Sidst opdateret: 15. dec. 2009
Af Peter Lange, dr. med. og overlæge i medicinske lungesygdomme
Lungekræft er en af de hyppigste kræftformer i Danmark. Lungekræft skyldes næsten altid rygning, og det bedste er at forebygge sygdommen ved aldrig at begynde at ryge. Den mest effektive behandling er operation, som kan lade sig gøre, hvis sygdommen ikke har spredt sig.
Hyppighed
Hvert år opstår der næsten 4000 nye tilfælde af lungekræft i Danmark, og sygdommen er skyld i næsten lige så mange dødsfald. Hyppigheden stiger med alderen, men hen mod en tredjedel af alle tilfælde optræder hos personer, som er yngre end 65 år.
Lungekræft har været i stærk stigning blandt mænd siden anden verdenskrig. I løbet af de sidste 10 år har antallet af nye tilfælde pr år været det samme, og man sporer nu en faldende tendens. Alligevel er lungekræft den hyppigst forekommende dødelige kræftform blandt mænd.
Blandt kvinder stiger sygdommen fortsat i hyppighed, og hvis udviklingen ikke ændres, vil vi om ca. 20 år se flere nye tilfælde blandt kvinder end blandt mænd. Danske kvinder er de mest rygende i Europa, og Danmark er derfor det land, som har den højeste forekomst af lungekræft blandt kvinder.
Årsager til lungekræft
Lungekræft opstår ved, at de celler, som beklæder slimhinden i luftvejene, udvikler sig i en ondartet retning og danner en svulst. Kræftsvulsten vokser uhæmmet og har en tendens til at brede sig ind i det omgivende lungevæv. Med tiden kan svulsten sprede sig til andre organer i brysthulen. Mange svulster spreder sig også rundt i kroppen med blodet og danner dattersvulster (metastaser) i lymfekirtler, lever, knogler og hjerne.
Den største årsag til lungekræft er tobaksrygning. Den er skyld i kræftsygdommen i 9 ud af 10 tilfælde. Næsten 10-12% af alle rygere udvikler lungekræft, og der kræves som regel mange års rygning, før sygdommen opstår. En storryger har 20 til 30 gange større risiko for at udvikle sygdommen end en ikke-ryger.
Andre årsager
Lungekræft kan også skyldes andre påvirkninger som fx asbest eller radioaktiv stråling. Sygdommen opstår med øget hyppighed i erhverv, hvor der forarbejdes kobolt, nikkel og krom. Almindelig luftforurening som følge af udstødning fra biler og industri øger også risikoen lidt. Sygdommen optræder således med en ca. 1,5 gange øget hyppighed i byerne end på landet. Denne øgede risiko er den samme, hvis man er udsat for passiv rygning.
Symptomer på lungekræft
Lungekræft kan give anledning til flere slags symptomer. Sygdommen kan være svær at opdage i tide, da de tidligste symptomer ikke adskiller sig væsentligt fra de symptomer, der ses hos rygere, som har røget i mange år. De vigtigste tegn er tiltagende hoste med opspyt fra lungerne, som til tider kan indeholde blod. Desuden forekommer åndenød, træthed og vægttab.
Gentagende lungebetændelser og perioder med feber kan også være det første tegn på lungekræft. Hvis kræftsvulsten trykker på nerver, kan der opstå smerter, som kan være svære at skelne fra smerter af anden årsag. Hvis svulsten trykker på blodkar, kan der opstå hævelse af arm, ben eller hals. I nogle tilfælde kan sygdommen vise sig ved, at man opdager, at den har spredt sig uden for lungerne.
Faresignaler
Faresignalerne omfatter: øget vedvarende hoste, opspyt, åndenød, gentagne lungebetændelser og vægttab. Hos en ryger kan der være smerter i brystet.
Hvad kan man selv gøre?
Det vigtigste, man kan gøre, er at lade være med at ryge. Sygdommen optræder sjældent hos aldrig-rygere. Hvis man har været ryger og holder op, aftager risikoen for at udvikle lungekræft efterhånden. Efter cirka 15 års rygeophør nærmer risikoen sig den lave risiko, som ikke-rygere har.
Der har været en del fokus i pressen på betydningen af radon for udvikling af lungekræft. Radon er en lugtfri, radioaktiv gas, som forekommer naturligt i undergrunden (især på klippegrund). Den kan trænge ind gennem mursprækker i kældre, hvor den opsamles, hvis der ikke er god udluftning. Forekomst af radon er ret lav i Danmark sammenlignet med lande som fx Sverige. Risikoen forbundet med radon er meget omdiskuteret og er meget mindre end den risiko, som er forbundet med rygning.
Forløb
Lungekræft er en meget alvorlig sygdom, som desværre fortsat medfører dårlige fremtidsudsigter. Fem år efter, at man har stillet diagnosen, er kun 5 til 8 % af personerne i live. Prognosen er bedst jo tidligere diagnosen er blevet stillet, men som det fremgår af det ovenstående, er det svært at stille diagnosen tidligt, da de tidligste symptomer ikke er særlig karakteristiske.
På nuværende tidspunkt stilles diagnosen tidligt hos ca. 15 %, og disse personer kan tilbydes en operation, hvor svulsten fjernes. Den store gruppe af patienter, hvor operation ikke er mulig, bliver tilbudt behandling omfattende kemoterapi eller stråler. Denne behandling kan i nogle tilfælde redde patientens liv, men som regel har den kun lindrende eller livsforlængende effekt.
På grund af den meget alvorlige prognose, er det vigtigt at understrege, at forebyggelse i form af rygeophør er den bedste behandling.
Undersøgelse
Hvis man på baggrund af symptomer og et røntgenbillede af lungerne har mistanke om lungekræft, vil man blive henvist til den lokale lungemedicinske afdeling med henblik på et omfattende udredningsprogram for at be- eller afkræfte diagnosen. Hvis diagnosen bliver bekræftet, undersøger man samtidig, hvilken type lungekræft det drejer sig om, og om svulsten har spredt sig uden for lungerne. Formålet er at finde ud af, hvilken behandling man kan tilbyde.
Et udredningsprogram på mistanke om lungekræft vil typisk omfatte følgende undersøgelser:
- CT-scanning: Det drejer sig om en røntgenundersøgelse, som mere nøjagtig end et almindeligt røntgenbillede viser, om der er en svulst, og om svulsten har spredt sig i brystkassen eller til leveren.
- Vævsprøvetagning fra lungen: Dette kan finde sted enten ved en kikkertundersøgelse (bronkoskopi) eller ved en udtagning af en lille prøve fra lungen gennem huden. Begge undersøgelser finder sted i lokalbedøvelse.
- Lungefunktionsundersøgelse, som gennemføres for at finde ud af, om man kan tåle en operation med fjernelse af en lungelap eller en hel lunge.
- Undersøgelsesprogrammet kan suppleres med en kikkertundersøgelse af området imellem de to lunger (mediastinoskopi). Den finder sted i fuld bedøvelse. . I nogle tilfælde kan undersøgelsesprogrammet udvides med scanning af hjerne, knogler, nyrer og lever og med såkaldt PET-scanning, som kan påvise selv små dattersvulster.
Når undersøgelsesprogrammet er afsluttet, vil man vide, om der er lungekræft, hvilken type af kræft det drejer sig om og ud fra dette hvilken type behandling, der kan tilbydes.
Behandling af lungekræft
Behandling af lungekræft afhænger af, hvilken type kræft, det drejer sig om, om sygdommen har spredt sig uden for lungen, og om patienten kan tåle en operation eller kemoterapi. Man skelner mellem helbredende behandling, hvis sigte er at gøre patienten helt rask og lindrende behandling, hvis primære formål er at lindre patientens symptomer.
Helbredende behandling
Operation er den vigtigste behandling og anvendes som den primære behandling til de typer lungekræft, som under mikroskopet præsenterer sig på en bestemt måde og betegnes ikke-småcellet lungekræft. Operationen består i at fjerne en del af lungen eller en hel lunge.
Den type lungekræft, som betegnes småcellet lungekræft - og består af små tæt liggende celler, behandles primært med kemoterapi, som er celledræbende medicin. Behandling gives typisk under indlæggelse i serier á 5 dage, som gentages hver 4 uge.
Lindrende behandling
Mange personer med lungekræft kan ikke tilbydes helbredende behandling. I disse tilfælde kan man tilbyde lindrende behandling, som kan bestå af medicin mod smerter eller strålebehandling. Strålebehandling kan også bruges, hvis svulsten trykker på nerver eller blodkar og medfører hævelser. I nogle tilfælde kan kemoterapi også anvendes i lindrende øjemed.
Hvis der ophobes væske omkring lungen, kan man tømme væsken, hvilket ofte har en gunstig virkning på vejrtrækningen. Hvis der opstår iltmangel i kroppen, kan man etablere ilt behandling i hjemmet. Den psykiske belastning, der opstår hos patienten og de pårørende i lyset af den uhelbredelige sygdom, kan afhjælpes ved samtaler med professionelle behandlere, herunder psykologer. Kræftens Bekæmpelse er behjælpsom med at formidle kontakt til psykolog.