Muskelsmerter er overordentlig hyppige. De fleste mennesker oplever således, på et eller andet tidspunkt, en forbigående smerte i en eller flere muskelgrupper. Muskelsmerter kan ses i forbindelse med myoser, som er ømme spændinger i musklerne.

Årsager til muskelsmerter

Muskelsmerter kan inddeles i 3 grupper: muskelsmerter, som er opstået som følge af uvant muskelarbejde (træningsømhed), muskelsmerter opståede, som følge af en anden tilstedeværende tilstand (sekundære muskelsmerter) og muskelsmerter, hvis årsag ikke kendes.

1. Uvant muskelarbejde (træningsømhed)

Dette er den hyppigste form for muskelsmerte. Den ses både som følge af hårdere belastning, længere belastning eller ændret belastning. Det kan fx være løb i ujævnt terræn hos en person, der er vant til at løbe på lige flader. Smerterne er værst morgenen efter det uvante muskelarbejde, og aftager når musklerne igen har været i brug.

2. Sekundære muskelsmerter

Sekundære muskelsmerter er muskelsmerter, som ses som led i en anden tilstand eller sygdom. Muskelsmerter kan således ses i forbindelse med:

• Diskusprolaps: Påvirkning af nerve, som kan medføre smerter i de muskler, som nerven forsyner. Desuden kan der opstå en smertefuld spænding i musklerne i den region, som rammes af prolapsen
• Slidgigt: Slidgigt i hofte eller knæ er ofte ledsaget af halten. Dette medfører en ændret belastning af musklerne omkring hofte, knæ eller ryg, som efterhånden kan give smerter.
• Fjernsmerter: I visse tilfælde kan muskelsmerter udløses fra indre organer såsom hjertet, galdevejene eller urinvejene. Hjertesygdomme kan således udløse smerter i venstre brystmuskel eller i venstre skulder. Et galdestensanfald medfører typisk smerter i højre skulder. Lidelser i nyrerne ledsages ofte af smerter i lænden.
• Medicinske sygdomme: Mange medicinske sygdomme ledsages af muskelsmerter. Det kan dreje sig om fibromyalgi, muskelgigt (den medicinske betegnelse herfor er polymyalgia reumatica), infektioner, kræft, stoftskiftesygdomme, sukkersyge, D-vitaminmangel og led- og bindevævssygdomme.
• Psykiske lidelser: Depression ledsages ofte af muskelsmerter.

3. Muskelsmerter uden kendt årsag

I mange tilfælde opstår der muskelsmerter uden, at man med sikkerhed kan finde årsagen hertil. De områder som hyppigst er sæde for den type muskelsmerter er nakke, skuldre, underarme og hofter.

Symptomer på muskelsmerter

Smerterne kan være lokaliserede, det vil sige, at de er begrænsede til et bestemt område. I mange tilfælde stråler de dog ud, hvilket kan få én til at tro, at smerten skyldes en sygelig tilstand med tryk på en nerve, fx en diskusprolaps. Dette fænomen skyldes, at der i mange muskler findes nogle bestemte punkter, som, når de belastes, udsender smerter i et område karakteristisk for den pågældende muskel. Disse punkter kalder man triggerpunkter. Der findes faktisk kort med præcis beskrivelse af disse triggerpunkter, og smertens udbredningsområde.

Muskelsmerter provokeres eller forværres typisk ved igangsætning og belastning. Ved igangsætning menes der, at man efter en hvileperiode bruger sine muskler igen. Muskelsmerter aftager som regel i hvile.

Hvad kan man selv gøre ved muskelsmerter?

I tilfælde af træningsømhed er forebyggelse mindst lige så vigtig som behandling. Træningsømhed forebygges:

• Ved at være flittig med opvarmning før og udspænding efter en fysisk belastning.
• Det er desuden vigtigt kun at stige gradvist i belastning.
• Almen konditionstræning, i form af løb, cykling eller svømning øger ofte smertetærsklen.
• Nyere forskning tyder på at tung træning har god effekt på muskelsmerter.
• Er træningsømheden indtrådt bør den belastning, som udløste den mindskes.
• Der kan også gives isbehandling, og udspænding af de ømme muskler efter brug.

I de tilfælde, hvor der ikke med sikkerhed er tale om træningsømhed, bør man henvende sig til sin læge, for at finde årsagen til smerterne.

Undersøgelse

Diagnosen hviler på sygehistorien og den lægelige undersøgelse. Ved denne forsøger lægen at finde årsagen til smerterne.

Forløb

De fleste tilfælde af muskelsmerter har en god prognose, og forsvinder i løbet af dage til uger.

Behandling af muskelsmerter

Behandlingen retter sig efter årsagen. Selve muskelsmerten kan dog lindres på forskellig vis:

• isbehandling for akutte muskelsmerter
• varmebehandlig for kroniske muskelsmerter
• massage
• udspænding
• manuelle behandlingsteknikker, som er teknikker, der udføres af læger eller fysioterapeuter med erfaring heri, osteopater og kiropraktorer
• akupunktur
• blokader
• smertestillende tabletter eller creme/gel
• muskelafslappende medicin
• Optræning af muskulaturen