Æggestokkene er et lille organ, der er beliggende i bækkenet, og som sørger for dannelse af kvindelige kønshormoner. Æggestokkene indeholder, som navnet antyder, også ægceller.

Man har to æggestokke, en lokaliseret til venstre for livmoderen og en på højre side. Kræft i æggestokkene udgår hyppigst fra epithelet (det cellelag der dækker kroppens ydre overflade, huden, og dens indre overflade, slimhinderne). Kræft i æggestokkene kan også udgå fra de ægdannende celler, og kaldes i så fald en germinalcelletumor. Denne kræftform behandles på samme måde som testikelkræft.

Nedenfor er kun beskrevet behandlingen af den kræftform, der udgår fra epithelet.

Hyppighed

Kræft i æggestokkene ses hyppigst hos kvinder mellem 50 og 75 år. Der konstateres ca. 600 nye tilfælde af æggestokskræft om året i Danmark.

Risikofaktorer

Årsagen til kræft i æggestokkene er ukendt. Man kender dog til flere faktorer, som øger eller nedsætter forekomsten af sygdommen.

Graviditet

Kvinder, som aldrig har født eller kun har født en enkelt gang, har en øget risiko for at udvikle kræft i æggestokkene.

P-piller

Kvinder, som anvender p-piller, har en mindre risiko for at udvikle kræft i æggestokkene. Det ser ud til, at denne effekt holder sig mange år efter, at man har ophørt med at anvende p-piller.

Arvelige faktorer

Enkelte kvinder har en højere risiko for at udvikle æggestokskræft på baggrund af arvelige faktorer. Kvinder, som har ændringer i generne, kaldet BRCA1 eller BRCA2, har en øget risiko for både brystkræft og kræft i æggestokkene.

Den normale risiko for udvikling af kræft i æggestokkene ligger på 1,5%. Risikoen hos kvinder, der har forandringer i BRCA1-genet og samtidig har flere tilfælde med bryst- eller æggestokkræft i den nærmeste familie, er større. Her er der en risiko hos en 70-årig kvinde på omkring 65% for have udviklet brystkræft og 39% for at have udviklet kræft i æggestokkene.

Hos en 70-årig kvinde, der har ændringer i BRCA2 genet, er risikoen for at have udviklet brystkræft gennemsnitligt 45% og for æggestokskræft 11%.

Symptomer på kræft i æggestokkene

Størstedelen af kvinder med kræft i æggestokkene får først stillet diagnosen på det tidspunkt, hvor sygdommen er ret fremskreden. Dette skyldes, at kræft i æggestokkene sjældent giver symptomer i de tidlige stadier. Der kan dog være symptomer som svagt ubehag fra tarmkanalen, fornemmelse af noget der trykker i bækkenet og en sjælden gang smerter.

Når der kommer symptomer, er det sædvanligvis ensbetydende med, at kræften har spredt sig til bughulen. Dette kan medføre, at der dannes væske inde i maven, som giver øget maveomfang og ubehag.

Undersøgelser

Der findes ingen anvendelige undersøgelser, som kan bruges til at screene befolkningen for kræft i æggestokkene. Kvinder, der er arveligt belastede, og som har en høj risiko for udvikling af kræft i æggestokkene, kan få æggestokkene fjernet. Æggestokkene kan fjernes forebyggende omkring 35-års alderen, eller på det tidspunkt, hvor man ikke ønsker flere børn.

Gynækologisk undersøgelse

Denne undersøgelse kan give mistanke om en udfyldning svarende til æggestokkenes plads, men kan ikke stille den endelige diagnose.

Ultralydsscanning

En ultralydsscanning via skeden kan medvirke til at be- eller afkræfte mistanken om, at der er en udfyldning. Det kan være en patient med vage symptomer, hvor man ønsker at be- eller afkræfte om der er kræft i æggestokkene. Men det kan også være en patient med en udfyldning i maven, som man ønsker at udrede nærmere.

Kirurgi

Personer, der mistænkes for kræft i æggestokkene, får ofte stillet den endelige diagnose i forbindelse med et kirurgisk indgreb. Her har man på samme tid mulighed for at fjerne væv til undersøgelse under et mikroskop.

Hvis en sådan undersøgelse viser, at det drejer sig om kræft udgået fra æggestokkene, vil man sædvanligvis fjerne begge æggestokke, æglederne samt livmoderen. Samtidig fjernes det bindevæv som tarmen er ophængt i og flere lymfeknuder, og der tages vævsprøver fra indersiden af bughulen.

Stadier

Ligesom ved de fleste andre kræftsygdomme, er der også flere stadier af kræft i æggestokkene.

• Ved stadium I sygdom er sygdommen begrænset til æggestokkene.
• Ved stadium II sygdom vokser sygdommen ud i bækkenet udenfor æggestokkene.
• Ved stadium III sygdom har sygdommen spredt sig udenfor bækkenet, men holder sig indenfor bughulen.
• Ved stadium IV sygdom er der spredning fx til lungehinden eller leveren.

Ca. 26% af patienterne vil have stadium I sygdom på diagnosetidspunktet, 15% stadium II, 42% stadium III og 17% stadium IV sygdom.

Forløb

Spredning af sygdommen er afgørende for forløbet. Denne kræftform spreder sig ofte indenfor bughulen, og der ses sjældent spredning til lever, knogler, centralnervesystemet eller selve lungevævet.

Ligeledes er det væsentligt, at der ved det kirurgiske indgreb fjernes så meget kræftvæv som overhovedet muligt. For langt de fleste patienter gælder det dog, at der er behov for efterbehandling.

For patienter med stadium III sygdom, med begrænset eller ingen restsygdom efter det kirurgiske indgreb, er 5-års overlevelsen 30-50%, mens den hos patienter med mere udbredt sygdom efter det kirurgiske indgreb vil ligge omkring 10%.

Behandling af kræft i æggestokkene

Kirurgi

Den primære behandling af kræft i æggestokkene er, som ovenfor anført, kirurgisk. Ved det kirurgiske indgreb fjerner man sædvanligvis begge æggestokke, æglederne samt livmoderen. Samtidig fjernes det bindevæv, som tarmen er ophængt i, og flere lymfeknuder, og der tages vævsprøver fra indersiden af bughulen.

Der er ofte spredning af sygdommen i bughulen, og i mange tilfælde kan man ikke fjerne al sygdom. Derfor skal de fleste patienter have efterbehandling i form af kemoterapi.

Kemoterapi

Kemoterapi er standardbehandling hos de fleste patienter med kræft udgået fra æggestokkene. Sædvanligvis behandles med kemoterapi i et halvt år. Behandlingen er livsforlængende, og en gruppe af personer med kræft i æggestokkene kan kureres for deres sygdom.

Ved tilbagefald af sygdommen, vil effekten af fornyet kemoterapi afhænge af tidsrummet, der er gået fra sidste kemoterapi og til tilbagefaldet konstateres. Jo længere tid der er gået, jo større er chancen for effekt.

Stråleterapi

Stråleterapi anvendes ikke rutinemæssigt herhjemme i behandlingen af patienter med kræft i æggestokkene. Strålebehandlingen kan dog anvendes til at lindre symptomer.