Det patellofemorale smertesyndrom er en samlet betegnelse for smerter, som udgår fra leddet mellem knæskal og lårben. Betegnelsen omfatter en række tilstande med forskellig årsag, og inkluderer chondromalacia patellae, hvor der er beskadigelse af brusken på knæskallens bagside.

Hyppighed

Tilstanden er meget almindelig, og ses fortrinsvis i aldersgruppen 10-25 år. Den er hyppigere hos kvinder end mænd, og udgør 33.2% og 18.1% af den totale mængder knælidelser, hos henholdsvis kvinder og mænd.

Årsager til knæsmerter

Når man bøjer ned i knæ, presses knæskallen ind mod lårbenet, hvilket øger belastningen på brusken på knæskallens bagside. Den præcise årsag til fremkomsten af det patellofemorale smertesyndrom kendes ikke med sikkerhed, men man kender nogle faktorer, som kan øge ens risiko for lidelsen:

• arvelig disposition,
• gentagne belastninger af knæet som ved cykling og løb. Større statiske påvirkninger med knæene bøjet, som ved sejlsport, slalomski, eller vægtløftning,
• skævt træk på knæskallen, som følge af kalveknæ, hjulben, udad-drejning af underbenet, platfod, stramme strukturer på ydersiden af knæskallen, eller løs og frit forskydelig knæskal,
• højt ridende eller underudviklet knæskal,
• dårlig funktion af knæets strækkemuskler,
• direkte skade med enten påvirkning af den brusk, som befinder sig på bagsiden af knæskallen eller inflammation af knæets ledhinder.

Symptomer på knæsmerter

Smerter lokaliserede til forsiden af knæet, eventuelt ledsaget af skurren, som udløses ved gang på ujævnt terræn, trappegang, løb, og længerevarende siddende stilling med knæet bøjet. Sidstnævnte symptom bliver meget betegnende, kaldt "movie sign" på engelsk.

Grunden til, at ovennævnte aktiviteter provokerer smerter er, at de alle er forbundet med et øget pres af knæskallen mod lårbenet. Det er derfor typisk, at smerterne er værst ved gang nedad trappe, hvor knæet bøjes ca. 80 grader, end op ad trappe, hvor knæet kun bøjes ca. 50 grader.

Enkelte patienter kan desuden have erfaret tilfælde af knæsvigt eller låsning.

Hvad kan man selv gøre ved knæsmerter?

• Aflaste knæet, det vil sige reducere, eller holde pauser fra de aktiviteter, som provokerer smerterne.
• Anvende en knæbandage, som støtter knæskallen.
• Opsøge læge for at få stillet diagnosen, og sikre sig, at der ikke er tale om andre årsager til knæsmerterne.

Undersøgelse

Beror på sygehistorien og den lægelige undersøgelse, hvor man kan finde ømhed på bagsiden af knæskallen, og bør undersøge for de disponerende faktorer, som allerede er nævnt under årsager. I nogle tilfælde kan specifikke test bidrage til at bekræfte diagnosen.

En af disse tests er MC Connell´s test. Ved denne test bliver man bedt om at gå ned på hug, hvilket typisk vil provokere knæsmerter. Herefter gentages testen, mens undersøgeren presser knæskallen ind mod modsatte knæ. Testen er positiv, og bekræfter mistanken om patellofemoralt smertesyndrom, hvis smerten lindres ved, at undersøgeren presser knæskallen mod det andet knæ. Røntgenundersøgelse anvendes først og fremmest, for at udelukke andre årsager til smerter på bagsiden af knæskallen, såsom slidgigt, og ledskred af knæskallen. Andre årsager til smerter på bagsiden af knæskallen er inflammation (det vil sige steril betændelse) af ledhinden, menisk og ledbåndsskade, "jumpers knee" og "runners knee". Disse tilstande vil ofte kunne ses ved ultralydsskanning eller MR- scanning.

Forløb

Tilstanden har et godt forløb i 85% af tilfældene.

Behandling af knæsmerter

• Mindskning af, eller pause fra, den aktivitet, som har fremkaldt tilstanden.
• Træning i flere måneder under fysioterapeutisk vejledning. Træningen er kompliceret, og indebærer udspænding og styrkeøvelser af lårmusklerne, tapening, EMG biofeedback og balancetræning.
• Behandling af kendte årsager, som øger ens risiko, hvor de måtte findes. Platfod bør således behandles med indlæg i disse situationer.