Husk på, at du som forælder er den person, der kender dit barn bedst. Hvis du får mistanken om, at dit barn bruger rusmidler, må du derfor undersøge, hvad det er hos dig selv, og hvad det er i dit barns adfærd, der giver anledning til denne bekymring.
Er der sket påfaldende ændringer i jeres fælles samvær eller i dit barns reaktioner over for dig, kan det være tegn på, at du har ret.
Spørg andre voksne, som omgås dit barn, om de har lagt mærke til noget.
Du kan få bud på konkrete tegn under afsnittet "Tegn på misbrug".
Du skal tale med dit barn om din bekymring, og om hvad det er, du ser og oplever, som giver dig anledning til disse bekymringer og tanker.
Det er vigtigt, at du ikke er vred og ophidset, når du vil tale med den unge. Lad være med at råbe og skælde ud. Den unge vil bare gå i forsvar, og det bliver umuligt at få etableret en brugbar samtale.
Du skal også være opmærksom på, at de fleste unge oplever, at de kan kontrollere deres forbrug, at de tager vare på hinanden, og at de ved alt.
Denne forskel i opfattelse kan bevirke, at forældres bekymring og ønske om at beskytte deres unge bliver betragtet som utidig indblanding. For den unge er dette svært at forstå, og det kan gøre det svært at få den unges fortrolighed.
Den mekanisme kan medvirke til, at nogle unge kommer ud i et overforbrug, uden at der er voksne omkring dem, der lægger mærke til det.
Når man spørger de unge om, hvem de ønsker, der skal blande sig i deres liv, svarer de oftest, at det skal deres forældre.
Du skal tale med den unge om, hvad dine holdninger er til rusmidler og illegale stoffer. Og I må sammen finde ud af, hvordan rusmiddel-politikken skal se ud i jeres hjem.
Kilde: "Rusmiddelguide - For forældre til teenagere", Center for Misbrug i Ribe Amt
