Lavt blodsukker (hypoglykæmi) betyder, at indholdet af glukose (druesukker) i blodet er nedsat. Hypoglykæmi defineres som en blodsukkerkoncentration på under 2,5 mmol/l.

For lavt blodsukker kendetegnes ved at:

• Man har symptomer på for lavt blodsukker
• Man kan påvise lavt blodsukker i en blodprøve
• Symptomerne forsvinder hurtigt igen efter indtagelse af føde.

Hos personer, der ikke har sukkersyge/diabetes, sørger kroppen for, at indholdet af glukose i blodet hele tiden ligger inden for snævre grænser (4-8 mmol/l). Sukker forekommer i blodet i form af glukose.

Der er mange hormoner, der medvirker til regulering af blodsukkeret. Insulin sænker blodsukkeret ved at øge optagelsen af glukose i vævene, og det er det vigtigste hormon i reguleringen. I forbindelse med indtagelse af føde stiger blodsukkeret, og parallelt hermed stiger indholdet af insulin i blodet. På den måde undgås store stigninger i blodsukkeret, og at det igen falder til et normalt niveau i løbet af 1-2 timer.

Insulin produceres i beta-cellerne i de Langerhanske øer i bugspytkirtlen. Bugspytkirtlen ligger i tolvfingertarmens runding lige under mavesækken. Hvis blodsukkeret bliver for lavt, sørger hormonerne glukagon, noradrenalin, adrenalin og væksthormon for at øge blodsukkeret ved at øge frigørelsen af oplagret glukose i leveren. Glukagon dannes i bugspytkirtlen, adrenalin og noradrenalin i binyrerne og væksthormon i hypofysen.

Hyppighed

Lavt blodsukker forekommer hovedsagelig hos personer med sukkersyge. Sukkersyge behandles med insulin eller tabletter, der sænker blodsukkeret. Personer med diabetes, som er i behandling med insulin, vil indimellem få lavt blodsukker, der kræver, at de må spise lidt uden for hovedmåltiderne. Også personer med diabetes, der er i behandling med tabletter kan få for lavt blodsukker.

Årsager til lavt blodsukker

Lavt blodsukker hos personer der har sukkersyge

Langt de fleste tilfælde af lavt blodsukker forekommer hos personer med sukkersyge, som af én eller anden grund har fået for meget insulin. Det kan skyldes, at de har glemt at spise eller udsat et måltid, men taget deres insulin, eller at de har udført hårdt legemligt arbejde uden at spise ekstra mad. Muskelarbejde virker nemlig som insulin, da det øger optagelse af glukose i vævene.

Diabetikere har større risiko for lavt blodsukker under indtagelse af alkohol. Leveren vil under påvirkning af alkohol have svært ved at sende glukose ud i blodet. Motionerer man eller glemmer at spise øges risikoen for lavt blodglukose. Under indtagelse af alkohol er det derfor vigtigt, at man husker at spise, inden man lægger sig til at sove.

Andre årsager

Lavt blodsukker kan også forekomme hos personer, der får tabletter for deres sukkersyge. Det ses som regel hos ældre, som har husket at tage deres medicin, men som har sprunget et måltid over.

Symptomer på lavt blodsukker

Symptomer på lavt blodsukker opstår som regel først, når blodsukkeret kommer under 3 mmol/l, men den blodsukkerværdi, der udløser symptomer hos den enkelte person, varierer. Symptomerne på lavt blodglukose varierer også fra person til person, men den samme person vil som regel have de samme symptomer fra gang til gang. Det er karakteristisk, at symptomerne på lavt blodsukker svinder inden for et kvarters tid efter fødeindtagelse.

De første symptomer på lavt blodsukker er, at man føler:

• Sult
• Indre uro
• Rysten
• Hjertebanken
• Svedudbrud

Pårørende kan evt. se, at personen bliver bleg. Disse symptomer skyldes, at det sympatiske nervesystem aktiveres, og at binyremarven frisætter hormonerne adrenalin og noradrenalin.

Hvis blodsukkeret fortsætter med at være lavt eller falder yderligere, får man symptomer udløst fra hjernen. I begyndelsen kan personen med lavt blodsukker fx have svært ved at sætte sine briller på, og han/hun "læser" avisen på hovedet. Senere bliver man:

Insulinføling og insulintilfælde

• Omtåget
• Forvirret
• Får taleforstyrrelser
• Kan virke beruset. Det er desværre hændt, at personer med lavt blodsukker er blevet mistænkt for beruselse.

Lette tilfælde af lavt blodsukker, hvor patienten selv kan sørge for at få noget at spise og drikke, kaldes insulinføling. Egentlige insulintilfælde er, når personen skal have hjælp af andre. Hvis man udvikler bevidstløshed pga. lavt blodsukker, taler man om insulinchok.

Et par lette tilfælde af insulinføling om ugen lige før tidspunktet for et normalt hovedmåltid er ikke skadeligt. I svære tilfælde af lavt blodsukker kan der opstå lammelse i arm og ben på den ene side, kramper, eller man kan gå i koma.

Undertiden fortæller personer med sukkersyge, at de har symptomer på lavt blodsukker, men når de måler det, viser det sig at ligge over 5-6 mmol/l. Dette ses oftest hos dem, der er dårligt reguleret. Når blodsukkeret bliver bedre reguleret "vænner" diabetikeren sig til det mere normale blodsukkerniveau, og symptomerne på lavt blodsukker ved høje blodsukkerværdier forsvinder.

Faresignaler

Insulin- og tabletbehandlede diabetikere bør være opmærksomme på symptomerne:

• Sult
• Indre uro
• Rysten
• Hjertebanken
• Sved
• Omtågethed

Hvis man har tendens til lave blodsukkerværdier om natten, bør man måle sit blodsukker, inden man går i seng ved 22-23-tiden og spise et ekstra mellemmåltid, hvis blodsukkeret er lavt.

Hvad kan man selv gøre?

Hvis man har sukkersyge og enten får insulin eller tabletter for sukkersygen, må man ikke springe måltider over. Hvis man gør det, risikerer man lavt blodsukker, da insulinet og tabletterne fortsætter med at sænke blodsukkeret, men nu "på tom mave". For at nedsætte risikoen for lavt blodsukker hos diabetikere, der behandles med insulin, rådes de til at spise 3 små mellemmåltider mellem de 3 hovedmåltider.

Lavt blodsukker kan også forekomme hos insulin- og tabletbehandlede diabetikere, hvis de udfører et hårdt legemligt arbejde, fx på arbejdspladsen eller i form af sport, hus- eller havearbejde.

Legemligt arbejde sænker blodsukkeret ligesom insulin. Det betyder, at man skal spise ekstra eller reducere insulin- eller tabletdosis i samråd med sin læge forud for store fysiske anstrengelser. Hvis man har hårdt legemligt arbejde til hverdag og intet i weekenderne, skal man således have mere insulin i weekenderne sammenlignet med på arbejdsdage.

Pga. søvnen registreres lavt blodsukker ikke så let om natten, og det er ikke altid, at man vågner, selvom blodsukkeret er lavt. Hvis man vågner træt om morgenen og med hovedpine, og lagnet er vådt og ligger krøllet sammen i fodenden af sengen, kan det være tegn på lavt blodsukker om natten.

Ved diabetes med nervebetændelse er der ofte få symptomer på lavt blodsukker og derfor har man svært ved at reagere, når blodsukkeret er lavt. De personer bør derfor måle deres blodsukker ekstra hyppigt.

Undersøgelse

Den eneste måde man med sikkerhed kan få bekræftet, at man har lavt blodsukker, er at få målt sukkerindholdet i blodet, når man har de symptomer, der er nævnt ovenfor.

Der findes forskellige små apparater i handlen til måling af blodsukker i en lille bloddråbe taget fra en fingerspids. Der er lette og hurtige at betjene. Mellem de ambulante kontroller er det vigtigt, at patienter med diabetes regelmæssigt måler blodsukker. De målte blodsukkerværdier skrives ned i diabetesbogen eller en anden lille bog, som patienten medbringer ved enhver diabeteskontrol. Formålet med disse hjemmemålinger af blodglukose er, dels at patienten får oplysninger om blodsukkeret er tilstrækkeligt godt reguleret, dels at lægen ved de ambulante kontroller kan vurdere, hvorledes der evt. skal ske ændringer i behandlingen. Som en sidegevinst får patienten også øget sin viden om, hvordan blodsukkeret reagerer på forskellig kost og motion og under sygdom.

Forløb

Hvis det lave blodsukker behandles med det samme, når de første symptomer opstår, forsvinder symptomerne i løbet af et kvarters tid. Hvis det lave blodsukker falder til meget lave værdier, og hvis det varer flere timer, inden behandlingen startes, kan der i sjældne tilfælde opstå beskadigelse af hjernen, men det er heldigvis sjældent.

Behandling af lavt blodsukker

Behandlingen af lavt blodsukker er enkel og taknemmelig. I lette tilfælde er indtagelse af juice, mælk og brød tilstrækkeligt. For en sikkerheds skyld bør alle personer med diabetes altid gå rundt med tabletter med druesukker (glukose) på sig i tilfælde af, at de får lavt blodsukker.

Man må aldrig forsøge at give mad eller drikke til en omtåget eller bevidstløs person, da der er risiko for fejlsynkning. I sværere tilfælde er det nødvendigt at få sprøjtet glukose ind i en blodåre af vagtlægen eller på skadestuen.

Nogle personer med insulinbehandlet sukkersyge har en sprøjte med glukagon, som indsprøjtet i lårmusklen eller under huden øger blodsukkeret ved at frigøre glukose fra leveren. Både én selv og de pårørende bør lære at anvende glukagonsprøjten.

Personer med diabetes, der behandles med tabletter for deres sukkersyge, og som udvikler lavt blodsukker, bør indlægges til observation. Det skyldes, at det lave blodsukker kan komme igen inden for de første par døgn, selvom blodsukkeret er kommet op i normalområdet.

Lavt blodsukker hos personer der ikke har sukkersyge

Årsager til lavt blodsukker hos personer der ikke har sukkersyge

Man hører ofte om folk, der føler sig utilpas med ukarakteristiske symptomer som sult, angst, irritabilitet, træthed og uro, og som mener, de kan mærke, at blodsukkeret er lavt, og at de derfor må have noget at spise. Det er nødvendigt at måle disse patienters blodsukker gentagne gange under "anfald". Man vil ofte finde, at det er normalt. Det vil sige, at de har de symptomer, man får ved for lavt blodsukker, men indholdet af sukker i blodet er normalt. De har altså ikke lavt blodsukker. Tilstanden betegnes funktionel "hypoglykæmi".

Andre årsager

• Lavt blodsukker forekommer ved nogle sjældne sygdomme, hvor der produceres for meget insulin af svulster i bugspytkirtlen. 3/4 af svulsterne er godartede. Der går ofte mange år før diagnosen stilles. Anfaldene af symptomer på lavt blodsukker udløses af faste, motion og alkohol.
• Andre sjældne svulster uden for bugspytkirtlen, som kan producere stoffer, der virker som insulin, og dermed kan fremkalde lavt blodsukker.
• Hvis man har nedsat produktion af binyrebarkhormon, fx pga. hypofyse- eller binyrelidelse, vil man have tendens til lavt blodsukker pga. mangel på kortison (binyrebarkhormon).
• Svært nedsat leverfunktion, hvor der er et nedsat glukosedepot i leveren, kan medføre lavt blodsukker.
• Stor alkoholindtagelse nedsætter blodsukkeret forbigående ved at blokere for frigørelsen af glukose fra leveren.
• Alimentær hypoglykæmi (Fødefremkaldt hypoglykæmi) ses hos personer, der har fået foretaget operation på mavesækken, så den er blevet mindre. Symptomerne på lavt blodsukker opstår ca. 2 timer efter fødeindtagelse og skyldes for højt insulinindhold i blodet.

Symptomer på lavt blodsukker hos personer der ikke har sukkersyge

Symptomerne på lavt blodsukker er de samme, som dem man ser hos personer med diabetes og lavt blodsukker.

Undersøgelser

Hvis lavt blodsukker forekommer hos en person, som ikke har sukkersyge, måles indholdet af insulin i blodet for at undersøge, om det drejer sig om en svulst i bugspytkirtlen.

I nogle tilfælde kan det være vanskeligt at påvise lavt blodsukker. I disse tilfælde kan det blive nødvendigt med en 3-døgns fasteprøve under hospitalsindlæggelse. Her måler man så blodsukkeret regelmæssigt og især ved anfald af symptomer på lavt blodsukker.

Normale personer kan faste i op til 3 døgn, uden at man kan måle lave blodsukkerværdier. Hvis man har en overproduktion af insulin eller har nedsat produktion af binyrebarkhormon, er man ikke i stand til at faste så længe, men udvikler symptomer på lavt blodsukker og lavt sukkerindhold i blodet. Det nødvendiggør en afbrydelse af fasteperioden.

Behandling af lavt blodsukker hos personer der ikke har sukkersyge

• Der er ingen behandling for funktionel hypoglykæmi.
• Hvis det viser sig, at man har en svulst (et insulinom), er behandlingen operation, hvor man fjerner svulsten i bugspytkirtlen.
• Hvis det lave blodsukker skyldes lidelser i enten hypofyse eller binyre behandles det med kortison.
• Alimentær hypoglykæmi (fødefremkaldt hypoglykæmi) behandles med hyppige måltider bestående af stivelsesholdige fødemidler som pasta, ris og kartofler.

Hvis du vil vide mere

Find supplerende information hos Diabetesforeningen.