FAQ om recepter på apotekets e-handel

Du kan tilmelde dig køb af receptpligtig medicin over nettet her på hjemmesiden. Du skal anvende NemID eller Digital Signatur for at logge på. Dernæst bliver du bedt om at angive cpr-nummer, navn, adresse, e-mail, dit ønskede e-handelsapotek mv. Du vil derefter kunne se dine recepter her på hjemmesiden. Recepter fra receptserveren går direkte ind på din profil.

Du skal være opmærksom på, at det ikke er alle apoteker, der tilbyder e-handel. Du kan søge på, om dit apotek er tilknyttet apotekets e-handel.

For at du kan tilgå dine recepter, skal du logge dig på apoteket.dk med NemID eller Digital Signatur.

Typiske spørgsmål

Hvorfor kan jeg ikke se mine recepter på apotekets e-handel?
Du kan kun se åbne recepter fra receptserveren, hvis recepten er brugt op eller annulleret, kan du ikke se den.

Hvordan kommer jeg i gang med at e-handle nye recepter?
Når apoteket har modtaget en recept på receptserveren, kan du se den på apotekets e-handel, dernæst kan du udføre bestillingen online.

Hvorfor kan jeg ikke e-handle på mit apotek?
Ordningen omkring e-handel er frivillig for apotekerne, og ikke alle har valgt at være en del af apotekets e-handel.

Typiske spørgsmål om NemID og Digital Signatur

Hvordan får jeg NemID og Digital Signatur?
1. juli 2010 blev det nye NemID lanceret. NemID erstatter Digital Signatur, tast-selv-koder hos skat og passwords til netbank. Hvis du ikke allerede har NemID kan du bestille på www.nemid.nu. Du kan som udgangspunkt ikke længere bestille Digital Signatur. Til forskel fra Digital Signatur kræver NemID ikke installation på din computer.

Problemer med at logge på med NemID
Problemer med login med NemID kan have flere årsager. Hele NemID kan være under opdatering eller under nedbrud. Det vil du kunne læse om på www.nemid.nu. Hjemmesiden rummer de oftest stillede spørgsmål og svar, og det er muligt at få personlig support.

Der kan også være problemer med NemID på apoteket.dk.

Det er vanskeligt for dig at vurdere, hvor fejlen ligger, men vi anbefaler at du starter med at søge information/hjælp på www.nemid.nu.  

Problemer med at logge på med Digital Signatur
Hvis du har problemer med at logge på, kan du prøve følgende:

1. Vælg internetindstilling og slet midlertidige internetfiler
2. Luk alle internetbrowsere ned og åbn en ny internetbrowser med apoteket.dk
3. Genstart evt. computeren og åbn internetbrowser med apoteket.dk
4. Hvis det ikke virker, kan du teste din Digitale Signatur hos www.danid.dk - du skal vælge "Test med SSL". Hvis du ikke kan logge på her, skal du søge hjælp hos www.nets-danid.dk

Jeg har brug for support til Digital Signatur eller NemID
Du kan få hjælp hos www.nets-danid.dk, der står for al support omkring Digital Signatur og NemID.

Windows Vista og Digital Signatur
Microsofts styresystem Windows Vista giver desværre problemer for den Digitale Signatur. Læs Nets DanID's vejledning om Windows Vista og Digital Signatur. Problemet kan omgås ved at logge ind med NemID i stedet.

Firefox, Mac og Digital Signatur
Foruden Mac-brugere anvender mange andre internetbrugere nu også Firefox browseren. Her skal den Digitale Signatur installeres på en særlig måde: FireFox og Digital Signatur eller Mac og Digital Signatur. Problemet kan omgås ved at logge ind med NemID i stedet.

 

 
Læs også:
Apotekerne i Danmark står bag apoteket.dk. Sitet er drevet af Danmarks Apotekerforening.