Irritabel tyktarm er en forstyrrelse i den regelmæssige tarmfunktion. Afføringsvanerne bliver mere uregelmæssige og kan vise sig på forskellige måder:

• Afføringerne er ofte hyppigere, men de føles tit ufuldstændige, så der hurtigt melder sig afføringstrang igen.
• Afføringen kan være mere fast eller mere løs end sædvanligt.
• Der er hyppigt oppustet mave, som tiltager i takt med måltiderne i dagens løb. Dette svinder i reglen om natten. 
• Der er ofte smerter i maven, som kommer i anfald og er turevise. Symptomerne lindres kun kortvarigt ved afgang af luft eller toiletbesøg.
• Der kan være slim på afføringen, men der må aldrig være blod på eller i afføringen. 

Hyppighed

De fleste har i kortere eller længere perioder af deres liv haft symptomer på irritabel tyktarm. Oftest fortager symptomerne sig igen, men de kan efter kortere eller længere tid vende tilbage. Omkring 15-25% af alle voksne har en periode med symptomer i løbet af et år, hyppigere yngre end ældre og hyppigere kvinder end mænd. Under halvdelen finder det nødvendigt at søge læge.

Årsager til irritabel tyktarm

Årsagen til irritabel tyktarm er ukendt. Mange oplever, at stress og andre psykiske belastninger, uregelmæssige måltider og uregelmæssige toiletvaner fx under rejse kan fremkalde eller forværre symptomerne. Mange sætter symptomerne i forbindelse med kosten, især fed og krydret mad, kaffe og alkohol.

Der kan også være mistanke til tilsætningsstoffer i kosten. Der er dog kun undtagelsesvis tale om en allergisk reaktion på indholdsstoffer i kosten. Derimod er der ikke sjældent en kortere eller længere periode med symptomer efter en overstået akut maveinfektion, fx efter en fødemiddelforgiftning med salmonella eller kampylobakter.

Symptomer på irritabel tyktarm

• Ændret afføring, ofte med hyppigere afføringstrang. Afføring eller afgang af luft lindrer ikke eller kun kortvarigt. Der er fornemmelse af, at man ikke "er kommet af med det hele".
• Afføringen kan både blive mere løs og mere fast. Dette kan veksle selv i den enkelte afføring. Der kan være afgang af slim.
• Oppustet mave, der rumler. Oppustetheden tiltager i takt med dagens måltider, så den er mest udtalt om aftenen. Bæltet må ofte spændes ud, eller bukserne knappes op. Symptomerne svinder oftest om natten, så nattesøvnen forstyrres sjældent af maven.
• Smerter i maven, der ofte optræder som anfald og er turevise (kolik). Smerterne lindres efter afføring. Oftest sidder smerterne nedadtil til venstre i maven, men kan optræde overalt.
• Der kan være ledsagende symptomer som træthed, hovedpine, smerter ved menstruation og ved samleje, led- og muskelsmerter. Ved fibromyalgi er udtalte symptomer på irritabel tyktarm meget almindelig.

Faresignaler

• Blod på eller i afføringen. Blodet kan være som en frisk rød blødning eller som gammelt blod, der er mørkere eller eventuelt helt sort. Blod alene på toiletpapiret i perioder med hård afføring eller hyppige toiletbesøg er sjældent alvorligt.
• Nyopstået ændring i afføringsvaner over en periode på mere end fire uger.
• Nyopståede mavesmerter over en periode på mere end fire uger.

Hvis et eller flere af disse faresignaler optræder, bør man søge læge. Formålet er at undersøge om en anden lidelse end irritabel tyktarm er årsag til symptomerne. Hvis man er bekymret for, at symptomerne skulle skyldes noget mere alvorligt fx kræft, er det også bedst at gå til lægen for at få dette afkræftet.

Hvad kan man selv gøre?

Hvis man har mavegener som ovenfor beskrevet, kan man gøre en hel del selv.

• Regelmæssige ernæringsrigtige måltider uden for stort indhold af fedt. Mindst tre hovedmåltider dagligt (brug tid på et ordentligt morgenmåltid og undgå at aftensmåltidet bliver for stort) og eventuelle mellemmåltider.
• Er der noget specielt, som du synes giver problemer, fx løg eller chili, så undgå det.
• Sørg for at få tilstrækkeligt med væske, helst 2 liter vand dagligt.
• Undgå for meget kaffe, tobak og alkohol.
• Giv dig tilstrækkelig tid til toiletbesøg, få om muligt faste vaner med god tid.

Undersøgelse

Diagnosen irritabel tyktarm stilles, når de ovenfor nævnte symptomer er til stede, og der ikke er andre sygdomme, som kan være årsag til symptomerne. De nødvendige undersøgelser vil afhænge af de enkelte tilstedeværende symptomer og personens alder. Hos de fleste personer vil lægen tage nogle blodprøver, hvor man måler blodprocenten og blodsænkningen eller C-reaktivt protein (CRP). Begge skal være normale ved irritabel tyktarm.

Hvis man er under 40 år

Hos personer under 40 år vil lægen herefter undersøge, om der skulle være problemer med at opsuge fødeemner fra kosten.

Hyppigst er der tale om, at man ikke kan spalte mælkesukker i tarmen. Der kan til belysning heraf udføres en gentest, der afslører om man mangler det enzym i tarmvæggen, der spalter mælkesukker før det opsuges, eller ved en mælkesukkerbelastning, der kan afsløre at mælkesukker ikke spaltes.

Mere omfattende, men ikke så hyppig er cøliaki, hvor man ikke kan tåle gluten fra de almindelige danske kornsorter. Dette kan undersøges med en blodprøve, hvor forskellige antistoffer tyder på sygdommen. Hvis der er sådanne antistoffer, vil man udføre en kikkertundersøgelse af maven (gastroskopi) og tage vævsprøver fra tolvfingertarmen, som bekræfter diagnosen.

Hvis der er blod i afføringen hos personer under 40 år er hæmorroider hyppigt årsagen. Hæmorroider kan ses ved undersøgelse af endetarmsåbningen med en kort kikkert (anoskopi). Derimod kan de ofte ikke ses i endetarmsåbningen, ligesom de er bløde, så de ikke kan føles med en finger.

Der kan også være tale om blødende tyktarmsbetændelse (colitis ulcerosa), hvilket kan påvises ved en kikkertundersøgelse af endetarmen og nedre tyktarm (sigmoideoskopi).

Crohns sygdom ses også hos yngre mennesker.

Kræft i endetarm og tyktarm er sjælden under 40-års alderen, hvor sygdommen næsten kun optræder i familier med arvelig, tidligt indsættende tyktarmskræft.

Hvis man er over 40 år

Hvis personen er over 40 år må muligheden for kræft indgå i lægens overvejelser. Manglende evne til at spalte mælkesukker eller cøliaki er ikke så hyppigt problemet hos disse personer. Blødende tyktarmsbetændelse og Crohns sygdom er sjældne.

Lægen vil derfor især koncentrere sig om at udelukke kræft i tyktarm og endetarm. Der vil derfor oftest skulle udføres en kikkertundersøgelse af endetarm og nedre tyktarm (sigmoideoskopi). Undersøgelsen suppleres med en undersøgelse for blod i en afføringsprøve tre dage i træk.

Hvis der findes blod i afføringen udføres der kikkertundersøgelse af hele tyktarmen (kolonoskopi). Denne undersøgelse kan også påvise udposninger af tyktarmsslimhinden (divertikler), der ses med stigende hyppighed med alderen.

Bortset fra udposninger af tyktarmsslimhinden skal alle disse undersøgelser vise normale forhold for at man kan sikre diagnosen irritabel tyktarm.

Der findes altså ingen undersøgelse, der kan bekræfte diagnosen irritabel tyktarm, der stilles på grundlag af de karakteristiske symptomer og udelukkelse af andre mulige diagnoser.

Forløb

Irritabel tyktarm er en fredelig tilstand, der oftest har perioder med flere eller færre gener og ofte lange perioder uden symptomer. Tilstanden kan bedres noget med alderen, idet den som nævnt er hyppigere hos yngre end hos ældre. Derimod vil den beslægtede tilstand, kronisk forstoppelse, ofte tiltage med årene.

Det er vigtigt at fremhæve, at irritabel tyktarm ikke disponerer for kræft i tyktarm og endetarm. Risikoen for kræft er altså ikke større blandt de, der har irritabel tyktarm, end blandt andre.

Hvis der er udposninger af tyktarmsslimhinden kan disse være udgangspunkt for betændelse, med feber og smerter nedad til venstre i maven. Ved sådanne tilfælde bør lægen konsulteres.

Behandling irritabel tyktarm

Hvis de ovenfor nævnte leveregler ikke er tilstrækkelige kan man behandle de mest generende symptomer:

Forstoppelse behandles med afføringsmidler. Man bør foretrække midler, der blødgør afføringen ved at binde vand i tarmindholdet. Dog er laktulose mindre hensigtsmæssigt, da det i sig selv kan give symptomer på irritabel tyktarm med meget luft i maven.

• Diarré (hyppig, stor, tynd afføring) kan behandles med stoppende lægemidler fx loperamid (OBS hyppig afføring er ikke altid diarré).
• Smerter (kolik) kan behandles med lægemidler mod mavekramper, antikolinerge midler eller mebeverin.
• Oppustethed kan forebygges ved at undgå for stort fiberindhold i kosten, prøv også i en periode om det hjælper at undgå mælkesukker, slik og "grønne" grøntsager (bønner, ærter, kål, broccoli etc.).