Ved knæskader kan der opstå en skade af et eller flere ledbånd, menisken og brusken. Ofte er skaderne kombineret. Alvorlige ledbåndsskader gør knæet ustabilt.

Knæleddet indeholder 4 ledbånd: et ledbånd på indersiden og ydersiden af knæet, der kaldes de kollaterale ledbånd, og et forreste og et bagerste korsbånd. De kollaterale ledbånd sikrer knæets sidestabilitet. Det vil sige, at de sørger for, at knæet ikke giver efter, når det udsættes for sidepåvirkninger.

Det indvendige sideledbånd består af en overfladisk længere del og af en kortere indvendig del, som hænger fast på den indvendige menisk. Ved skader på det indvendige sideledbånd er der derfor risiko for samtidig menisklæsion. Det ydre sideledbånd er tyndere end det indvendige sideledbånd og har ikke forbindelse til menisken.

Korsbåndene opretholder knæets stabilitet i retningen fremad - bagud. Det forreste korsbånd sikrer, at underbenet ikke glider fremad i forhold til lårbenet. Det bagerste korsbånd sikrer, at underbenet ikke glider bagud i forhold til lårbenet.

Hyppighed

De forskellige ledbåndsskaders hyppighed afhænger af sportsgrenen. I skisporten, hvor der er mange knæskader, udgør skader på knæets indvendige sideledbånd cirka 40% af alle knæskader.

Næsthyppigst er skade på det forreste korsbånd, som ses i cirka 25% af tilfældene. Det yderste sideledbånd skades i 10% af tilfældene. Skade på det bagerste korsbånd er sjældent, og ses kun ved 0.5% af knæskaderne.

Det er i øvrigt interessant, at skade af det forreste korsbånd rammer kvinder hyppigere end mænd. Det sker særligt i håndbold. Korsbåndslæsionen er hyppigst i aldersgruppen 18-30 år.

Årsager til ledbåndsskader

Ledbåndsskader i knæet opstår især i forbindelse med, at sportsudøvere støder sammen fx ved en fodboldtackling. De er dog også hyppige følger af vridskader i forbindelse med ski, håndbold og badminton. Knæets ledbånd er mest sårbar, når knæet udsættes for en uventet belastning i bøjet stilling.

Symptomer på ledbåndsskader

• Der høres ofte et smæld i forbindelse med ledbåndsskaden.
• Der er svære smerter.
• Knæet hæver hurtigt op.
• Der er fornemmelse af ustabilitet, som opstår, når man forsøger at støtte på knæet. Det føles som om, at knæet ikke kan styres eller bære, og at det pludseligt kan svigte.

Hvad kan man selv gøre ved ledbåndsskader?

• Er man kommet til skade med sit knæ, skal man anvende RICE-princippet, som står for Rest, Ice, Compression, Elevation (hvile, is, tryk ved anlæggelse af en komprimerende bandage og løft af benet over vandret). Formålet er at begrænse blødning eller hævelse af den beskadigede struktur.
• Hold benet i ro umiddelbart efter skaden for at undgå yderligere beskadigelse (Rest/hvile).
• Læg en ispose på knæet, men anvend et klædestykke imellem for at undgå forfrysninger. Klædestykket udgøres ofte af det elastikbind, der bruges under Compression/tryk. Behandlingen skal udføres 20 minutter hver time, og kan bruges det første døgn efter skaden. Har man ingen ispose, kan man bruge en pose isterninger eller frosne ærter (Ice/is). Isposen må ikke lægges direkte på huden og kan evt. pakkes ind i et håndklæde.
• Anlæg et elastikbind fra tæerne til midt på låret. Støttebindet skal være stramt, men dog ikke i en sådan grad at det påvirker blodomløbet (Compression/tryk).
• Støt benet ved hjælp af puder, således at foden holdes højere end hjertet (Elevation/løft).
• Påbegynd selvspændingsøvelser af lårmusklen for at undgå at den svinder. I den smertefulde fase gøres det bedst ved at spænde lårmusklen så hårdt som muligt på strakt knæ. Hold stillingen i 10 sekunder, og slap derefter musklen af i få sekunder. Gentag øvelsen 10 gange i træk, cirka 1 gang i timen.
• Søg læge for at få knæet undersøgt, og for at den rigtige diagnose bliver stillet hurtigt.

Undersøgelser

Man konstaterer skaden ud fra sygehistorien og den lægelige undersøgelse. Lægen hæfter sig ved, om der har været vrid af knæet, et smæld, hævelse af knæet, hvilke tiltag, der provokerer smerter, og om der har været tilfælde, hvor knæet låser eller svigter.

Herefter undersøger lægen knæet for ledbåndsskade med forskellige test. Disse test er ret præcise. I rutinerede hænder er det således muligt, at man ved en undersøgelse hos lægen får stillet den rigtige diagnose i over 90% af tilfældene.

Samtidig undersøges knæet for en eventuel meniskskade, der er hyppig ved vridskader og som ofte følger med ledbåndsskader.

Er lægen i tvivl, kan der suppleres med ultralydsscanning eller MR-scanning.

Forløb

• 90% af sideledbåndsskaderne behandles tilfredsstillende uden operation.
• Cirka 30% af skaderne på forreste korsbånd behandles tilfredsstillende uden operation.
• Efter en operation forekommer løshed eller bristning af det forreste korsbånd i cirka 5% af tilfældene.

Behandling af ledbåndsskader

Tømning af væske og bandager

Er knæet meget hævet, kan det punkteres med en kanyle og tømmes for blod og ledvæske. I de lette tilfælde kan knæet tapes eller behandles med let støttebandage. Ved de svære skader skal der anlægges en immobiliserende støttebandage i op til 6 uger.

Smertestillende

De første dage, hvor smerterne er værst, kan de lindres med paracetamol eller antiinflammatorisk medicin (de såkaldte gigttabletter).

Muskel- og styrketræning

Det er vigtigt, at man hurtigt bliver henvist til fysioterapi, så muskeltræning kan påbegyndes med det samme. Formålet er, at modvirke tab af muskelmasse og kraft som følge af manglende brug. Når tilstanden tillader det, starter man med regelmæssig styrketræning og balancetræning af knæet. Træningen bør i mange tilfælde udføres i 3-6 måneder, før man vender tilbage til sin sport.

Er der tale om en forreste korsbåndsskade, vil man hos meget aktive sportsfolk, der som følge af deres aktivitet sætter store krav til knæets stabilitet, foretage operation. Ved operationen flyttes sener eller dele af sener til erstatning af korsbåndet. Hos alle andre vælger man først, at den tilskadekomne gennemgår et optræningsprogram af 3 måneders varighed.