Mennesket indtager ca. 300 gram kulhydrater (sukkerstoffer) dagligt, hvoraf de fleste er store molekyler (fx stivelse), som ikke direkte kan optages fra tarmen til blodbanen. Der findes derfor enzymer i tarmen, der spalter kulhydraterne til små sukkermolekyler (monosakkarider), idet disse direkte kan optages over tarmen til blodbanen, og dermed fungere som ernæring for mennesket.

Laktose (mælkesukker) findes i mælk, og udgør omkring 10% af kulhydratindtagelsen hos danskere.

Mælkesukker er 2 kulhydrater, som er sat sammen (glukose og galaktose) og spaltes af enzymet laktase, som befinder sig yderst i slimhinden i tyndtarmen.

I meget sjældne tilfælde kan børn fødes uden dette enzym (primær medfødt laktose malabsorption). Langt hyppigere er dog en primær, men erhvervet mangelfuld optagelse af laktose (malabsorption), hvor enzymet er til stede i normal mængde og funktion frem til 3-4 års alderen, hvorefter det forsvinder. Sygdommen kaldes også laktoseintolerans og mælkesukkerintolerans.

Sekundært erhvervet mangelfuld optagelse af laktose (malabsorption) findes hos personer med anden tarmsygdom, fx personer som er opereret i mavesækken eller som har coeliaki. Ofte ses sekundært erhvervet mangelfuld optagelse af laktose (malabsorption) i efterforløbet af en virusinfektion hos små børn, hvor det altså kun er en kort periode, at der er problemer med at indtage mælk, indtil tarmen er kommet sig og blevet normal igen.

Hyppighed

Primær medfødt mangelfuld optagelse af laktose (malabsorption) er yderst sjælden, primær erhvervet mangelfuld optagelse af laktose (malabsorption) er derimod hyppig.

I Danmark har højst 5% af de voksne denne mangelfulde optagelse (malabsorption), mens den er meget hyppig hos andre folkeslag fx hos 80% af grønlændere og op mod 100% af asiater.

Årsag

Årsagen til sygdommen er mangel på enzymet laktase, hvorved disakkaridet laktose ikke kan spaltes i sine bestanddele galaktose og glukose. Laktosen kan derved ikke optages fra tarmen til blodbanen. Den fortsætter videre ud i tarmen, hvorved en del af det vand, som normalt optages fra tyktarmen, forbliver i tarmen sammen med laktosen, hvilket medfører symptomerne.

Der findes også andre enzymmangler i tarmen, men disse er sjældnere end laktasemangel.

Symptomer

Ved laktosemangel får man diare indenfor en halv til få timer efter indtagelse af laktose. Det skyldes den øgede mængde vand i tarmen. Det kan forværres af, at laktosen kan forgæres i tyktarmen med dannelse af fedtsyrer, som også medvirker til symptomerne og kan forårsage oppustethed, rumlen mv.

Kvalme og opkastning ses sjældent, mens der hos børn kan være vantrivsel. Tilstanden er sjældent invaliderende og ledsages sjældent af vægttab.

Faresignaler

Specielt hos børn kan mangelfuld optagelse af laktose (laktose malabsorption) medføre manglende trivsel, som kan være et faresignal.

Hvad kan man selv gøre?

Såfremt man har sygdommen, er det vigtigt at undgå større mængder laktose. Forgærede mælkeprodukter, herunder ost og yoghurt, udgør sjældent noget problem og den mængde laktose, som er indeholdt i medicin, fx tabletter og kapsler, er altid for ringe til at udløse symptomer.

Undersøgelse

Diagnosen stilles ved hjælp af en laktosebelastning, hvor der indgives laktose til den fastende person. Herefter måler man spaltningsproduktet glukose i blodet flere gange i løbet af den næste time.

Såfremt blodsukkeret ikke stiger, og personen samtidig får diarré og mavesmerter, er diagnosen sikret.

Forløb

Den primære medfødte og den primære erhvervede mangelfulde optagelse af laktose (laktose malabsorption) er permanent, mens den sekundære erhvervede laktose malabsorption (fx hos børn i forlængelse af en nylig overstået virusinfektion i tarmen) kun er af dage til få ugers varighed.

Behandling

Standardbehandlingen af mangelfuld optagelse af laktose (laktose malabsorption) er at undgå indtagelse af fødeemner med et højt indhold af laktose, herunder specielt ikke syrnedede mælkeprodukter.

Enzymet laktase kan købes på apoteket, og kan anvendes som erstatning for tarmens manglende laktase.