Med alderen udvikler alle slidgigt i større eller mindre grad, men man kan heldigvis gøre meget for, at det bliver så sent i livet som muligt. Ved blandt andet at dyrke regelmæssig motion, kan man sandsynligvis forebygge, at slidgigt opstår eller bliver værre.
Af Henrik Skjødt, speciallæge i reumatologi og Mads Aakjær Lauridsen, kommunikationsmedarbejder i Gigtforeningen
Slidgigt er den hyppigste ledsygdom overhovedet og en kronisk sygdom, der udvikler sig over mange år. Slidgigt er kendetegnet ved, at ledbrusken gradvist går i stykker, men et led ramt af slidgigt er både sygt i led, ledkapsel, sene, knogler og muskler.
Har man først fået slidgigt, fungerer leddet ikke længere, som det skal. I slidgigtens tidlige fase oplever man ofte, at det bliver sværere at bevæge leddet, som føles stift. Selvom det bliver stift med nedsat bevægelighed, bliver det samtidigt mere ustabilt, og bevægelserne bliver forkerte. Derfor overbelastes leddet, og det ændrer efterhånden form. Ledbrusken forsvinder gradvist, og knoglerne i leddet forstørres. Ledkapsel og ledbånd fortykkes, og muskler og sener svækkes.
Slidgigt giver smerter
Slidgigt giver som regel smerter omkring det pågældende led, men i mange tilfælde får man også smerter andre steder. For eksempel kan slidgigt i hoften give smerter i balden, i knæet eller foran i lysken. Det er forskelligt fra person til person, hvordan man oplever og beskriver smerterne. De kan føles som jagende, prikkende, borende etc.
Dagligdagen påvirkes
Alt dette påvirker ens funktion i dagligdagen, og generelt bliver ens daglige funktion dårligere, jo værre slidgigten er. Tegningen nedenfor viser, hvordan slidgigt gradvist påvirker ledbrusken.
Hvorfor slidgigt?
I mange tilfælde kender man ikke den præcise årsag til slidgigten. Der er imidlertid flere faktorer, som man ved, spiller en rolle for udvikling af slidgigt. Udover forhold som alder, køn og arv drejer det sig blandt andet om overvægt, fysisk inaktivitet og forskellige slags tungt/belastende arbejde. Endelig er der mange tilfælde af slidgigt, som - især i nyere tid - opstår på grund af sportsskader.
Motion kan måske forebygge slidgigt
Hvis man dyrker regelmæssig motion på et moderat niveau, er der meget der tyder på, at man for det første kan holde slidgigten på afstand, og for det andet forhindre, at sygdommen bliver værre. Motion gavner både muskler, knogler og led.
Styrkelse af muskler og knogler
Motion gør musklerne stærkere. Hvis man laver styrke- og udholdenhedstræning, får man lettere ved at udføre en lang række af dagligdagens funktioner. Stærkere muskler mindsker risikoen for overbelastningsskader, og giver bedre styring af leddene. Svage muskler og nedsat kontrol giver forkert belastning af fx knæene, når man går, og derved slides knæet uhensigtsmæssigt.
Motion er også med til at styrke knoglerne, der tilpasser sig belastningen ved at blive tættere. Det bedste resultat opnår man ved at træne med vægtbelastning, hvor man vel og mærke ikke belaster skævt.
Styrkelse af ledbrusken
Når det drejer sig om forebyggelse af slidgigt, er den primære effekt af motion imidlertid påvirkningen af ledbrusken. Det er en stor misforståelse, at man for alt i verden skal skåne sine led. De har tværtimod godt af en moderat belastning, og de vil efterhånden fungere dårligere, hvis de ikke bliver belastet. Hvis man dyrker moderat motion, stimulerer man brusken i leddet. Brusken har konstant brug for næring for at bevare den samme tykkelse og dermed fungere normalt – og den næring får brusken hovedsagelig ved at blive bevæget. Man kan sammenligne brusken i leddet med en stiv svamp, som først presses sammen, når man belaster det, og derpå udvider sig igen, når man aflaster det. Bruskens stofskifte (ernæring) stimuleres ved denne påvirkning. Ledbrusk består af enkelte bruskceller, som er omgivet af en særlig bruskmasse. Hvis man holder sit led fuldstændig i ro over længere tid, kan disse bruskceller dø på grund af nedsat stofskifte (ernæring). Hvis tilstrækkeligt mange bruskceller dør, går ledbrusken tabt, og der opstår slidgigt.
