Sygdomsleksikon

Meniskskade

Skader på menisken optræder som regel ved at man både vrider i knæet og samtidig belaster knæet med sin vægt. Skaden kan medføre, at menisken revner eller sætter sig i klemme i knæleddet.

I knæleddet er der 2 halvmåneformede bruskskiver (menisker) mellem lår- og skinnebenet. Den ene menisk befinder sig på indersiden af knæet (den indre menisk) og den anden på knæets yderside (den ydre menisk). De glider frem og tilbage under knæets bevægelser og kan beskadiges. En meniskskade kan opstå på den indre eller den ydre menisk enten som følge af slid eller skade.

HyppighedKnæled. På den indre menisk ser man en typisk meniskskade. Klik for stort billede.

Meniskskaden er en af de hyppigste sportsskader hos unge, den optræder især i forbindelse med fodbold, håndbold, og alpint skiløb. 65 % af de personer, der får meniskskade, er mænd, og 80 % er mellem 15 og 45 år.

Den ses også hos ældre, hvor den ofte er en følge af slidforandringer på meniskerne. Den bagerste del af den indvendige menisk er det mest udsatte sted, hvilket dels skyldes, at knæet hyppigst vrides indad ved skader, dels at den indre menisk sidder løsere fast på skinnebenet end den ydre menisk. Skader på den indre menisk er således 4 gange hyppigere end skader på den ydre menisk.

Årsager til meniskskade

Meniskerne fungerer som støddæmpere mellem skinnebenet og lårbenets ledflader. Når knæet er strakt, er det "låst", således at der ikke er mulighed for at vride det. Bøjes knæet, har det også mulighed for at dreje, hvilket udsætter meniskerne for at blive afklemt. De fleste skader sker derfor ved en kombination af vrid og vægtbelastning af knæet, fx ved en fodboldtackling eller en skiskade, hvor skien ikke bliver udløst.

Symptomer på meniskskade

  • Smerter på inder- eller ydersiden af knæet, som svinder, når knæet aflastes, men blusser op ved gang, særligt hvis knæet samtidigt vrides, fx ved retningsskift. Smerterne kan typisk også provokeres ved belastning af det bøjede knæ, fx ved trappegang, eller hvis man sidder på hug.
  • I nogle tilfælde hæver knæet op som udtryk for dannelsen af ekstra ledvæske. Dette medfører en spænding i knæet, som er værst, når benet bøjes.
  • I cirka 20 % af tilfældene opstår der aflåsning, hvor knæet ikke kan strækkes de sidste 15-20 %, men godt kan bøjes. Aflåsning skyldes, at en del af menisken er afrevet og ligger afklemt mellem ledfladerne.

Hvad kan man selv gøre ved meniskskader?

  • Er man kommet til skade med sit knæ, skal man anvende RICE-princippet, som står for Rest, Ice, Compression, Elevation (hvile, is, tryk og løft). Formålet er at begrænse blødning eller hævelse af den beskadigede struktur.
    • Hold benet i ro umiddelbart efter skaden for at undgå yderligere beskadigelse (Rest/hvile).
    • Læg en ispose på knæet, men anvend et klædestykke imellem for at undgå forfrysninger. Klædestykket udgøres ofte af det elastikbind, der bruges under Compression/tryk. Behandlingen skal udføres 20 minutter hver time, og kan bruges det første døgn efter skaden. Har man ingen ispose, kan man bruge en pose isterninger eller frosne ærter (Ice/is).
    • Anlæg et elastikbind fra tæerne til midt på låret. Støttebindet skal være stramt, men dog ikke i en sådan grad at det påvirker blodomløbet (Compression/tryk).
    • Støt benet ved hjælp af puder, således at foden holdes højere end hjertet (Elevation/løft).
    • Påbegynd selvspændingsøvelser af lårmusklen for at undgå at den svinder. I den smertefulde fase gøres det bedst ved at spænde lårmusklen så hårdt som muligt på strakt knæ. Hold stillingen i 10 sekunder, og slap derefter musklen af i få sekunder. Gentag øvelsen 10 gange i træk, cirka 1 gang i timen.
  • Søg læge for at få knæet undersøgt, og for at den rigtige diagnose bliver stillet hurtigt.

Undersøgelse for meniskskade

Diagnosen hviler på sygehistorien og den lægelige undersøgelse

  • Ved sygehistorien, hæfter lægen sig ved, om der har været vrid af knæet, hævelse, hvilke tiltag, der giver smerter, og om der har været tilfælde, hvor knæet låser.
  • Herefter undersøger lægen knæet for ømhed omkring meniskerne, og udfører "menisk tests".
  • Samtidig undersøges knæet for eventuel ledbåndsskade, der er hyppige ved vridskader og som ofte følger med skader på menisken.
  • Er lægen i tvivl, kan der suppleres med ultralyd- eller MR-scanning.

Behandling af meniskskade

Mindre meniskskader kan behandles med aflastning af knæet kombineret med optræning under fysioterapeutisk vejledning. Større meniskskader behandles ved en kikkertoperation. Indgrebets art afhænger af skadens omfang.

  • Findes der en lille skade på den del af menisken, som vender ind mod leddet, er det ofte nok at glatte kanterne ud.
  • I nogle tilfælde finder man en revne i det område af menisken, som vender bort fra leddet. Denne del af menisken har en god blodforsyning, hvorfor helingsmulighederne er bedre her end i resten af menisken. Denne type skade repareres med små pile, som bringer fladerne sammen. Efterfølgende skal knæet skånes i op til 3 måneder. Det frarådes derefter, at man vender tilbage til knæbelastende sport.
  • Sidder et stykke af menisken løst, med risiko for at det kan afklemmes i leddet, fjernes det.

Forløb

  • Uden operation svinder symptomerne ofte i løbet af nogle uger. I nogle tilfælde blusser de op igen ved mindre belastninger, det værende sig drejning, gang på trapper eller løb.
  • Efter artroskopisk operation (Et artroskop er et apparat, hvor man med en nålekikkert kan se ind i et led.) er nogle få smertefrie efter cirka 2 uger. 50 % har stadig smerter efter 6 uger. De fleste er uden symptomer efter 6 måneder.

Medicinsk ordbog

Hvad betyder de medicinske og lægefaglige ord?

Få en sms når du skal tage din medicin

Tilmeld dig her