Sygdomsleksikon

Sår og sårpleje

Så længe mennesket har eksisteret, så længe har det være plaget af sår. Stenalderfund viser tegn på sårede mennesker. Assyrerne var nogle af de første, der beskrev sårbehandling. I denne artikel bruges betegnelsen sår om alle ikke naturligt forekommende huller af huden.

Hyppighed

At have et sår kan betragtes som en folkesygdom, idet beregninger tyder på at mellem 30 - og 40.000 mennesker i Danmark til stadighed skønnes at have et større sår.

Ved kroniske bensår (skinnebenssår) ligger hyppigheden på ca. 0,4%. Hyppigheden stiger 4 gange, når personens alder når over 65 år. Varigheden af det enkelte bensår kan vare fra måneder til årtier.

Man skønner, at de samlede udgifter fra samfundet til sårbehandling beløber sig til 2 mia. om året, hertil skal lægges tabt arbejdsfortjeneste, lidelser og forringet livskvalitet. Sår er et samfundsmæssigt problem.

Årsag og forløb af sår

Sårhelingen begynder ved en ødelæggelse af væv. Denne ødelæggelse kan fremkaldes af sygdom eller kræfter, der kommer ude fra.

Sårheling opdeles i 3 stadier (beskrevet ud fra hvad man kan se i mikroskopet).

Irritationsfasen

Irritationsfasen (inflamationsfasen) begynder i det øjeblik vævsskaden er sket. Første mål er at stoppe blødningen. Det sker ved sammentrækning af blodkarrene i området og ved at få blodet til at størkne. Med det samme begynder hvide blodlegemer at vandre ind i feltet, for at bekæmpe eventuelle tilstedeværende bakterier.

Der påbegyndes i dette stadium en frigivelse af kemiske stoffer, der stimulerer en heling. Celletyper, der hedder "storspiserne" (makrofagerne), bliver brugt til at rydde op i såret. De fjerner fremmedlegemer, dødt væv og bakterier. En celletype, der danner fibre (fibroblaster), vokser ind i såret. De begynder at danne et proteinstof, der hedder kollagen. Dette kræver en god blodforsyning i området (iltning).

Granulationsvævsfasen

Efter et par dage går sårhelingen ind i en ny fase - "den røde fase" (granulationsvævsfasen), man kan dog først se denne fase med synet, efter 7-8 dages heling i et åbent rent sår. Granulationsvæv er en kompliceret sammensætning bestående af karceller, fiberceller, forskellige typer hvide blodlegemer og en grundsubstans, der minder lidt om "husblas". Det er karcellerne, der danner reder af nye kar - som giver vævet sin karakteristiske røde farve. Granulationsvæv bløder let, selv ved små skader. Når granulationsvævet helt har udfyldt sårhulen - begynder modningsfasen - hvor der vokser hud hen over.

Modningsfasen

Denne fase er begyndt i det stille. Allerede efter et par dage kan man i mikroskopet se de første tegn på, at hud er begyndt at vokse hen over, men det manglende granulationsvæv holder huden tilbage, ellers vil hudcellerne vokse ind fra siderne og ganske langsomt dække såret.

Modningsfasen begynder normalt 2-3 uger efter såret opstod. Afhængig af om der er sårhelingsproblemer, vil perioden gå fra 2-3 uger til måske resten af livet. Hvis ikke, der er de rette betingelser til stede, kan såret ikke hele. Efter huden er vokset hen over såret, vil sårdelen under huden forsat vise tegn på heling. Der dannes flere fibre i såret - det bliver til arvæv. Såret arbejder med arvævet i lang tid efter.

Arvævsdannelsen består i en fase med fiberdannelse og en fase med skrumpning. Derfor kan man ikke udtale sig om et ars endelige udseende, før denne arvævsdannelse er slut. Dette tager op til 1 år. Typisk 3 måneder efter sårheling, ses arvævet særligt aktivt - se figur 1. Mange faktorer har indflydelse på det endelige udseende af arret og på den endelige sårheling.

Forsinket sårheling

Ifølge ovenstående sårhelingsbeskrivelse, gennemløber sårhelingen forskellige faser. Sårhelingen kan ikke gå fra den ene fase til den næste før den foregående fase er færdig:

  • Så længe der er dødt væv i et sår, kan granulationsvæv ikke vokse ind
  • Så længe der er betændelse i såret (betændelse danner dødt væv), kan det ikke hele
  • Så længe iltningen (via blodet) ikke er tilfredsstillende, kan der ikke dannes fibre (kollagen)

Alle disse årsager medfører forsinket sårheling. Kan man ikke ændre på disse årsager, kan det betyde, at sårheling slet ikke finder sted, såret vil da være til stede resten af livet.

Følgende har indflydelse på sårhelingen og kan forsinke den:

  • Dårlig blodforsyning til såret fx åreforkalkning
  • Dårlig ilttilførsel med blodet fx kronisk bronkitis
  • Vævsskade fx vedvarende kradsning af et sår
  • Bakterier
  • Fremmedlegemer (fremmedlegemer i et sår kan vedligeholde en infektion)

Andre årsager:

  • Alder (yngre heler bedre)
  • Blodmangel (giver iltmangel i såret)
  • Rygning (giver iltmangel i såret)
  • Visse sygdomme fx sukkersyge eller mangelsygdomme (fx vitamin- eller proteinmangel)
  • Medicin (fx binyrebarkhormoner, kemo)
Arvævsdannelse. Klik for stort billede.

Arvævsdannelsen

For mange er det vigtigt, at der kommer et pænt ar efter et sår.

Efter at huden er vokset hen over såret, påbegyndes arvævsdannelsen. Denne vil fortsætte i ca. 1 år. Derfor kan man ikke udtale sig sikkert om det endelig resultat før tidligst 3 måneder efter sårhelingen og først 1 år efter, vil arrets karakteristiske røde farve være blegnet. Dannes der for meget kollagen, vil en for kraftig arvævsdannelse ske. Det hedder Hypertrofisk (Hyper betyder meget, trofisk betyder vækst) ar. Er arvævsdannelsen endnu kraftigere kaldes det for keloid.

Flere ting har indflydelse på arvævsdannelsen:

  • Alder (jo yngre - jo hyppigere ses hypertrofisk ar)
  • Individuel (vi er ikke ens - nogen danner lettere arvæv end andre)
  • Sårets placering (sår på overarm - figuren viser et ar på en overarm - , for og bagside på brystkassen danner hyppigere grimme ar, endvidere omkring led)
  • Har der været betændelse? (betændelse øger risikoen for grimt ar)
  • Kirurgisk teknik
  • Udsættelse for sol
  • Rygning
  • Kradsning i såret kan give øget arvævsdannelse

Faresignaler

Ethvert sår er en åben port, og der er mulighed for infektion i såret. Dette viser sig ved:

  • Rødme
  • Varme
  • Hævelse
  • Smerte
  • Eventuelt feber
  • Såret kan blive ildelugtende

I sådanne tilfælde skal man overveje at tage kontakt til egen læge. Smerterne fra et sår er størst det første døgn og aftager herefter. Hvis smerterne pludseligt stiger, skal man være opmærksom. Det er typisk et tegn på betændelse.

Fra såret kan ses en rød stribe pegende op mod de nærliggende lymfeknuder. Lymfeknuderne vil da være hævede og ømme. Dette kaldes på dansk "blodforgiftning". Det er ikke blodforgiftning, men betændelse i lymfekarrene. Får man tegn på lymfekar-betændelse, bør man kontakte egen læge. Det kræver ofte antibiotikabehandling.

Stivkrampevaccination

Hver gang man pådrager sig et sår, skal man tjekke sin stivkrampevaccination. Er vaccinationen ikke dækkende, fx blevet for gammel, skal man kontakte egen læge med henblik på at få en ny vaccination.

Hvad kan man selv gøre ved sår?

  • Vask 1-2 gange dagligt - gerne med svamp (man får fjernet det døde væv), alternativt brusning af såret.
  • Nedsætte mængden af tobak (iltningen i såret bliver dårligere)
  • Ilte såret hver dag (efter brusning lad såret lufttørre)
  • Spise varieret kost
  • Hvis såret ikke viser tegn på heling inden for 2-3 uger, skal man kontakte læge
  • Aflaste sårområdet (har man noget der trykker på såret, skal det undgås)
  • Lad være med at putte forskellige stoffer i såret - penicillin pulver, klorhexidinpulver og cremer med mindre du har aftalt det med lægen. Mange stoffer forrykker den fine balance i såret og kan forsinke sårhelingen
  • Undgå at såret bliver udsat for sollys
  • Lad være med at kradse i såret - på trods af kløe. Sårhelingen skal starte forfra og det øger arvævsdannelsen

Der er ikke nogen undersøgelse, som viser, at ekstra indtagelse af fx C-vitamin og A-vitamin øger sårhelingen. Har du f.eks. zinkmangel heler såret langsommere, og her kan et zinktilskud hjælpe.

Har du sukkersyge, bør sårbehandling foregå i samarbejde med læge, dette gælder særligt fod og bensår.

Undersøgelse ved sår

Ved tegn på forsinket sårheling bør læge kontaktes og denne vil prøve at finde en forklaring på problemet. Herunder tage nogle blodprøver samt en almindelig undersøgelse med vurdering af hjerte og lungestatus.

Behandling af sår

I behandlingen af sår er der mange meninger. Videnskaben mangler tilstrækkelig viden på området, men sårheling som forskningsemne er inde i en positiv periode.

Ud fra teorien (og supplerende forsøg) ved man, at så længe der er dødt væv til stede, kan såret ikke hele op. Kirurgisk fjernelse af dødt væv kan komme på tale. For de fleste sår gælder det, at en grundig vask af såret (så man får fjernet bakterier og dødt væv) giver grobund for hurtig sårheling. På nogle svært behandlelige sår kan man vælge at behandle med fluelarver, der fjerner det døde væv, så såret kan hele op.

Grundlæggende skal ethvert sår behandles "dagligt" (afhængig af behandlingsstrategi) med skiftning, således at det døde væv kan fjernes. Skal såret selv bortrense det døde væv, kan helingen forsinkes.

De fleste sår kan behandles med vask 1-2 gange dagligt (eventuelt parfumefri sæbe) - i begyndelsen gerne med svamp, så man får fjernet det døde væv. Efter vask skal såret skylles omhyggeligt med lunken vand for at fjerne sæberester. Sæbe er ikke en nødvendighed for rensning af sår. Når det døde væv er væk, vil en simpel brusning af såret kunne holde nyt dødt væv væk. En simpel brusning vil ligeledes holde bakterieantallet nede.

Desuden vides følgende om sårheling:

  • Kan et rent sår holdes fugtigt, vil det hele hurtigere end et rent sår der holdes tørt.
  • Små sår behandles fortsat tørt med luftning. Større sår behandles med forskellige midler der holder såret fugtigt. Som eksempel, bruges Aquacel der er lavet af tang. Den suger væske, men holder også sårets overflade fugtig.
  • Der er udviklet mange behandlingsprincipper til sårbehandling – som regel dyre. De fleste bygger over det princip at et sår der holdes fugtigt heler hurtigst. Nogle principper dækker såret til, og behøver kun skiftning hver 3. dag - eller en gang om ugen - afhængig af såret.

Plaster hjælper ikke på helingstiden. Plaster har dog den fordel, at det holder snavs ude af såret, forhindrer at tøjet bliver snavset af sårsekret, og kan holde sårkanterne sammen (såret rives ikke op hele tiden).

Sår, der ikke viser tegn på heling inden for 2-3 uger, bør ses af læge. Er såret ikke helet op i løbet af 2 måneder, bør du også overveje at tale med din læge om det.

Medicinsk ordbog

Hvad betyder de medicinske og lægefaglige ord?

Få en sms når du skal tage din medicin

Tilmeld dig her