Hvis du oplever uhensigtsmæssige virkninger hos en person efter indtagelse af rusmidler, skal du huske:
- Ikke at gå i panik
- Spørg evt. venner og bekendte til personen, hvad og hvor meget der er indtaget
- Vurder situationen og følg evt. nedenstående råd.
Hvis han/hun er panisk og meget forvirret
Kan forekomme ved indtagelse af svampe, LSD, amfetamin, ecstasy og lignende, og/eller hvis der indtages store mængder hash.
- Prøv at berolige ham/hende og gør personen forståelig, at du vil hjælpe.
- Tag Ham/hende væk fra støj og kraftigt lys, som kan forstærke panikfølelsen
- Hvis Han/hun har unaturlig hurtig vejrtrækning (hyperventilerer), skal du forsøge at få ham/hende til at følge din vejrtrækningsrytme
- Forklar stille og roligt, hvad der sker, og hvad du gør for at hjælpe.
Hvis han/hun er forvirret og overophedet
Kan skyldes indtagelse af speed (amfetamin og ecstasy). Specielt, hvis der danses ekstremt længe og meget under varme forhold. Disse stoffer gør, at man har energi, og at man ikke mærker kroppens alarmsignaler.
- Flyt vedkommende til et køligt sted
- Køl ned med koldt vand på kroppen, evt. underarmen i beholdere med koldt vand
- Vurder situationen og ring 112 (alarmcentralen), hvis der er brug for det. En voksen kan være en god hjælp ved en sådan vurdering.
Hvis han/hun er fraværende og virker bedøvet
Kan skyldes indtagelse af bedøvende rusmidler som alkohol, nerve- og sovemedicin, heroin og til tider snifning af lim, gas eller lignende.
- Forsøg at holde han/hende ved bevidsthed
- Undgå væske og føde, da personen kan blive kvalt i det
- Vurder situationen og ring 112 (alarmcentralen), hvis der er brug for det. En voksen kan være en god hjælp ved en sådan vurdering.
Hvis han/hun besvimer eller er bevidstløs
- Ring alarmcentralen (tlf. 112) og sæt dem grundigt ind i situationen.
- Kontroller hans/hendes vejrtrækning. Giv evt. kunstigt åndedræt
- Læg ham/hende på siden, stramtsiddende tøj løsnes
- Hold ham/hende varm med et tæppe eller lignende, men vær opmærksom på overophedning.
Forlad ikke personen, før andre har taget over!
Kilde: "Rusmiddelguide - For forældre til teenagere", Center for Misbrug i Ribe Amt