Hjertesvigt er en tilstand, hvor hjertets pumpeevne er nedsat, så hjertet ikke evner at levere tilstrækkeligt blod til vævene. Når hjertets pumpeevne nedsættes, vil hjertet ofte gradvist blive større og mere udspilet, hvilket er en mekanisme, der midlertidigt styrker pumpekraften. Desuden ændres salt-hormonbalancen, så kroppen tilbageholder salt og vand for at holde blodtrykket oppe. Dette giver igen en øget belastning på hjertet, hvorved der opstår en ond sygdomscirkel.

Hyppighed

Hjertesvigt forekommer hos op imod 2 % af den voksne befolkning, dvs. ca. 100.000 danskere. Sygdommen er medansvarlig for over 20.000 hospitalsindlæggelser om året og antallet af personer med hjertesvigt stiger med ca. 5-10.000 om året.

Årsager til hjertesvigt

Hjertesvigt kan være venstre- eller højresidigt, akut eller kronisk, samt systolisk (dvs. vedrørende hjertets sammentrækningsfase) eller diastolisk (dvs. vedrørende hjertets fyldningsfase).

Venstre hjertekammer (ventrikel) er hjertets store slagmaskine, som sender blod ud i kroppens pulsåresystem. Hjertesvigt skyldes oftest svigt af venstre hjerte ventrikel (venstre ventrikeldysfunktion), hvilket medfører ophobning af blod og væske 'bagved' venstre hjertekammer, dvs. i lungerne. Det kaldes lungestase og kan ende med vand i lungerne, der betegnes som lungeødem.

Ved svigt af højre hjertekammer ophobes blod og væske bagved højre side af hjertet, dvs. ude i kroppen. Dette kan fx bevirke hævede ben, forstørret lever og vægtstigning.

Ved systolisk ventrikelsvigt er hjertets tømningsevne nedsat under sammentrækningen (systolen), mens der ved diastolisk ventrikelsvigt er hæmmet fyldning af hjertet i fyldningsfasen (diastolen).

Ved kronisk hjertesvigt er der ofte tale om et kombineret venstre-højresidigt (begge hjertekamre svigter) og systolisk-diastolisk (både i sammentræknings- og fyldningsfasen) hjertesvigt. Hjertesvigt kan have en lang række tilgrundliggende eller udløsende årsager, fx:

• Forkalkning af hjertets kranspulsårer (ikke nødvendigvis ledsaget af hjertekrampe)
• Blodprop i hjertet (hjerteinfarkt)
• Forhøjet blodtryk (hypertension)
• Hjerteklap-sygdom
• Hjertemuskel-svækkelse af ukendt årsag (kardiomyopati)
• Hjerterytmeforstyrrelse (arytmi)
• Betændelse i hjertemusklen (myokarditis)
• Medfødt hjertesygdom
• Svær kronisk lungelidelse (fx kronisk bronkitis eller emfysem)
• Sygdom i hjertesækken
• Svær infektion
• Forhøjet stofskifte (hyperthyreodisme = thyreotoxicose)
• Svær blodmangel (anæmi)
• Graviditet

Symptomer på hjertesvigt

Venstresidigt hjertesvigt

Ved venstresidigt hjertesvigt er hovedsymptomet åndenød. Det kan optræde ved anstrengelse eller om natten i liggende stilling, hvor trykket i lungekarrene er højere end i stående stilling (hvilket fremmer væskeudtrædningen). Åndenøden kan også opstå i hvile, evt. ledsaget af en tør hoste. Der er desuden ofte generel træthed, hurtig udmattelse ved aktivitet, hjertebanken og svimmelhed. Overvældende akut hjertesvigt fører til livstruende shock.

Højresidigt hjertesvigt

Ved højresidigt hjertesvigt er der tendens til hævede ankler og ben. Desuden ser man ofte en generel væskeophobning i kroppen med vægtøgning, udspilet mave, kvalme, appetitløshed og trykken i maven pga. forstørret lever (leverstase), trykøgning i tarmenes returblodårer og væskeudtrædning i bughulen.

Hjertesvigt medfører betydeligt nedsat livskvalitet, og der er ofte dobbeltsidigt svigt med såvel åndenød som hævede ben. Fremskredent kronisk hjertesvigt medfører hyppigt vægttab og generel utilpashed. Man kan sjældent ud fra symptomerne skelne mellem systolisk og diastolisk hjertesvigt. Hjertesvigt kan være symptomløst, ikke mindst hos personer, der ikke anstrenger sig fysisk.

Faresignaler

Har man ovennævnte symptomer, må man mistænke hjertesvigt og søge læge for nærmere udredning. Det gælder specielt, hvis man tidligere har været/er hjertesyg (fx efter blodprop i hjertet eller ved forhøjet blodtryk) eller har mange risikofaktorer for åreforkalkningssygdom.

Hvad kan man selv gøre?

• Undgå rygning
• Tabe overflødige kilo, hvis man er overvægtig
• Dyrke motion
• Spise hjerterigtigt
• Evt. sukkersyge eller blodtryksforhøjelse skal være under kontrol
• Få målt kolesteroltal ved en blodprøve, hvis man har flere risikofaktorer eller man lider af åreforkalkningssygdom
• Evt. sygdomme, der kan forårsage hjertesvigt skal være velbehandlede (fx hjerterytmeforstyrrelse, lungelidelse, forhøjet stofskifte eller blodmangel)
• Hvis man lider af hjertesvigt, skal man naturligvis være særligt opmærksom på symptomerne og i øvrigt følge lægens råd og vejledning
• Overvej sammen med familien at tage et førstehjælpskursus i hjertestopbehandling

Undersøgelse

Diagnosen stilles på baggrund af symptomer, klinisk lægeundersøgelse (herunder stetoskopi af hjerte og lunger), ekkokardiografi (ultralydsundersøgelse af hjertet) samt evt. en række andre undersøgelser.

Ekg

Elektrokardiogrammet (ekg) er oftest unormalt og kan give fingerpeg om årsagen til hjertesvigt.

Røntgenbillede

Røntgenbillede af brystkassen (dvs. af hjerte og lunger) kan vise hjerteforstørrelse og vand i lungerne, men kan være normalt.

Ultralydsundersøgelse

Ultralydsundersøgelse af hjertet (ekkokardiografi) er den mest relevante undersøgelse ved mistanke om hjertesvigt og giver et overblik over hjertets dimensioner, pumpekraft, klapfunktion, fyldningsevne mv. Ved ekkokardiografi er det centrale mål for hjertets tømningsevne den såkaldte uddrivningsfraktion (ejection fraction, EF), som normalt er over 55%.

Andre undersøgelser

Der kan i visse tilfælde være behov for supplerende undersøgelser, som ofte foregår på hjertemedicinsk afdeling fx:

• Arbejds-ekg
• Hjertekateterisation og kontrastundersøgelse af hjertets kranspulsårer (koronarangiografi)
• Længerevarende båndoptagelse af hjerterytmen (Holter-monitorering)
• Specielle blodprøver.

Forløb

Hovedparten af personerne med hjertesvigt genindlægges mindst én gang inden for det første år, efter at de første gang var indlagt på hospital med hjertesvigt. Forløbet afhænger bl.a. af graden af hjertesvigt, de udløsende årsager og den medicinske behandling. Generelt er hjertesvigt dog en alvorlig fremadskridende sygdom med en årlig dødelighed på ca. 10-20%.

Behandling af hjertesvigt

• Vanddrivende behandling (diuretika): Hvis der er hjertesvigt med væskeophobning i kroppen, er vanddrivende behandling nødvendig for at forøge udskillelsen af vand og salte via nyrerne. I forbindelse hermed kan man miste kaliumsalte, og behandlingen ledsages derfor ofte af et kaliumtilskud.
• ACE-hæmmere: Disse præparater hæmmer dannelsen af et kredsløbsaktivt hormon (angiotensin II), som bidrager til den onde sygdomscirkel ved hjertesvigt. Behandlingen aflaster hjertet og anbefales selv hos patienter med symptomløst hjertesvigt.
• Beta-blokkere: Behandling med beta-blokker bryder også den onde sygdomscirkel ved hjertesvigt. Behandlingen skal ved hjertesvigt indledes med forsigtighed og betragtes sædvanligvis som en specialistopgave.
• Kaliumbesparende vanddrivende lægemidler: Præparater af denne type (spironolakton evt. eplerenon) har vist en gunstig effekt på overlevelsen ved svære grader af hjertesvigt. Anvendelse kræver særlig opmærksomhed på, at blodets indhold af kalium ikke bliver for højt.
• Angiotensin II-receptorblokkere: Hæmmer virkningen af ovennævnte kredsløbsaktive hormon (angiotensin II) ved en anden mekanisme end ACE-hæmmerne og kan fx anvendes hvis ACE-hæmmer ikke tåles pga. bivirkninger (hoste mv.)
• Anden behandling: Der kan i visse tilfælde fx være behov for digoxin og hjerterytme-regulerende lægemidler, blodfortyndende medicin eller nitroglycerin. Ved isoleret diastolisk hjertesvigt anvendes bl.a. calciumkanal-blokkere, der kan lette hjertets fyldning. I specielle tilfælde kan der være behov for pacemaker (evt. såkaldt biventrikulær pacemaker), hjerteoperation (fx bypass- eller klapoperation) eller, i yderste tilfælde, hjertetransplantation. Hvis man lider af hjertesvigt, bør man være fortrolig med sin medicin, kende bivirkningerne og tilstræbe en vis regelmæssighed i tilværelsen. Man bør følge sin vægt, spare på saltet, og ved fremskreden hjertesvigt bør man begrænse sin væskeindtagelse.

Hvis du vil vide mere

Find supplerende information hos Hjerteforeningen.