Præmenstruelt syndrom er en tilstand, der optræder i perioden op til forventet menstruation. Symptomerne kan være både af psykisk og fysisk karakter og påvirker de daglige aktiviteter. Det er karakteristisk, at symptomerne svinder kort efter menstruationens start og efterfølges af helt symptomfri perioder.

De fysiske og psykiske symptomer kan være:

• en fornemmelsen at være oppustet
• tyngdefornemmelse i underlivet
• brystspænding
• hovedpine
• træthed
• depression
• rastløshed
• øget appetit
• følelsesmæssig ustabilitet.

Symptomerne er således mangeartede, og vi kender i dag ikke baggrunden for tilstanden.

Hyppighed

Hos ca. 40% af alle kvinder optræder der varierende symptomer i forbindelse med deres menstruationscyklus. Hos mellem 2% og 10% er symptomerne så alvorlige, at de påvirker kvindernes hverdag.

Årsager til præmenstruelt syndrom

Årsagen til PMS er ikke klarlagt. Symptomernes tætte relation til menstruationscyklus tyder på, at hormonvariationer i forbindelse med cyklus har en betydning for symptomerne. Specielt hormonerne østrogen og progesteron, der findes i høje koncentrationer i perioden op til menstruation, har været tillagt en rolle.

Man har især ment, at hormonerne gav anledning til væskeophobning i kroppen, men dette har ikke kunnet bekræftes i videnskabelige undersøgelser. En lang række andre teorier har været foreslået som fx ændringer i saltbalancen, binyrernes aktivitet, glukosestofskiftet, vitaminmangel og andet.

Samlet må man konkludere, at vi i dag ikke har nogen forklaring på, hvorfor der hos nogen kvinder optræder en række symptomer i de sidste 7-10 dage før menstruation.

Den mest nærliggende forklaring er, at de hormonændringer, der optræder i forbindelse med menstruationscyklus, indirekte påvirker en lang række andre organsystemer inklusive centralnervesystemet. De månedlige blødninger kontrolleres jo netop ved et tæt samspil mellem mange organer såsom hjernen, hypofysen, æggestokkene og livmoderen.

Symptomer på præmenstruelt syndrom

Et eller flere af følgende symptomer kan optræde i forbindelse med PMS:

Fysiske symptomer i form af:

• brystspænding
• smerter i brystkirtlen
• hovedpine
• væskeophobning
• led- og muskelsmerter
• tyngdefornemmelse
• ømhed i underlivet
• vægtøgning.

Hovedpinen kan have en migrænelignende karakter.

De psykiske symptomer omfatter:

• følelsesmæssig ustabilitet
• irritabilitet
• træthed
• depression
• rastløshed
• øget appetit
• søvnbesvær
• manglende koncentrationsevne
• afmægtighedsfornemmelse.

Det har været diskuteret, om PMS kunne give anledning til affekthandlinger og dermed begrunde straffrihed i forbindelse med forbrydelser. På samme måde har det været anført, at kvinder, der gik til eksamen i deres præmenstruelle periode, klarede sig dårligere end deres studiekammerater. Videnskabelige undersøgelser har imidlertid ikke kunnet bekræfte disse teorier.

Hvad kan man selv gøre?

De mange forskelligartede symptomer og det manglende kendskab til symptomernes årsag gør det vanskeligt at angive en specifik behandling. Ændringer i livsstil er en af de behandlingsmetoder, der anbefales i dag. Specielt amerikanske læger anfører, at enhver ændring, der giver personen mere kontrol over sit eget liv, vil have en positiv indvirkning på de symptomer, der optræder i forbindelse med PMS.

Det kan dreje sig om ændringer i:

• kostvaner
• fysisk træning
• ændringer i arbejdsbetingelser fritid og andet.

Undersøgelser

Symptomernes relation til menstruationscyklus skal i første omgang bekræftes. Det er en god idé at foretage en nøjagtig optegnelse over symptomer og menstruationscyklus over en periode på mindst 3 måneder. Dette vil ikke blot afklare, om symptomerne er relateret til menstruationscyklus, men også gøre det klart, hvilke symptomer det drejer sig om. Samtidig registrering af morgenvægten vil være et godt supplement. Der eksisterer ikke nogen blodprøver, der kan stille diagnosen.

Det er vigtigt, at lægen udelukker, at der er en anden årsag som forklaring på symptomerne. Det kan dreje sig om psykiske lidelser, samlivsproblemer samt underlivslidelser som underlivsbetændelse og endometriose.

Forløb

Medicinsk behandling har ofte en god effekt på symptomerne. PMS ses hyppigst hos kvinder i 30-35 års alderen. Da PMS hænger sammen med menstruationscyklus, vil symptomerne ophøre i forbindelse med overgangsalderen.

Behandling af præmenstruelt syndrom

Mange forskellige behandlinger har været anvendt igennem årene. Det er en god idé at målrette behandlingen efter de vigtigste symptomer.

Hvis væskeophobning er et væsentligt problem, vil vanddrivende medicin være anvendelig.

Ved menstruationssmerter kan der anvendes smertestillende medicin i form af midler med paracetamol, midler mod gigtsmerter (NSAID) eller p-piller.

Er hovedpine fremtrædende anbefales NSAID-præparater. Hvis hovedpinen har migrænelignende karakter, anbefales migrænemidler.

Smerter i brystkirtlen, der er relateret til menstruationscyklus, kan ligeledes behandles medicinsk.

Hvis det ikke er muligt at identificere specifikke symptomer, synes behandlingen med P-piller at have en god effekt hos de fleste.

Ved svære tilfælde af  PMS er  behandling med  psykofarmaka (antidepressiva) og calcium (kalk) den behandling der giver den bedste effekt.

Ændring af livsstil anbefales af mange. Det kan dreje sig om gode motionsvaner, nedsætte forbruget af koffein, nikotin, alkohol samt ændring af kostvaner. Det er bemærkelsesværdigt, at uanset hvilken behandling, man vælger, vil der være en gunstig effekt hos helt op til 80% af de behandlede.