Sygdomsleksikon

Hjerteklapfejl

Hjertet har 4 klapper, som hver især består af nogle flige, der lukker op og i. Der er 2 i hver side af hjertet, henholdsvis mellem forkamre og hovedkamre, samt mellem hovedkamre og hovedpulsårer. Klapperne fungerer som ventiler, der forhindrer, at blodet løber den forkerte vej.

På venstre side sidder mitralklappen mellem forkammer og hovedkammer, mens aortaklappen sidder mellem hovedkammeret og hovedpulsåren.

På højre side sidder trikuspidalklappen mellem forkammer og hovedkammer, mens pulmonalklappen sidder mellem hovedkammer og lungepulsåren.

Ved hjerteklapfejl har en eller flere klapper forsnævring eller/og utæthed, hvilket belaster hjertet og kan medføre hjertesvigt. De fleste klapfejl medfører også risiko for klapinfektion.

Hjerteklapper. Pile og ringe peger på hjerteklappernes placering. Klik for stort billede.

Hyppighed

Hjerteklapfejl findes formentlig hos omkring 5-10 % af befolkningen, men har ofte ingen sygdomsmæssig betydning. Hyppigheden af klapsygdom stiger med alderen og forsnævring af hovedpulsåre-klappen (aortaklappen) forekommer hyppigst (aortastenose) Sidstnævnte kan i lettere grader påvises hos helt op til 25 % af alle voksne over 65 år, men har kun sygdomsmæssig betydning hos ca. 2 %. Der klapopereres ca. 1000 danskere årligt, og dette tal er stigende.

Årsager til hjerteklapfejl

Hjerteklapfejl kan være medfødte, evt. som en arvelig komponent, eller de kan være erhvervede, fx ved:

  • Klapforkalkning eller klapsvækkelse af ukendt årsag
  • Hjertesvigt fx. efter blodprop i hjertet eller ved langvarigt forhøjet blodtryk. Det er ofte fordi hjertet udspiles, hvorved klapfligene ikke længere kan nå hinanden og holde tæt
  • Klapinfektion
  • Afrivning af dele af en klapfligs tilhæftning til hjertemusklen (chordaruptur)
  • Rift i hovedpulsårens væg som inddrager aortaklappen
  • Gigtfeber
  • Visse bindevævssygdomme.

Undertiden er flere klapper berørt samtidig, og medfødte klapfejl kan ledsages af andre hjertefejl fx hul i hjertets skillevæg.

Symptomer på hjerteklapfejl

Mindre klapfejl har ofte ingen betydning og giver ingen symptomer. Hjerteklapperne belastes dog ved hvert eneste hjerteslag, og tilstanden kan derfor forværres med alderen eller ved andre belastninger fx infektion, blodmangel og fysisk anstrengelse. Dette kan føre til hjertesvigt med åndenød, væskeophobning og evt. rytmeforstyrrelser.

Akut svær klapfejl, fx efter en blodprop i hjertet eller klapinfektion, medfører livstruende hjertesvigt. Ved sværere forsnævring af aortaklappen ses hjertekrampe, anstrengelsesudløst svimmelhed, besvimelse og evt. pludselig død.

Faresignaler

Ved symptomer på hjertesvigt eller udvikling af andre anstrengelsesudløste symptomer, fx hjertekrampe, hjertebanken, svimmelhed eller besvimelse, bør man søge læge for nøjere udredning. Det gælder specielt, hvis man tidligere har været/er hjertesyg fx med blodprop i hjertet eller forhøjet blodtryk eller hvis man har mange risikofaktorer for åreforkalkningssygdom.

Hvad kan man selv gøre ved hjerteklapfejl?

En røgfri, hjerterigtig livsstil med rygestop, motion, normalvægt osv. giver den bedste beskyttelse imod hjertekarsygdomme.

Ved bl.a. medfødte hjerteklapfejl, tilstedeværelse af en kunstig hjerteklap og tidligere tilfælde med hjerteklapbetændelse (endokarditis), er der ofte behov for behandling med antibiotika i forbindelse med (tand)lægelige indgreb. Det gælder bl.a. tandrensning, samt visse operationer, hvor bakterier ellers kan trænge ind i blodet og medføre infektion af den skrøbelige eller kunstige klap.

Undersøgelse for hjerteklapfejl

Ved hjerte-stetoskopi høres ofte mislyde pga. unormal turbulent blodstrømning gennem den syge hjerteklap.

Lægen ser desuden efter tegn på hjertesvigt, fx væske i lunger og hævede ben, eller på klapinfektion, som viser sig ved feber, vægttab, hududslæt mv.

Der kan være afvigelser i elektrokardiogram (ekg) og i røntgenbilledet af hjerte og lunger.

Ved mistanke om klapsygdom, er der behov for ultralydsscanning af hjertet (ekkokardiografi), som giver direkte indblik i hjertets og hjerteklappernes udseende og funktion. Undersøgelsen foretages oftest udefra, men der er hyppigt også behov for at den foretages via en tynd slange, som føres ned gennem spiserøret.

Ved planlægning af klapoperation er der ofte behov for nøjere vurdering af hjertet og kranspulsårerne ved hjertekaterisation, som foretages i lokalbedøvelse via en lyskepulsåre. Dette foregår på specialafdeling, hvor man ofte også varetager ambulant kontrol og ekkokardiografi af personer med klapsygdom eller kunstig hjerteklap.

Forløb

Sværere hjerteklapfejl belaster hjertet, fordi hjertemusklen skal arbejde mere for at pumpe blodet igennem en forsnævret klap eller for at modvirke en klaputæthed. Dette medfører risiko for hjertesvigt med heraf følgende alvorlig prognose.

Hvis hjertet ikke allerede før en eventuel klapoperation har taget alvorlig skade, er udsigten efter klapoperation som regel udmærket. Personer med hjerteklapfejl eller kunstig hjerteklap har dog øget risiko for klapinfektion og der er en lille blødningsrisiko ved behandling med blodfortyndende medicin.

Behandling af hjerteklapfejl

Sværere og symptomgivende hjerteklapfejl kræver ofte klapoperation, enten ved indsættelse af en kunstig hjerteklap (mekanisk eller biologisk klap), eller ved at man om muligt reparerer klappen (klap-plastik). Hos børn kan visse hjerteklaplidelser afhjælpes ved ballonbehandling. Hos ældre patienter med forsnævret aortaklap (aortastenose), hvor operationsrisikoen skønnes at være for stor, kan indsættelse af en kunstig klap via et kateter (ført op fra lysken eller via en mindre operation) komme på tale.

Mekaniske hjerteklapper kræver livslang behandling med blodfortyndende medicin, mens dette oftest kun er nødvendigt i få måneder efter, at man har indsat en biologisk hjerteklap eller foretaget klapplastik.

Hvis operation ikke kommer på tale, kan medicinsk behandling afhjælpe hjertesvigt og aflaste hjertets pumpearbejde.

Hos børn kan der ved en særlig type medfødt klapforsnævring (pulmonalstenose) ofte tilbydes ballonudvidelse.

Har man medfødt hjerteklapfejl, kunstig hjerteklap, eller tidligere haft  hjerteklapbetændelse (endokarditis), skal man sædvanligvis have forebyggende antibiotika behandling, ved tandrensning eller andre operationer (se ovenfor).

Medicinsk ordbog

Hvad betyder de medicinske og lægefaglige ord?

Få en sms når du skal tage din medicin

Tilmeld dig her