Unges brug af forskellige rusmidler bestemmes af flere forhold. Det gælder bl.a.:
- Tilgængelighed (hvor let det er at få fat i)
- Pris
- Accept i miljøet
- Virkning (hvad der erfares og fortælles videre)
Hvis man spørger ungegruppen om, hvorfor de/nogle tager stoffer, siger de:
- Så er man fri for at være fornuftig
- Rus giver gode følelser
- Det er sjovt
- Det er hyggeligt samvær
- Unge er nysgerrige, det er spændende
- Venner/kærester gør det (gruppepres)
- Unge søger efter identitet og accept
- Nogle man ser op til, eller gerne vil accepteres af, gør det
- Det er en del af ungdomskulturen og livsstilsvalg
- Hvis man er træt og udkørt, kan stoffer give energi til fest
- Problemer med skole, arbejde, forældre og venner
- Keder sig i fritiden
- Kan ikke klare presset og forventninger fra samfundet/forældrene
Langt hovedparten af de unge, der en eller få gange prøver et givent stof, stopper og kommer videre med livet. Det var den erfaring, måske ikke engang en god erfaring. Måske levede det ikke op til forventninger, eller også var der venner eller voksne, der markerede en grænse.
Hvor mange unge bruger stoffer?
Følgende tal stammer fra den seneste rusmiddelundersøgelse blandt 9. klasseelever (15-16 år) i Danmark. Den såkaldte ESPAD undersøgelse (2003), som er en europæisk undersøgelse, der gentages hvert 4. år.
| Rusmiddel |
Prøvet |
Mere end 3 gange |
| Hash |
23,4% |
14,2% |
| Sniffet gas eller lign |
8,2% |
3,9% |
| Amfetamin |
4,3% |
2,3% |
| Ecstasy |
2,7% |
1,4% |
| Svampe |
1,7% |
0,5% |
| Kokain |
1,9% |
1,0% |
| Rygeheroin |
1,1% |
0,5% |
| Crack |
1,6% |
0,8% |
- De unge, der fester oftest og drikker mest, der har det største forbrug af illegale rusmidler.
- De unge, der starter tidligst med at drikke alkohol, der har det største forbrug af illegale rusmidler.
Kilde: "Rusmiddelguide - For forældre til teenagere", Center for Misbrug i Ribe Amt