Haresyge skyldes en parasit, der på latin har navnet Toxoplasma gondii, og sygdommen kaldes derfor også toxoplasmose. Det danske navn, haresyge, har sygdommen fået, fordi parasitten i Danmark hyppigt findes hos harer og andet vildt, og fordi infektionen kan overføres fra disse dyr til mennesker.

Generelt er toxoplasmose en fredelig sygdom, men hos personer med svækket immunforsvar og hos børn, der smittes fra deres mor under graviditeten, kan infektionen have livstruende konsekvenser.

Hyppighed

Toxoplasma parasitten er en af de allermest almindelige parasitsygdomme hos såvel mennesker som dyr. I Danmark vil omkring en tredjedel af alle mennesker på et eller andet tidspunkt i deres liv blive smittet med parasitten.

Undersøgelser har vist, at der hvert år fødes omkring 10 børn i Danmark med medfødt toxoplasmose.

Årsager til haresyge

Mennesker (og dyr) smittes ved at indtage Toxoplasma cyster ("æg"). Parasitten formerer sig og via blodet transporteres den til blandt andet muskler, hjerte, hjerne, øjne og lymfekirtler, hvor den kan give anledning til en betændelsesreaktion.

Efter en periode på nogle uger, så lykkes det kroppens immunforsvar at bekæmpe parasitten, så denne ikke længere kan formere sig. Det lykkes dog ikke for immunforsvaret helt at udrydde parasitterne og gemt i vævene kan der ligge nogle cyster (vævscyster) tilbage. Man kan sige, at parasitten ligger i dvale. Hvis immunforsvaret svækkes, så kan parasitten igen blive aktiv, formere sig, og give anledning til sygdom.

Katte og andre dyr i kattefamilien er de eneste dyr, der udskiller en smitsom form af Toxoplasma cyster (kaldes oocyster) i afføringen. Disse æg bliver smitsomme 1-5 dage efter at de er udskilt. En smittet kat udskiller meget store mængder af æg, men gør det kun i 1-2 uger. Cysterne kan til gengæld overleve og være smitsomme i månedsvis.

Cysterne dræbes, hvis de varmes op til 70 C eller mere i 10 minutter, men kan tåle at blive udsat for almindelige rengøringsmidler.

Set i en større sammenhæng, så har katte stor betydning for smittespredning, og det er faktisk sådan, at i de områder af verden, hvor der ikke lever dyr af kattefamilien, der findes toxoplasmose slet ikke.

Man kan kun smittes én gang.

Smitten kan ske på flere måder:

• Ved at spise råt eller utilstrækkelig opvarmet kød især svin, lam og vildt, i mindre grad okse og fjerkræ. Dette er den hyppigste smittevej i Danmark
• Ved kontakt med jord eller vand, der er forurenet af katteafføring
• Ved at spise eller drikke fødevarer, der er forurenet af katteafføring.
• Slikke fingre, der har været i kontakt med råt kød (f.eks. fars).
• Fra en nysmittet mor til hendes foster.
• Meget sjældent ved transplantation (fx hjerte) eller ved blodtransfusion.

Særlig betydning har smitten fra mor til barn under graviditeten. Smitten kan ske under hele graviditeten, men risikoen for alvorlig sygdom hos fosteret/barnet er størst, hvis det smittes i den midterste del af graviditeten. Hos omkring en tredjedel af gravide, der får toxoplasmose under eller umiddelbart før graviditeten, vil smitten overføres til fosteret. Gravide, der har cyster liggende gemt i deres væv som et resultat af en tidligere infektion, smitter ikke deres foster.

Symptomer på haresyge

Varierer afhængig af smittemåden og den smittede immunforsvar:

• Personer med normalt immunforsvar: De fleste (80%) mærker slet ikke noget til, at de er blevet smittet. De resterende har let feber og muskelsmerter og undertiden hævede kirtler på hals, i armhuler og i lysken. Symptomer går over af sig selv i løbet af nogle uger.
• Personer med svækket immunforsvar:  Det kan for eksempel dreje sig om personer med HIV/AIDS sygdom eller personer, der har fået et nyt organ ved transplantation. Sygdom i disse grupper skyldes sjældent nysmitte, men skyldes sædvanligvis at de parasitter, der har ligget gemt og inaktive i årevis, pludselig får mulighed for at formere sig. De hyppigste symptomer er hjernebetændelse med lammelser og kramper, øjenbetændelse med synsbesvær og hjertebetændelse.
• Børn smittet under graviditeten: Sygdommens alvorlighed varierer meget. I de mest alvorlige tilfælde er der ved fødslen tegn på hjerneskade (10%), hos andre mildere sygdomstegn som for eksempel nedsat syn (20%). Hos mere end halvdelen er der ikke ved fødslen umiddelbare tegn på sygdom, selvom de er blevet smittet, men hos hovedparten af disse ses inden voksenalderen tegn på sygdom, typisk synsbesvær på grund af betændelse i øjets nethinde.

Faresignaler

Gravide kvinder, der under graviditeten bemærker hævede lymfekirtler, bør søge læge med henblik på nærmere undersøgelse. Børn, hvor man ved, at de er blevet smittet fra moderen under graviditet, bør jævnligt blive set af læge. Hvis barnet klager over synsbesvær, så bør det medføre kontakt til læge snarest muligt.

Hvad kan man selv gøre?

Det er vanskeligt eller måske endda umuligt hele livet igennem at beskytte sig mod smitte med Toxoplasma.

Risikoen for at blive smittet er lille, men på grund af de alvorlige konsekvenser for fosteret/barnet, så bør gravide kvinder undgå at blive smittet. Risikoen kan nedsættes ved:

• Spis ikke råt eller utilstrækkelig opvarmet kød
• Smag ikke på fars.
• Omhyggelig hånd- og køkkenhygiejne.
• Omhyggelig håndvask efter kontakt med jord og sand (brug eventuelt handsker, når du er i kontakt med jord og sand).
• Vask frugt og grøntsager grundigt
• Hvis man selv har kat, så lad en anden tømme og rengøre kattebakken. Hvis det ikke er muligt, så brug handsker, når den tømmes og rengøres, og sørg for at gøre det hver dag. Vask hænder bagefter. Man kan i øvrigt ikke se på en kat, om den er smittet eller ej. Katte smittes ved at spise fx mus, så indekatte, der alene lever af tørfoder eller dåsefoder, er meget sjældent smittede.

Undersøgelse

Diagnosen Toxoplasma infektion stilles ved, at man i en blodprøve påviser antistoffer (kroppens reaktion mod parasitten) mod Toxoplasma. Metoden er god hos både voksne og nyfødte børn. Alle forældre tilbydes, at deres barn undersøges for toxoplasmose ved fødslen.

Hvis man er gravid eller planlægger at blive gravid og er i særlig risiko for at blive udsat for Toxoplasma på grund af sit erhverv, så kan lægen tage en blodprøve, så det på forhånd kan fastslås, om man er i risiko for at blive smittet, eller om man er blevet smittet tidligere i livet og derfor ikke kan smittes igen.

Under graviditeten kan man ved en fostervandsprøve undersøge, om fosteret er blevet smittet.

Forløb

Hos immunsvækkede er det alvorligt at få toxoplasmose, og uden medicinsk behandling kan sygdommen forløbe dødeligt. Hos personer med normalt immunforsvar er forløbet helt fredeligt.

Hos nyfødte med tegn på alvorlig hjernesygdom ved fødslen er fremtidsudsigterne dårlige, idet hjerneskaderne i de fleste tilfælde er permanente.

Børn og unge, der får nethindebetændelse som senfølge af en medfødt infektion, kan få synstab og måske blindhed, hvis infektionen ikke behandles rigtigt.

Behandling af haresyge

Sædvanligvis skal toxoplasmose ikke behandles medicinsk. De grupper, der skal behandles er:

• gravide kvinder
• børn med medfødt toxoplasmose
• personer med tegn på nethindebetændelse
• personer med svækket immunforsvar

I behandlingen anvendes en række antibiotika, der sjældent bruges til behandling af andre sygdomme, pyrimethamin, sulfadiazin (i specielle tilfælde efter tilladelse fra sundhedsstyrelsen), samt vitamintilskud. Ved nethindebetændelse kan det i nogle tilfælde være nødvendigt også at give binyrebarkhormon for at dæmpe betændelsen.