Hammertå er en tå deformitet, hvor tåens mellemled er involveret. Hvis yderleddet er involveret kaldes det en mallettå. I hverdagen kaldes de begge for hammertå.

Årsag og forløb af hammertå

Det karakteristiske ved hammertåen er, at den står bøjet i leddet.

Der kan være skrumpning af senerne eller ledkapsel, således at leddet er fastlåst. Man kan ikke rette tåen ud - selv ved hjælp af trækken i tåen (passiv udretning).

Er der ikke skrumpning i sener og ledkapsel, kan tåen godt rettes ud ved trækken i tåen. Man siger, at den i så fald er redresserbar.

Den rammer normalt de 4 mindste tæer.

Hvis hammertåen i mellemleddet har stået på i længere tid, ændrer rodleddet sig. Naturen tilpasser sig den nye tilstand. Det kan ses på røntgen, at rodleddet er deformt. Er det i mellemleddet at bøjningen ses, vil yderleddet være overstrakt.

Der er flere forklaringer på hammertåens opståen. Hammertåen er et fænomen i den industrialiserede kultur. Følgende har indflydelse:

• Lang tids stillestående arbejde (de muskler, der strækker tæerne ud, er inaktive, når man står op)
• Snævert fodtøj ("overbefolkning" af tæerne)
• Har man lang 2. tå kan de støde mod skoen og dermed bøjes den
• Nervepåvirkning (som det kan ses ved sukkersyge)
• Visse medfødte knoglemisdannelser i tåen
• Følger efter ulykker.

De 3 første punkter er forklaringen på langt de fleste hammertæer i den industrialiserede verden. Som det ses på billedet er oversiden af tåen det sted, hvor dem med hammertæer har deres problemer.

Har man haft hammertåen længe, vil der være dannet en ligtorn (clavus) på dette sted, som følge af tryk fra tåens overside mod fodtøjet. På selve fodtøjet kan man se en bule svarende til det sted hammertåen buler op.

I begyndelsen ses rødme af området på oversiden. Med tiden dannes der hård hud (ligtorn). Det er på det tidspunkt, smerterne opstår. Det bliver sværere at vælge fodtøj. Det skal tage hensyn til hammertåen.

På undersiden, vil rodleddet være deformt og give anledning til en ligtorn (lige der hvor man træder).

Som følge af hammertåen, trykkes rodleddet ned mod underlaget. Trykket fra leddet mod underlaget får huden til at reagere med dannelse af hård hud (ligtorn). Man kan også se en ligtorn dannes svarende til yderleddet, på undersiden, fordi mellemknoglen i tåen trykker mod underlaget. 3 ømme steder med ligtorne.

Har man sukkersyge, vil følsomheden i området være nedsat. Da man ikke har smerter, går man videre uden hensyn til de smerter, der normalt vil være. Der kan så dannes et sår, som kan blive indgangsport for betændelse - og starten på et svært behandleligt fodsår, der kan betyde, at man mister tåen.

Er det yderleddet der er ramt, vil den fikserede bøjning ske i yderleddet. Man vil da gå på forsiden af tåen og ikke undersiden. Det medfører et øget tryk på forsiden af tåen, der ikke er bygget til det. Resultatet er, at der dannes en smertefuld ligtorn. Denne variant af sygdommen rammer hyppigt sukkersygepatienter med nervebetændelse. Den ligtorn, der dannes, sidder normalt lige under neglen.

Sygdommen er langsomt fremadskridende, og til tiltagende gener for den involverede.

Symptomer på hammertå

• Symptomerne er smerte fra de ligtorne, der dannes.
• Gangens afvikling kan besværliggøres.
• Der kan komme betændelse i ligtornene (særligt problem hos sukkersyge).

Faresignaler

Normalt ingen. Har du nedsat følelse i foden (særligt sukkersyge), kan der opstå sår på ligtornene. Det kan give anledning til betændelse.

Har du nedsat følelse i fødderne (særligt sukkersyge) og har du hammertå, er det særligt vigtigt, at du bruger din fodterapeut.

Hvad kan man selv gøre?

Det er en fordel at forebygge.

• Brug ikke snævert/småt fodtøj.
• Stå ikke stille hele dagen (bevæg dig - det forebygger også åreknuder).
• Er hammertåen opstået, pas på at der ikke kommer sår på.
• Snak med din læge.

Behandling af hammertå

Ikke operativ behandling

Ikke operativ behandling består i aflastende plastre. Indlæg for at flytte belastningen kan forsøges. Særligt hvis smerterne (ligtornen) sidder under foden. Effekten er ikke altid tilfredsstillende, men kan forsøges inden.

Operativ behandling

For mellemleddet består det i en fjernelse af ligtornen på oversiden, herefter fjerner man mellemleddet. Dermed kan tåen rettes ud og trykpunkterne forsvinder. Almindeligvis sættes midlertidigt et stykke ståltråd ind i tåen for at holde stillingen. Denne skal sidde i 4 uger. Tåen bliver kortere. Man må gå på tåen efter 2-3 døgn (spørg lægen).

Er det muligt at rette mellemleddet helt ud (redresserbar), kan en anden operation vælges. Her flytter man bøjesenen fra tåens underside op på oversiden. Mellemledet kan bøjes herefter. Det giver et pænere resultat. Der er ikke behov for ståltråd i tåen efter denne operation.

For yderleddet kan selv kirurgi være et problem. Man kan forsøge at overskære senerne på undersiden (bøjesenerne). Man kan fjerne selve yderleddet og sætte en ståltråd over leddet (som ovenfor). Har dette ikke effekt, kan en fjernelse af yderleddet komme på tale. Dette har kun positiv effekt på gangen senere, men psykisk kan det være et problem. Lægen vil forelægge dig de muligheder, der er. Efter operationen vil man blive udstyret med en plastiksko af lægen, den skal man benytte i 14 dage (uden ståltråd) eller 4 uger (med ståltråd).

Trådene fjernes efter 12 dage. Du skal være opmærksom på at efter operationen og endt behandling vil leddet blive stift.

Risici

Der er ricisi ved alle operationer. Den hyppigste er infektion i det opererede område. Sandsynligheden er ca. 2%. Almindeligvis kan dette behandles med antibiotika.

Har du sukkersyge, kan lægen godt vælge at undlade at indsætte ståltråd på grund af øget risiko for infektion.

Lægen vil almindeligvis ikke operere, hvis der er sår på tåen.