Lungebetændelse ses hos både børn og voksne og optræder hyppigst om vinteren. Den kan forårsages af mange forskellige bakterier og virus. Lungebetændelse varierer i sværhedsgrad fra lette tilfælde, som ikke opdages, til svær akut sygdom, der kan medføre hospitalsindlæggelse og behandling i respirator. Selvom lungebetændelse kan føre til langvarigt sengeleje, efterlader den i de fleste tilfælde ikke nogen mén.

 

Hyppighed

Lungebetændelse forekommer hyppigt. Man skønner, at op mod 50.000 danskere får sygdommen hvert år. De fleste tilfælde behandles med antibiotika i hjemmet, mens de svære tilfælde behandles under indlæggelse. Årligt forekommer der over 1000 dødsfald som følge af lungebetændelse. De fleste dødsfald optræder hos i forvejen syge eller svækkede personer.

Årsager til lungebetændelse

Lungebetændelse skyldes infektion med mikroorganismer. Det vil sige, bakterier, virus eller svampe. Det mest almindelige er infektion med bakterier. Der findes mange forskellige typer bakterier, som kan give lungebetændelse, men i de fleste tilfælde er sygdommen forårsaget af de to mest almindelige bakterietyper: pneumokokker eller mycoplasma.

Lungebetændelse kan godt smitte mellem mennesker: Dette gælder især mycoplasma og virus, men generelt er lungebetændelse ikke særlig smitsomt. Der er som regel glidende overgang mellem akut bronkitis og lungebetændelse. Ved akut bronkitis angriber infektionen kun de større luftveje og bortset fra hoste, er man ikke særlig medtaget. Hvis infektionen har spredt sig til de yderste lungeafsnit (alveoler), taler man om lungebetændelse.

I gennemsnit har rygere cirka to gange højere risiko for at udvikle lungebetændelse end ikke-rygere. Det skyldes, at rygernes forsvarsmekanismer i lungerne er svækkede. Gentagne lungebetændelser i samme lunge hos rygere kan være det første tegn på lungekræft. I mange situationer kan man dog ikke give nogen god forklaring på, hvorfor en person har udviklet lungebetændelse.

Nogle situationer gør, at man er særlig modtagelig for at få lungebetændelse. Det kan dreje sig om svækkelse på grund af høj alder, dårlig ernæring, anden akut eller kronisk sygdom, fx influenza eller kræft, eller problemer med at synke væske eller føde, fx efter en blodprop i hjernen. Svækkelse af immunforsvaret på grund af HIV eller en anden immunsygdom, medfører også øget risiko for lungebetændelse. Selv tidligere raske personer kan udvikle lungebetændelse efter en bevidsthedssvækkelse (fx koma) eller kraftig afkøling.

Symptomer på lungebetændelse

De typiske symptomer på lungebetændelse er feber, kulderystelser, hoste med slim, der kommer op, åndenød og øgede smerter ved dyb vejrtrækning. Samtidig er man ofte alment medtaget, træt, mat og kan have muskelsmerter og eventuel hovedpine. I svære tilfælde af lungebetændelse kan bakterierne via lungerne sprede sig til blodet og symptomerne ligner blodforgiftning med hurtig puls, lavt blodtryk og chok.

Ved nogle typer lungebetændelse er lungesymptomerne ikke så fremtrædende og billedet ligner mest en mild influenza. Disse typer lungebetændelse skyldes ofte bakteriemycoplasma (en bakterie) eller virus og viser sig ved vedvarende tør hoste, så sygdommen kan være svær at skelne fra akut bronkitis eller astma.

Faresignaler

Man bør få mistanke om lungebetændelse, hvis man udvikler feber, hoste, åndenød og brystsmerter. I disse tilfælde bør man søge læge.

Hvad kan man selv gøre?

Hvis man har fået konstateret lungebetændelse, er det vigtigt at tage den med ro i nogle dage og følge lægens anvisning vedrørende medicin. Det er også vigtigt at drikke godt med væske for at undgå væskemangel på grund af feberen. Hvis man har ondt i brystet i forbindelse med vejrtrækningen, er det godt at tage svag smertestillende medicin, som indeholder paracetamol eller acetylsalicylsyre, så man bedre kan trække vejret helt igennem.

Vaccination

Der findes i dag en vaccine som er effektiv mod pneumokok bakterien. Selvom det er omdiskuteret, hvor god beskyttelsen er ukompliceret lungebetændelse, er der ingen tvivl om, at vaccinen beskytter mod blodforgiftning og meningitis, som fremkaldes af pneumokokker. Hvis man er i risikogruppen for at udvikle lungebetændelse, kan det være en god idé at lade sig vaccinere.

Der findes også en vaccine mod pneumokokker, som er rettet mod børn under to år. Den anbefales dog kun til særligt udsatte børn.

Da mange lungebetændelser opstår efter en hård influenza, og da influenzavirus i sig selv kan fremkalde lungebetændelse, kan influenzavaccination også forebygge visse typer lungebetændelse.

Forløb

Prognosen ved rettidig behandlet lungebetændelse er god. Behandling med antibiotika virker hurtigt på feberen og de andre symptomer. Som regel er man i bedring i løbet af få dage, selv om trætheden godt kan vare ved i flere uger. Hvor hurtigt tilstanden bliver bedre, afhænger også af, om personen har været medtaget i forvejen af fx høj alder eller anden sygdom.

Hvis lungebetændelse opdages sent eller er særlig aggressiv, kan den føre til forskellige komplikationer. Det mest almindelige er væskeansamling i lungehinden. Andre komplikationer kan være udvikling af en byld i lungen (absces) eller i lungehinden (empyem). Hvis lungebetændelse spreder sig hurtigt til begge lunger, kan den besværliggøre vejrtrækningen så meget, at det er nødvendigt at behandle patienten med respirator. I nogle tilfælde kan bakterier, som giver lungebetændelse, sprede sig med blodet og give blodforgiftning eller chok.

Undersøgelser

Lægen kan ved at lytte på lungerne med sit stetoskop i mange tilfælde afgøre, om der er lungebetændelse. I nogle tilfælde kan man let høre lungebetændelse, men det er ret almindeligt, at en lille lungebetændelse er svær at høre på trods af omhyggelig undersøgelse.

Den bedste undersøgelse er røntgenundersøgelse af lungerne, som med meget stor sikkerhed kan be- eller afkræfte om der er lungebetændelse.

Hvis patienten er svært medtaget og indlagt på sygehus, vil man ofte tage nogle blodprøver og undersøge opspyt fra lungerne med henblik på at opspore de bakterier, som forårsager lungebetændelsen. Hvis patienten ikke kan hoste noget op, kan man opsamle slim fra lungerne ved at suge det op fra luftvejene med en tynd plastikslange eller foretage en kikkertundersøgelse af lungerne (bronkoskopi).

Behandling af lungebetændelse

Behandling af lungebetændelse består primært af antibiotika. Lægen vil oftest vælge penicillin, som er et godt valg til de mest almindelige typer af lungebetændelse. Er patienten overfølsom over for penicillin anvendes erytromycin (makrolid). De fleste patienter kan behandles med tabletter i hjemmet, men hvis lungebetændelsen er voldsom eller patienten er svækket i forvejen, vil man blive indlagt på sygehuset. Der starter man behandlingen ved at give antibiotika som en indsprøjtning (injektion) ind i årene. De mest medtagne patienter behandles med ilt og enkelte med respirator.

Hvis der opstår komplikationer med væske eller pusansamling i lungehinden, tømmer man lungehinden for væsken/betændelsen. Hvis behandlingen ikke virker efter hensigten i løbet af ganske få dage, skifter som regel til andre former for antibiotika eller foretager yderligere undersøgelser. De fleste patienter er indlagt i 3 til 5 dage og skal fortsætte med antibiotika i tabletform i 7 til 10 dage.