Hvis du får bekræftet en mistanke om stofmisbrug, må du tale med den unge om din viden og din bekymring og tilbyde din hjælp.
Du skal nøje overveje, hvordan samtalen skal foregå, og hvad der skal komme ud af samtalen. Det er vigtig, for at den ikke munder ud i panik og vrede, men foregår i en atmosfære, hvor det er muligt at mødes.
Du skal kræve, at I indgår et samarbejde om, at der skal ske en ændring.
Hvis du kan tale med den unge om det, må I kortlægge, hvilke rusmidler det handler om, og hvor stort omfanget er.
Prøv at undersøge, hvor og sammen med hvem, det foregår - der kan være kammerater, der har det ligesom dit barn.
Hvis der er flere unge involveret, kan der iværksættes et samarbejde med andre forældre. Det samme kan ske med skolen, ungdomsklubben mm. Lærere, pædagoger og klubpersonale kan være med til at støtte op om de unge, men det skal altid ske i et samarbejde med den eller de unge, det drejer sig om.
Vær opmærksom på ikke at komme til at fordømme og udstøde de unge.
Hvis misbruget har ført til afhængighed, vil der være brug for professionel hjælp.
Du må ikke acceptere tomme løfter, udflugter og lignende, der skal være et realistisk samarbejde omkring problemet.
Husk at følge op på aftaler. Sæt gerne konkrete tidsrum og deadlines.
Hvis I ikke kan forandre problemet sammen, må I søge professionel hjælp. Det et ikke et nederlag at bede om hjælp, det er dit barn og dit barns fremtid, det handler om.
Undersøg, hvilke hjælpeforanstaltninger der er i dit område. Der er behandlingstilbud i alle amter og kommuner. I kan fx kontakte socialforvaltningen.
Husk - det værste, du kan gøre, er ikke at gøre noget!
Kilde: Rusmiddelguide - For forældre til teenagere, Center for Misbrug i Ribe Amt
