Sygdomsleksikon

Høfeber

Høfeber eller allergisk snue forekommer meget hyppigt. Selvom sygdommen normalt ikke opfattes som alvorlig, kan symptomerne være så generende, at høfeber har en stor negativ virkning på livskvaliteten.

Høfeber kan opstå i alle aldre men topper som regel blandt yngre voksne og aftager i hyppighed, jo ældre man bliver. Høfeber ledsages ikke sjældent af andre allergiske tilstande som astma og eksem.

Hyppighed

Inden for de sidste 20 år har man observeret en to- til tredobling i antallet af personer, der har høfeber.

Man regner nu med, at mellem 10 og 25 % af danskerne har periodevise symptomer på høfeber. Sygdommen optræder lidt hyppigere blandt mænd end kvinder.

Høfeber optræder ofte hos flere, der er i samme familie. Man har op mod 50 % risiko for at få høfeber, hvis begge forældre har allergi. Risikoen er endnu højere, hvis begge forældre har høfeber. Hvis én af forældrene har allergi, er risikoen mellem 20-30 %. Det vil sige 2-3 gange højere end i familier, hvor der ikke er allergi.

Høfeber er ekstra hyppig, hvis man har astma. Man regner med, at 60 til 80% af personer med astma har periodevis høfebersymptomer.

Årsager til høfeber

Som det fremgår af betegnelsen allergisk snue, skyldes høfeber typisk overfølsomhed over for forskellige luftbårne partikler som pollen, dyrehår, støvmider eller svampesporer. Under ét kalder man disse partikler for allergener.

Forudsætningen for at få høfeber er, at kroppen har dannet allergiantistoffer ved tidligere kontakt med allergenet. Man siger, at kroppen er blevet sensibiliseret. Det vil sige, at den er blevet følsom for et givet allergen, fx birkepollen.

Ved en fornyet udsættelse for birkepollen, som typisk kommer i kontakt med næseslimhinden eller øjnene, opstår der en allergisk reaktion, der fører til de kendte symptomer: kløe, snue og tilstoppet næse.

Mængden af allergiantistoffer spiller en rolle for sværhedsgraden af symptomerne.

Allergi mod pollen giver typisk sæsonbetingede symptomer:

  • Forårs-høsnue skyldes som regel allergi over for birk, elm og hassel.
  • Sommer-høsnue skyldes som regel allergi over for græs.
  • Efterårs-høsnue skyldes som regel allergi over for bynke.
Eksempel på de typiske røde øjne ved høfeber. Klik for stort billede.

Allergisk helårssnue

Nogle personer har allergisk snue, der skyldes allergener, som er tilstede hele året. Allergisk helårssnue drejer sig typisk om:

  • Dyrehår (hund, kat, hest, hamster)
  • Støvmider
  • Skimmelsvampe.

Ikke-allergisk helårssnue

Man kan også have vedvarende symptomer fra næsen, som ligner høfeber til forveksling, uden at man kan påvise nogen form for allergi. I disse tilfælde taler man om ikke-allergisk helårssnue.

Symptomer på høfeber

De mest almindelige symptomer på høfeber er:

  • Kløende næse
  • Løbende næse
  • Tilstoppet næse
  • Kløende øjne
  • Røde øjne
  • Man kan føle sig så træt og uoplagt, at det forhindrer én i at gennemføre daglige gøremål, som arbejde eller skolegang. 
  • Nogle har også gener fra de nedre luftveje på grund af astma (hoste og pibende vejrtrækning).

For allergisk snue er det karakteristisk, at symptomerne optræder ret kort tid efter, at man er kommet i kontakt med det allergen, man ikke kan tåle.

Hvad kan man selv gøre ved høfeber?

Der er mange forskellige ting, man kan gøre, for at undgå det, som man er allergisk over for. Men det afhænger selvfølgelig af, hvilken type høfeber man har.

Undgå kæledyr

Hvis man er familiært disponeret for at udvikle høfeber, kan man nedsætte risikoen for allergiudvikling ved at fravælge kæledyr.

Jobvalg

Man bør undgå jobs, hvor der er stor risiko for at udvikle allergi, fx dyrlæge.

Rygning

Da tobaksrygning kan forværre allergien, bør man lade være med at ryge og undgå passiv rygning.

Hvilken allergi?

Har man høfeber, kan det være hensigtsmæssigt at blive undersøgt hos lægen for at fastslå, hvilken type allergi det drejer sig om.

Pollen

Hvis man har høfeber på grund af pollen, kan man ved at følge med i pollentallene i radioen tilrettelægge forebyggende behandling og i øvrigt sørge for at begrænse kontakt til pollen.

Gode råd omfatter at lufte ud i huset tidligt om morgenen eller sent om aftenen, efter at duggen er faldet. Man bør holde dørene og vinduerne lukkede i løbet af dagen i perioder med meget høje pollental og undgå at tørre tøjet udendørs i perioder med høje pollental.

Husstøvmider

Er det husstøvmider, som er problemet, bør man sørge for, at luftfugtigheden i soveværelset er lav ved at lufte godt ud og lade være med at tørre tøj indendørs.

Man bør også undgå faste tæpper i soveværelset og sørge for at anskaffe vaskbare puder, dyner og rullemadras og huske at vaske dem ved mindst 60 grader ca. hver anden måned.

Medicin

Nogle af de lægemidler man anvender til behandling af høfeber kan fås i håndkøb (se under behandling).

Forløb

Prognosen ved høfeber er god. I de fleste tilfælde aftager symptomerne med stigende alder. Nogle personer har dog en stærk øget risiko for at udvikle astma. Man bør derfor gå til lægen, hvis man bemærker symptomer, som kan skyldes astma: langvarig tør hoste, periodevis åndenød, nattehoste og pibende vejrtrækning.

Undersøgelse for høfeber

Ved mistanke om høfeber spørger lægen detaljeret til generne og til mulige risikofaktorer så som kæledyr, job og familiær disposition. Ofte kan lægen alene ved at høre om symptomerne få mistanke om, at det drejer sig om høfeber.

Hvis generne er sæsonafhængige, kan man med stor sandsynlighed udpege det, som man er allergisk over for.

Allergitest

I mange tilfælde vil man dog foretage en allergitest - en såkaldt hudpriktest, hvor man anbringer en lille dråbe allergen på huden og prikker igennem dråben med en lille kniv (lancet).

Ved positiv reaktion dannes der få minutter efter en lille hævet og kløende plet på huden. Det skyldes en allergisk reaktion mellem allergenet og de allergiantistoffer, som findes i blodet.

I nogle tilfælde kan man supplere undersøgelsen med en blodprøve, hvor man også kan påvise allergiantistoffer.

Behandling af høfeber

Høfeber kan behandles på flere måder. Begrænsning af kontakt til allergener er omtalt under "Hvad kan man selv gøre?".

Der findes flere typer af lægemidler, som nedsætter de symptomer, som høfeber giver:

Antihistaminer

Antihistaminer fås som tabletter, øjendråber eller næsespray til lokalbehandling. Antihistamin er effektivt til at mindske eller helt fjerne kløe fra næse og øjne og virker også godt på løbende næse. På dage med meget stoppet næse kan et antihistamin tilsat pseudoeffedrin anvendes. Ikke-sløvende antihistaminer er at foretrække.

Binyrebarkhormoner

Binyrebarkhormoner til inhalation til næsen virker på både næsekløe, tilstoppet- og løbende næse, men ikke så godt på øjensymptomerne. Inhalationerne virker bedst, hvis de tages forebyggende hele pollensæsonen.

Ved meget voldsomme symptomer kan en kort kur (dage) med binyrebarkhormontabletter være meget virksom, fx til at åbne op for en helt tilstoppet næse.

Man kan også få en indsprøjtning af en større mængde binyrebarkhormon, som frigives langsomt til kroppen i løbet af et par uger. De fleste læger vil dog foretrække lokalbehandling med inhaleret binyrebarkhormon, som er meget virksom og stort set uden bivirkninger.

Der findes i dag også næsespray, som indeholder en kombination af binyrebarkhormon og antihistamin.

Leukotrienantagonister

Leukotrienantagonisten montelukast modvirker slimhindeirritation, som ses ved allergiske reaktioner, ved at hæmme effekten af såkaldte leukotriener. Leukotriener er betændelses-signalstoffer, som dannes i slimhinderne ved allergiske reaktioner. Det tages som en daglig tablet om aftenen.

Cromoner

Cromoner, som hæmmer den allergiske reaktion, findes som næsespray og øjendråber

Allergivaccination mod høfeber.

Man kan vaccinere mod høfeber. Behandlingen kaldes også hyposensibilisering og består af, at lægen sprøjter små doser af allergenet under huden.

I starten foretages indsprøjtningerne én gang om ugen, og dosis øges for hver gang, således at kroppen oparbejder en tolerance mod allergenet. Efterhånden, når en tilstrækkelig høj dosis er nået, kan man nøjes med indsprøjtninger hver 6.-8. uge.

Behandling gives i 3 til 5 år og kan næsten altid gøre, at generne mindskes, og at der er nedsat behov for medicin i pollensæsonen.

Der er kommet en tabet mod græspollen, der kan anvendes til allergivaccination, så man slipper for indsprøjtninger. 

 

Læs beskrivelsen fra min.medicin.dk

 


Medicinsk ordbog

Hvad betyder de medicinske og lægefaglige ord?

Apotekets SMS-service

Få en sms når du skal tage din medicin

Tilmeld dig her