Høfeber eller allergisk snue forekommer meget hyppigt. Selvom sygdommen normalt ikke opfattes som alvorlig, kan symptomerne være så generende, at høfeber har en stor negativ virkning på livskvaliteten.

Høfeber kan opstå i alle aldre, men topper som regel blandt yngre voksne og aftager i hyppighed jo ældre man bliver. Høfeber ledsages ikke sjældent af andre allergiske tilstande som astma og eksem.

Hyppighed

Inden for de sidste 20 år har man observeret en 2 til 3-dobling i antal af personer, der har høfeber.

Man regner nu med, at mellem 10 og 20% af danskerne har periodevis symptomer på høfeber. Sygdommen optræder lidt hyppigere blandt mænd end kvinder.

Der er ofte flere, som har det i den samme familie. Man har op mod 50% risiko for at få høfeber, hvis begge forældre har allergi, og risikoen er endnu højere, hvis begge forældre har høfeber. Hvis én af forældrene har allergi, er risikoen mellem 20-30%. Det vil sige 2-3 gange højere end i familier, hvor der ikke er allergi. Høfeber er ekstra hyppig, hvis man har astma man regner med at 60-80% af astmatikere har periodevis høfebersymptomer.

Årsager til høfeber

Som det fremgår af betegnelsen allergisk snue, skyldes høfeber typisk overfølsomhed over for forskellige luftbårne partikler: fx pollen, dyrehår, støvmider eller svampesporer. Under ét kalder man disse partikler for allergener.

Forudsætningen for et anfald af høfeber er, at kroppen har dannet allergiantistoffer ved tidligere kontakt med allergenet. Man siger, at kroppen er blevet sensibiliseret. Det vil sige, at den er blevet følsom for et givet allergen, fx birkepollen. Ved en fornyet udsættelse for birkepollen, som typisk kommer i kontakt med næseslimhinden eller øjnene, opstår der en allergisk reaktion, der fører til de kendte symptomer: kløe, snue og stoppet næse. Mængden af allergiantistoffer spiller en rolle for sværhedsgraden af symptomerne.

Allergi mod pollen giver typisk sæsonbetingede symptomer:

• Forårs-høsnue skyldes som regel allergi over for birk, elm og hassel.
• Sommer-høsnue skyldes som regel allergi over for græs.
• Efterårs-høsnue skyldes som regel allergi over for bynke.

Allergisk helårssnue

Nogle personer har allergisk snue, der skyldes allergener, som er tilstede hele året. Allergisk helårssnue drejer sig typisk om:

• Dyrehår (hund, kat, hest, hamster)
• Støvmider
• Skimmelsvampe.

Ikke-allergisk helårssnue

Man kan også have vedvarende symptomer fra næsen, som ligner høfeber til forveksling, uden at man kan påvise nogen form for allergi. I disse tilfælde taler man om ikke-allergisk helårssnue.

Symptomer på høfeber

De mest almindelige symptomer på høfeber er:

• Kløende næse
• Løbende næse
• Tilstoppet næse
• Kløende øjne
• Røde øjne
• Man kan føle sig så træt og uoplagt, at det forhindrer én i at gennemføre daglige gøremål, som arbejde eller skolegang. 
• Nogle har også gener fra de nedre luftveje på grund af astma (hoste og pibende vejrtrækning).

For allergisk snue er det karakteristisk, at symptomerne optræder ret kort tid efter, at man er kommet i kontakt med det allergen, man ikke kan tåle.

Hvad kan man selv gøre?

Der er mange forskellige ting, man kan gøre, for at undgå det man er allergisk over for. Men det afhænger selvfølgelig af, hvilken type høfeber man har.

• Hvis man er familiært disponeret for at udvikle høfeber, kan man nedsætte risikoen for allergiudvikling ved at fravælge kæledyr. Ligesom man også bør undgå jobs, hvor der er stor risiko for at udvikle allergi, fx dyrlæge. Da tobaksrygning kan forværre allergien, bør man lade være med at ryge og undgå passiv rygning.
• Har man høfeber, kan det være hensigtsmæssigt at blive undersøgt hos lægen for at fastslå, hvilken type allergi det drejer sig om.
• Hvis man har høfeber på grund af pollen, kan man ved at følge med i pollentallene i radioen tilrettelægge forebyggende behandling og i øvrigt sørge for at begrænse kontakt til pollen. Gode råd omfatter at lufte ud i huset tidligt om morgenen eller sent om aftenen, efter at duggen er faldet. Hold dørene og vinduerne lukkede i løbet af dagen i perioder med meget høje pollental. Undgå at tørre tøjet udendørs i perioder med høje pollental.
• Hvis man er allergisk over for pelsdyr, bør man ikke have dyr i hjemmet.
• Er det husstøvmider, som er problemet, bør man sørge for, at luftfugtigheden i soveværelset er lav ved at lufte godt ud og lade være med at tørre tøj indendørs. Undgå også faste tæpper i soveværelset og sørg for at anskaffe vaskbare puder, dyner og rullemadras. Husk at vaske dem ved mindst 60 grader ca. hver 2 måned.

Nogle af de lægemidler man anvender til behandling af høfeber kan fås i håndkøb (se under behandling).

Forløb

Prognosen ved høfeber er god. I de fleste tilfælde aftager symptomerne med stigende alder. Nogle personer har dog en stærk øget risiko for at udvikle astma. Man bør derfor gå til lægen, hvis man bemærker symptomer, som kan skyldes astma: langvarig tør hoste, periodevis åndenød, nattehoste og pibende vejrtrækning.

Undersøgelser

Ved mistanke om høfeber spørger lægen detaljeret til generne og til mulige risikofaktorer så som kæledyr, job og familiær disposition. Ofte kan lægen alene ved at høre om symptomerne få mistanke om, at det drejer sig om høfeber.

Hvis generne er sæsonafhængige, kan man med stor sandsynlighed udpege det, som man er allergisk over for.

Allergitest

I mange tilfælde vil man dog foretage en allergitest - en såkaldt hudpriktest, hvor man anbringer en lille dråbe allergen på huden og prikker igennem dråben med en lille kniv (lancet). Ved positiv reaktion dannes der få minutter efter en lille hævet og kløende plet på huden. Det skyldes en allergisk reaktion mellem allergenet og de allergiantistoffer, som findes i blodet. I nogle tilfælde kan man supplere undersøgelsen med en blodprøve, hvor man også kan påvise allergiantistoffer.

Behandling af høfeber

Høfeber kan behandles på flere måder. Begrænsning af kontakt til allergener er omtalt under "Hvad kan man selv gøre?".

Der findes flere typer af lægemidler, som er virksomme ved høfeber:

Antihistaminer

Antihistaminer fås som tabletter, øjendråber eller næsespray til lokalbehandling. Antihistamin er effektivt til at mindske eller helt fjerne kløe fra næse og øjne og virker også godt på løbende næse. På dage med meget stoppet næse kan et antihistamin tilsat pseudoeffedrin anvendes. Ikke-sløvende antihistaminer bør foretrækkes.

Binyrebarkhormoner

Binyrebarkhormoner til inhalation til næsen virker på både næsekløe, tilstoppet- og løbende næse, men ikke så godt på øjensymptomerne. Inhalationerne virker bedst, hvis de tages forebyggende hele pollensæsonen.

Ved meget voldsomme symptomer kan en kort kur (dage) med binyrebarkhormontabletter være meget virksom, fx til at åbne op for en helt tilstoppet næse. Man kan også få en indsprøjtning af en større mængde binyrebarkhormon, som frigives langsomt til kroppen i løbet af et par uger. De fleste læger vil dog foretrække lokal-behandling med inhaleret binyrebarkhormon, som er meget virksom og stort set uden bivirkninger.

Cromoner

Disse lægemidler, som hæmmer den allergiske reaktion, findes som næsespray og øjendråber

Allergivaccination mod høfeber.

Man kan vaccinere mod høfeber. Behandlingen kaldes også hyposensibilisering og består af, at lægen sprøjter små doser af allergenet under huden. I starten foretages indsprøjtningerne én gang om ugen, og dosis øges for hver gang, således at kroppen oparbejder en tolerance mod allergenet. Efterhånden, når en tilstrækkelig høj dosis er nået, kan man nøjes med indsprøjtninger hver 6.-8. uge. Behandling gives i 3 til 5 år og kan næsten altid gøre, at generne mindskes, og at der er nedsat behov for medicin i pollensæsonen. Der er kommet en tabet mod græspollen, der kan anvendes til allergivaccination, så man slipper for indsprøgtninger.

Apotekets brochure om Høfeber