Forstoppelse (Obstipation)

Forstoppelse er, når afføringen er hård og knoldet, og typisk kommer med flere dages mellemrum. Hos de fleste er det en uskadelig tilstand, som kan skyldes mangelfuld væskeindtagelse, mangel på fibre i kosten, og/eller mangel på motion.

Det kan dog undertiden være symptom på alvorlig sygdom. Hvis man ikke normalt har tendens til forstoppelse, og den varer mere end en måned, bør man derfor få det nærmere undersøgt.

Hyppighed

Forstoppelse er særdeles hyppig, og man regner med, at ca. 1 % af den danske befolkning søger læge pga. forstoppelse i løbet af et år.

Årsager til forstoppelse

De hyppigste årsager til forstoppelse er

  • for lille væskeindtagelse
  • for lidt fiberindhold i kosten
  • mangel på motion
  • behandling med fx vanddrivende medicin, morfin-præparater og psykofarmaka
  • forskellige medicinske sygdomme, fx dissemineret sklerose, myksødem m.m.

Får man pludselig tendens til forstoppelse eller diaré, dvs. ændret afføringsmønster, kan det være første symptom på kræftsygdom i tarmen. Hvis symptomerne har varet mere end en måned, bør man derfor undersøge, om der er kræft i tyktarm eller endetarm.

Symptomer på forstoppelse

Symptomer på forstoppelse kan være

  • smerter eller blødning i forbindelse med afføring
  • maven kan føles udspilet og luftfyldt
  • mavesmerter pga. udspiling af tarmen
  • tyngdefornemmelse pga. store mængder afføring i tyktarmen
  • en fornemmelse af ikke at have tømt endetarmen efter afføring

Faresignaler

Faresignaler, eller "alarmsymptomer", er de generelle symptomer på kræftsygdom

  • svimmelhed
  • træthed
  • bleghed (symptomer på blodmangel)
  • vægttab
  • blødning fra tarmen (enten som rødt blod eller som sort afføring)

I alle disse situationer, dvs. med alarmsymptomer, skal man søge læge. Ved forstoppelse uden alarmsymptomer, og hvor tilstanden har varet i over en måned, bør man ligeledes søge læge.

Hvad kan man selv gøre ved forstoppelse?

Det er væsentligt at understrege, at det heldigvis er de færreste, som fejler noget alvorligt i tarmen. I de fleste tilfælde vil simple ting, som øget væskeindtagelse, helbrede forstoppelsen, inden man får behov for kontakt til lægen. Derfor er det generelt en god idé at sikre rigelig væskeindtag hver dag - gerne vand.

Hvis man spiser fiberfattig kost, vil det ofte hjælpe at øge fiberindholdet. Dette kan fx gøres ved at anvende "Husk" (fås bl.a. på apoteket). Endelig vil motion kunne hjælpe. Hvis forstoppelsen varer mere end en måned på trods af øget væskeindtagelse, indtagelse af fiberrig kost og motion, skal man søge læge.

Undersøgelse ved forstoppelse

Efter lægekontakt vil undersøgelserne først lede efter kræftsygdom i endetarm og tyktarm. Dette gøres ved kikkertundersøgelse af endetarm, og det nederste stykke af tyktarmen, en såkaldt sigmoideoskopi, kombineret med afføringsprøver for blod. Hvis der er tegn på blod i afføringen, vil man gennemføre en total kikkertundersøgelse af endetarm og tyktarm, en koloskopi. Undertiden vil man lave en koloskopi som den første undersøgelse.

I nogle tilfælde vil man supplere med røntgenundersøgelse af tyktarmen, hvor man efter udrensning hælder kontrastvæske ind i tarmen nedefra, og herefter tager en serie røntgenbilleder, eller evt. med CT skanning af maven.

Man foretager sjældent specielle undersøgelser for tyktarmens bevægelighed, følsomhed i endetarmen m.m. Hvis man gør det, er det for at fastslå, om kirurgiske indgreb vil kunne hjælpe på sygdommen.

Forløb

Forløbet af forstoppelse er generelt godartet. Hvis der ikke er tale om, at en kræftsygdom ligger til grund for forstoppelsen, vil forstoppelsen ikke i sig selv disponere til udvikling af kræft.

Der kan imidlertid følge en række komplikationer til ubehandlet forstoppelse, såsom hæmorider, udposninger på tyktarmen (divertikler), sår i endetarmen, m.m.

Behandling af forstoppelse

Den væsentligste behandling er øget væskeindtagelse, fiberrig kost og øget motion. Hvis dette ikke har effekt (og man har udelukket forekomst af kræftsygdom), kan man forsøge med forskellige afføringsmidler. Typisk vil man starte med fiberholdige (volumenforøgende) og blødgørende midler.

Ved utilfredsstillende effekt vil næste trin være tarm-bevægelses-fremmende midler. Behandlingen bør altid foregå i samråd med den praktiserende læge.

Hvis afføringen sidder langt nede i tarmsystemet, dvs. afføringen er ophobet i endetarmen, er der oftest tale om endetarmsforstoppelse. I dette tilfælde kan man anvende afførringsmidler til indføring i endetarmen.

Medicinsk ordbog

Hvad betyder de medicinske og lægefaglige ord?

Få en sms når du skal tage din medicin

Tilmeld dig her