Et menneske har to nyrer, der ligger på hver sin side af rygsøjlen. Nyrerne har facon som en bønne. Inden i hver nyre sidder der små tynde rør, som filtrerer og renser blodet, fjerner affaldsprodukter og danner urinen. Urinen passerer herefter fra nyren gennem et noget større rør, der kaldes urinlederen ned i blæren, hvor det bliver opbevaret, indtil næste gang man har vandladning.

Nyrekræft opstår fra de cellelag, der dækker de små rør inden i selve nyren. En anden, men betydelig mere sjælden kræftform, kan opstå i det system, der samler urinen op og bringer den videre til blæren, nemlig i nyrebækkenet eller urinlederen. Det er kun kræft i selve nyren, der er beskrevet her.

Hyppighed

Nyrekræft udgør ca. 2% af kræftsygdomme hos voksne. Der er næsten dobbelt så mange mænd som kvinder, der får nyrekræft, og i Danmark konstateres der ca. 600 tilfælde om året. Nyrekræft ses hyppigst i aldersgruppen mellem 50 og 70 år, men kan også opstå hos børn.

Risikofaktorer

Rygning

Der er højere forekomst af nyrekræft hos cigaretrygere.

Dialyse

Der er observeret en øget forekomst af nyrekræft hos personer, der er i langtidsdialyse pga. nyresvigt.

Genetiske faktorer:

Der findes en arvelig form for nyrekræft. Hos sådanne familier er der risiko for, at kræften ses i yngre aldersgrupper, og den kan forekomme i begge nyrer.

Symptomer på nyrekræft

Det hyppigste symptom på nyrekræft er blod i urinen, hvilket forekommer hos ca. 50% af personer med nyrekræft. Blod i urinen kan dog også forekomme af mange andre årsager, som fx ved godartede polypper i nyren eller blæren eller ved almindelig blærebetændelse.

Hos nogle personer opstår vedvarende smerter i flanken eller smerter over lænden. Man kan mærke en udfyldning i maven. Herudover kan der forekomme symptomer som træthed, tab af appetit, vægttab og tegn på blodmangel og feber.

Undersøgelser

Hvis lægen har mistanke om nyrekræft vil der blive trykket på maven, og specielt vil der blive mærket efter i flankerne for eventuelle udfyldninger.

Røntgenfotografering af nyrerne (intravenøs urografi)

Røntgenfotografering af nyrerne kaldes urografi. I forbindelse med denne røntgenundersøgelse sprøjtes der noget kontraststof ind gennem en åre i hånden. Dette kontraststof bliver udskilt via nyrerne og igennem urinvejene. Kontraststoffet medfører, at nyrer og urinveje kan fremstilles tydeligt på et røntgenbillede.

Ultralydsscanning

Hvis der er mistanke om forandringer ved røntgenfotografering af nyrerne, kan der suppleres med en ultralydsscanning af nyren. I forbindelse med ultralydsscanningen er der mulighed for at tage en vævsprøve fra den mistænkte forandring, og undersøge den nærmere under mikroskop.

Der er også muligt at afgøre om den mistænkte udfyldning bare er en uskyldig cyste.

CT-scanning af nyren:

En CT-scanning af maven kan anvendes i stedet for både røntgenfotografering af nyrerne og ultralydsscanning, idet undersøgelsen giver bedre mulighed for at vurdere, om det drejer sig kræft i nyren eller en simpel cyste, og om sygdommen har spredt sig uden for nyren, specielt til lymfeknuder i omgivelserne.

Røntgenbilleder af lungerne:

Ved denne undersøgelse kan man finde ud af, om nyrekræften har spredt sig til lungerne.

Forløb

Nyrekræft deles op i stadier, ligesom man gør med mange andre kræftsygdomme.

Stadium I

Her findes kræftsygdommen kun i nyren.

Stadium II

Kræften har spredt sig i fedtet omkring nyren, men uden at have spredt sig igennem nyrekapslen.

Stadium III

Sygdommen har spredt sig til de blodkar, der fører blod væk fra nyren eller til blodkar, der fører blodet fra den nedre del af kroppen til hjertet eller til lymfekirtler tæt på nyren.

Stadium IV

Kræften har spredt sig til nærliggende organer som fx tarm eller bugspytkirtel, men den kan også have spredt sig til andre steder i kroppen, såsom lungerne.

Stadiet af sygdommen er væsentlig for forløbet af sygdommen ligesom størrelsen af selve kræftknuden.

Personer med en lokaliseret kræftknude kan sædvanligvis kureres med kirurgi. En tredjedel af personerne har dog spredning af sygdommen på diagnosetidspunktet.

30-40% af resten af personerne med nyrekræft kan i sygdomsforløbet udvikle metastaser.

Hos personer, hvor kræftknuden er lille, og celleforandringer ikke er særlig udtalte, er chancen for overlevelse op mod 90% eller mere.

Behandling af nyrekræft

Kirurgi

Den væsentligste behandling af nyrekræft er operation. I enkelte tilfælde kan man nøjes med at fjerne dele af nyren. Dette kan være aktuelt, hvis den anden nyre er beskadiget eller allerede fjernet. Sædvanligvis fjerner man dog hele nyren. Mennesker har to nyrer, og det skaber derfor sjældent problemer. Den anden nyre kan normalt varetage den nødvendige nyrefunktion.

I nogle tilfælde, hvor kræftsygdommen har spredt sig uden for nyren med kun en enkelt dattersvulst (metastase, fx til den ene lunge), vil der være mulighed for at fjerne dattersvulsten ved operation.

Kemoterapi

Resultaterne fra behandling med kemoterapi er skuffende, og nyrekræft er ikke følsom over for nogle af de stoffer, vi kender i dag. Behandling med kemoterapi bør derfor foregå som led i kliniske videnskabelige undersøgelser.

Immunterapi

Flere former for immunterapi har været anvendt i forbindelse med behandling af nyrekræft. Resultaterne af denne behandling er også her generelt skuffende, og heller ikke dette kan betragtes som standardbehandling. Enkelte kan dog blive langtidsoverlevere efter en sådan behandling.

Strålebehandling

Strålebehandling i forbindelse med nyrekræft anvendes sædvanligvis kun til at lindre symptomer i form af smerte eller lignende.

Nyere mere biologisk rettet behandling som går ind og rammer specifikke processer i kræftcellen, har vist positive resultater i forbindelse med behandling af nyrekræft og en stor del af patienter med spredning af sygdommen vil nu blive tilbudt en sådan behandling. Der foregår aktuelt betydelig forskning indenfor dette område.

Hvis du vil vide mere

Find supplerende information hos Kræftens bekæmpelse.