. Forkølelse er smitsom allerede i døgnet før symptomerne sætter ind. God hygiejne kan reducere smitten. Særlige risikogrupper som spædbørn eller i forvejen syge bør ikke udsættes for smitte fra personer med forkølelse.

Symptomer på forkølelse

• Nysen
• Kradsen, ømhed i hals
• Tæt næse og nedsat lugtesans
• Først vandig og så gullig næsesekret (snot)
• Småhoste
• Trykken og let hovedpine
• Feber ses tit hos småbørn, men sjældent hos større børn og voksne
• Alment ubehag og let træthed

Forløb

Forkølelsen varer som regel op til en uge.

Hvad kan man selv gøre?

Der findes forskellige midler og håndkøbspræparater, der kan lindre symptomerne:

• Næsedråber/ -spray, der virker mod tilstoppet næse.
• Sugetabletter virker let bedøvende
• Smertestillende lægemidler
• Hostesaft, spørg evt. lægen
• Gamle husråd som: kamillete, C-vitamin (fx appelsiner), Echinamindråber, hvidløg og zink lindrer hos nogle. Grundig forskning har givet forskellige resultater, dog overvejende let positive, med tendens til en vis lindring og forkortelse af forkølelsessymptomer. Dampkur lindrer også ved tæt næse.
• Rygepause (eller -stop). Sørg for at barnet ikke udsættes for passiv rygning.
• Undgå stress og pas godt på dig selv.
• Vask hænder hyppigt. Forkølelsesvira kan overleve på huden i flere timer.
• Undgå at give hånd, når du er forkølet.
• Brug engangslommetørklæder og smid dem i en lukket spand efter brug.
• Undgå at "rense" barnets sut ved selv at tage den i munden.

Behandling af forkølelse

Hos Lægen

De færreste går til lægen ved almindelige forkølelser. Antibiotika (fx penicillin) har ingen virkning ved forkølelse. Ved hoste kan man evt. få receptpligtig hostestillende medicin, som er mere effektiv end håndkøbshostesaft. Lægen skelner mellem tør irritationshoste og fugtig, slimhoste i sit valg af hostemedicin. Det er ikke lykkes at udvikle en vaccine mod forkølelse pga. de mange forskellige virus.

Følgesygdomme

Lægen kontaktes som regel ved følgesygdomme eller ved tilbagevendende forkølelse. Følgesygdomme rammer især personer med "sarte slimhinder".

Typiske følgesygdomme er:

• Øresmerter og mellemørebetændelse, især hos børn.
• Bihulebetændelse
• Forværring af astma i alle aldre
• Forværring af kronisk bronkitis og rygerlunger.

Har man tilbøjelighed til følgesygdomme, kan man ved forkølelsens start forebygge. Ved tendens til øresmerter og bihulebetændelse kan man forebyggende anvende næsedråber. Ved astma og ved erfaring for udvikling af astma-forværrring i forbindelse med forkølelser, kan man allerede ved forkølelsens start øge den forebyggende astmamedicin.

Forveksling med andre sygdomme

Ved langvarige forkølelseslignende symptomer kan det i nogle tilfælde dreje sig om andet end forkølelse. Her kan fx være tale om:

Høfeber

Høfeber domineres af klart næsesekret og nysen. Der er ofte samtidig øjenirritation og den forekommer på bestemte årstider, fx april/maj (i birkepollensæsonen) eller juni/juli (i græspollensæsonen), som af syge har været opfattet som den årlige sommerforkølelse.

Astma

Flere ugers hoste og især natlig hoste, slim, rallen og tung vejrtrækning i tilslutning til snuen kan være astma.

Halsbetændelse

Ved halsbetændelse er synkesmerter og feber dominerende, men der er sjældent nysen, næsesekret og hoste.

Influenza

Pludselig opstået høj feber med hovedpine, kropssmerter og massiv sygdomsfølelse. Herudover ses lidt snue, hoste og halssmerter.