Grøn stær (Glaukom) er en øjensygdom, der medfører, at synsfeltet indskrænkes og alvorligt fremskredne tilfælde kan ende med "kikkertsyn" eller blindhed. Ofte er trykket inde i øjet forhøjet.

Hyppighed

Hovedparten af grøn stær tilfælde udvikler sig først efter 45 års alderen. Ca. 1 % af alle over 45 år får grøn stær i løbet af livet.

I sjældne tilfælde kan grøn stær være medfødt, men kommer sjældent til udtryk før 35 års alderen.

Der er en arvelig tendens, og har man en nær slægtning med grøn stær stiger risikoen for at få sygdommen til ca. 10%. Nærsynede har måske en lidt øget risiko. Hyppighed af grøn stær synes også større for sorte afrikanere.

Årsag

Øjets synsfelt beskadiges på grund af ødelæggelse af nervefibre og celler i nethinde og synsnerve. Den normale regulering af næring og forsyning til nervetrådene ødelægges, hvilket til dels skyldes et forhøjet tryk i øjet.

Det forhøjede tryk gør, at blodårerne ikke kan forsyne nervetrådene med tilstrækkeligt ilt og næringsstoffer. Nervetrådene går til og dette fører til et tilsvarende udfald i synsfeltet. Ligesom hvis man slukkede for en del af billedet på tv-skærmen.

Nervetrådene gendannes ikke, tabet er permanent. Behandlingens mål er at bevare synsfeltet og sørge for at skaden ikke øges.

Symptomer

I langt de fleste tilfælde mærker man ikke tabet af synsfeltet, før det er meget udtalt. Øjenlægen opdager en trykstigning eller synsnerveskade ved en rutineundersøgelse. Man kan sammenligne sine øjnes synsfelt ved skiftevis at dække for øjnene.

Kun den helt specielle form for grøn stær, akut glaukom /lukket vinkel glaukom, hvor øjets tryk pludseligt stiger på grund af en indre blokering af øjets indre væskeafløb, giver akutte symptomer. Pludseligt stiger trykket og giver anledning til tågesyn, sortnen for øjnene, rødt øje, hovedpine og evt. opkastninger. Den almindelige simple form for grøn stær giver ingen symptomer og opdages ofte tilfældigt ved en øjenundersøgelse, eller først når sygdommen er langt fremskreden og der er store skader på synsfeltet.

Signaler ved simpel grøn stær:

• Grøn stær i familien (far, mor eller søskende), familiemedlemmer over 35 år bør få deres øjne undersøgt.
• Personer omkring de 45 og op bør i hvert fald en gang kontrolleres af øjenlæge.
• Hvis man oplever skygger i synsfeltet når man sammenligner sine øjne, bør man kontakte en øjenlæge

Signaler ved "akut grøn stær" / lukket vinkel glaukom:

• Ringe omkring lys når det er mørkt eller i svag belysning.
• Tågesyn om aftenen.
• Hovedpine og smerter omkring øje i forbindelse med ovenstående

Symptomerne forekommer hyppigst hos personer over 60 med langsynethed.

Faresignaler

Kraftige symptomerne med:

• Tågesyn med evt. sortnen for øjet.
• Rødt øje evt. med stor pupil.
• Hovedpine smerte og trykken i øjet.
• Almen utilpashed, kvalme og evt. opkastning.

Oplever man de nævnte symptomer, skal man med det samme søge læge/skadestue/øjenlæge, da der kan opstå varig synsskade.

Undersøgelse

Øjenlægen kontrollerer følgende:

Øjentrykket

Normalt er trykket i øjet mellem 10 og 21mm hg., men nogle mennesker med hårdføre synsnerver, kan godt tåle tryk helt op til 30mm hg. uden at dette medfører synsfelt skade. 10 % af befolkningen vil udvikle grøn stær forandringer.

Synsnerven

Øjenlægen vil ved oftalmoskopi bedømme øjets nethinde og synsnerve. Eventuelt foretages fotografering af synsnerve til sammenligning, eller man kan foretage lasertopografisk fotografering, som kortlægger synsnerven. Er der trykskade, vil der være en fordybning i synsnerven og et tab af nervetråde. Har man en speciel følsom synsnerve, kan øjet få grøn stær skade selv om trykket ikke er over 21 mm hg.

Øjets forreste kammer og kammervinkel

Med spaltelampe (øjenmikroskop) undersøges det forreste øjenafsnit, hornhinde forkammer, regnbuehinde og linse. Ved gonioskopi (en speciel kontaktlinse med prismespejl), kan man se på øjets indre afløbskanaler (trabekelværket), om der er aflukning eller sammenvoksninger.

Synsfeltet

Med et specielt computersynsfelt apparat eller et lille lyspunkt kan synsfeltet kortlægges og eventuelle synsfeltudfald registreres. Man følger synsfeltets udvikling med jævne mellemrum gennem årene.

Forløb

I dag kan langt de fleste, der kommer tidligt i behandling for grøn stær, bevare synet og undgå tab af et større synsfelt. Men den skade, der er sket på synsnervetrådene kan ikke genskabes med de nuværende behandlingsmuligheder.

I dag registreres kun få tilfælde af blindhed på grund af grøn stær.

Behandling

Simpel grøn stær:

Medicinsk behandling

I de fleste tilfælde vil man behandle medicinsk med øjendråber for at sænke trykket i øjet. Den medicinske behandling skal ofte fortsætte livet ud.

Præparaterne, der anvendes, har virkning på den indre væskeproduktion i øjet (nedsætter væskeproduktionen), eller medicinen øger afløbet fra øjets indre, dermed sænkes trykket.

• Prostaglandin præparater
• Beta blokkere
• Adrenergika
• Carbonanhydrase præparater
• Pupilsammentrækkende midler
• Brimoidin og apraclonidin

Laserbehandling

Kammervinklens (væske fra øjets indre, der via væskeafløbskanal (kammervinklen) løber tilbage i blodbanen) afløb kan i nogle tilfælde øges ved laserbehandling (ALT - Argon Laser Trabeculoplasik).

Operation

Hvis den medicinske behandling ikke kan holde trykket tilstrækkeligt lavt i øjet, kan man ved operation skabe et nyt afløb fra øjets indre. Operationssucces opnås i 60-70 %.

Akut grøn stær/Lukket vinkel glaukom:

Ved akut lukning af det snævre kammer og afløbet fra øjets indre vil trykket stige i øjet. Forebyggelse og behandling af akut/ lukket vinkel glaukom kan foregå med drypning med Pillocarpin dråber (pupilsammentrækkende). Senere vil man foretage en YAG-laser behandling, hvor man med laseren laver en lille ventilåbning (iridotomi) i regnbuehinden. Behandlingen er hurtig, smertefri og foregår ambulant under dråbebedøvelse.