Hælspore (Fasciitis plantaris)

Hælspore er et kalkhorn på hælbenet, som har udviklet sig på grund af overbelastning af fodsålens seneplade (fascia plantaris). Udtrykket bruges ofte i flæng, i forbindelse med overbelastning af fodsålens seneplade uden at der egentlig har dannet sig nogen hælspore. Den kan være ledsaget af smerter.

Hyppighed

Hælspore forekommer især i idrætsgrene, som indebærer stor løbe- og hoppeaktivitet. Skaden ses oftest efter 40-års alderen og hos løbere med plat- eller hulfod. Den opstår for det meste i forbindelse med, at man løber i sko med dårlig stødabsorption, eller ved at man pludselig øger træningsbelastningen.

Årsager til hælspore

Lægmusklen er forbundet til bagsiden af hælbenet gennem achilles-senen. Under foden strækker sig en kraftig seneplade (fascia plantaris) mellem undersiden af hælbenet og tæerne. Denne seneplade er med til at opretholde fodens længdebue. Den belastning foden udsættes for ved gang og løb dæmpes gennem fodens seneplade og en fedtpude, som sidder under hælen.

I forbindelse med gentagne kraftige afsæt kan der opstå overbelastning af senepladens udspring på hælbenet med overstrækning, inflammation (steril betændelse) eller delvis overrivning af senepladen til følge. Er senepladen først beskadiget gennem overstrækning, inflammation eller delvis overrivning, kan der som led i helingen dannes en forkalkning fra senepladens hæfte på hælbenet: hælsporen.

Hælsporen er således et udtryk for, at der har fundet en skade sted. Den er resultatet af skaden og ikke dens årsag, som mange ellers tror.

Hvem er i særlig risiko

  • Overvægtige personer, på grund af den øgede belastning hælen udsættes for.
  • Ældre, fordi den støddæmpende fedtpude skrumper med alderen, og fordi senepladens stødabsorberende egenskaber aftager med alderen.
  • Personer med stive haser, hvilket vil medføre et øget træk på hælbenet. Dette resulterer i en øget belastning af fodens seneplade, som derved får lettere ved at beskadiges.
  • Personer med fejlstillinger i foden (hulfod, platfod, overpronering).
  • Løb i sko med dårlig stødabsorption.
  • Pludselig ændring af fodens belastning, fx ved voldsom øgning af løbedistancen.

Symptomer på hælspore

  • Smerter under eller på indersiden af hælen.
  • Smerterne er mest udtalte ved begyndelsen af gangen eller løbet. De aftager, når foden først er varm, men vender tilbage senere hen under eller efter gangen eller løbet.
  • Der er typisk stivhed i hælen om morgenen, hvilket ofte medfører, at man halter kortvarigt. Det forsvinder, når foden først er varmet op.

Hvad kan man selv gøre ved hælsporer?

Det er bedst at forebygge tilstanden eller at behandle den tidligt. Dette kan opnås ved at overholde nogle simple forholdsregler:

  • Varm ordentlig op før løb.
  • Brug sko med god stødabsorption.
  • Brug sko som passer dig og støtter godt om hælen.
  • Skift løbeskoene ud med passende mellemrum.
  • Opsøg en bandagist i tilfælde af fejlstillinger i foden for at få indlæg, som passer til netop ens fod, da der er stor forskel på den støtte foden skal have, hvis man har hulfod, platfod, over- eller underpronation.
  • Øg løbedistancen eller løbetempoet gradvist.
  • Undgå overvægt.
  • Udspænd haser og lægge efter løbet.

Faresignaler

Hvis man dagen efter et løb har udtalt stivhed af hælen om morgenen, er det et tegn på overbelastning. Hold derefter pause fra løb ind til morgenstivheden er svundet

Undersøgelse for hælspore

Diagnosen hviler på sygehistorien og den lægelige undersøgelse, hvor man typisk finder ømhed over hælen, der svarer til senepladens udspring. Ved ultralydsscanning vil det være muligt at skelne mellem simpel inflammation eller delvis overrivning af senepladen. Har man udviklet en hælspore, vil den kunne ses både på røntgen og ved ultralydsscanning. Dette fund har dog ingen betydning for behandlingen, hvorfor man som regel ikke foretager røntgenundersøgelse.

Behandling af hælsporer

Behandlingens nøgleord er aktiv hvile. Det vil sige, at man bestræber sig på at aflaste hælen, samtidigt med at man holder sig i form. Dette gøres gennem en midlertidig nedsættelse eller indstilling af løbetræningen, som i en periode erstattes af cykling og/eller svømning.

Smerterne kan dæmpes ved at komme tape omkring hælen. Afhængigt af tilstandens sværhedsgrad kan der suppleres med inflammationsdæmpende medicin (de såkaldte gigttabletter) eller enkelte binyrebarkhormon-indsprøjtninger. Behandlingen bør desuden indebære udspænding og styrkeøvelser til fodens senepladen og de fodmuskler, som understøtter fodens længdebue. PRP (Platelet Rich Plasma), med indsprøjtning af blodplade beriget plasma er en lovende behandling. Der er dog behov for flere undersøgelser før man med sikkerhed vil kunne vurdere effekten af PRP behandling på hælspore.

I særligt svære tilfælde, kan det blive nødvendigt med operation, hvor fodens seneplade spaltes.

 

Medicinsk ordbog

Hvad betyder de medicinske og lægefaglige ord?

Få en sms når du skal tage din medicin

Tilmeld dig her