Sygdomsleksikon

Diskusprolaps

Ved en diskusprolaps opstår der en udposning af den geleagtige kerne, som sidder imellem ryghvirvlerne i rygmarven. Udposningen kommer derved til at påvirke nerverne, som løber ud fra rygmarven og er altså årsagen til, at der kan komme smerter, føleforstyrrelser og lammelser.

Diskusprolaps. Klik for større billede.

Rygsøjlen opdeles i tre dele:

  • Halsdelen 
  • Brystdelen
  • Lændedelen

Rygsøjlen er opbygget af hvirvler og mellemliggende båndskiver. Hver hvirvel består af den forreste del (hvirvelkroppen), den midterste del (hvirvelringen) og den bagerste del (torntappen).

Båndskiven, som også hedder diskus, udgør en stødpude mellem hvirvlerne. Diskus indeholder en geléagtig kerne, som er omgivet af en bindevævsring. Gennem hvirvlernes ringe passerer rygmarven, som strækker sig fra hjernen til 2. lændehvirvel. Herefter fortsætter den som lænderygmarvsforlængelsen. Fra rygmarven og lænderygmarvsforlængelsen udspringer nerverødder, som passerer mellem hvirvlerne ud til det område, de forsyner.

Ved en diskusprolaps opstår der en bristning af bindevævsringen, og den geléagtige kerne presses ud. Det fører til irritation af en tilstødende nerverod, af rygmarven eller af lænderygmarvsforlængelsen.

Hyppighed

I løbet af et år rammes ca. 1 % af befolkningen i aldersgruppen 17-64 år af en diskusprolaps. Mænd rammes dobbelt så hyppigt som kvinder.

90-95 % af alle diskusprolapser sidder i lænden. Diskusprolaps i lænden ses oftest i 30-50 års alderen, hvorimod diskusprolaps i nakken hyppigst rammer personer i 40-60 års alderen. Diskusprolaps i brysthvirvelsøjlen er sjældne.

Årsager til diskusprolaps

Diskus består af en geléagtig kerne omgivet af en bindevævsring. Bindevævsringen begynder at slides allerede i den tidlige voksenalder, hvorved der opstår sprækker i ringen. Sprækkerne opstår først omkring kernen, og spreder sig derefter ud mod bindevævsringens overflade. Hvis en sprække når helt igennem bindevævsringen, kan der bryde diskusvæv ud til de nerverødder, som ligger bag diskus. Herved opstår der en kemisk irritation af nervevævet, som medfører symptomer i nervens udbredningsområde. Det vil sige, det område som nerven sender impulser til.

Lændens 3 nederste diski er dem, som rammes hyppigst. Det drejer sig om diskus mellem 3. og 4. lændehvirvel, mellem 4. og 5. lændehvirvel og mellem 5. lændehvirvel og korsbenet.

En diskusprolaps skyldes først og fremmest aldersbetinget nedbrydning af diskus, men den kan også ses i forbindelse med skader.

Symptomer på diskusprolaps

Symptomerne kan stamme fra nerverodstryk, tryk på rygmarven og tryk på forlængelsen af lænderygmarven.

Symptomer på nerverodstryk

  • Diskusprolaps i nakken: Smerter i nakken med udstråling til den ene arm. Desuden kommer der ofte snurren, tab af følesans og nedsat kraft i det område, som nerven forsyner, fx i arm eller fingre.
  • Diskusprolaps i ryggens brystdel: Smerter i ryggens brystdel med udstråling til den højre eller venstre side af brystet.
  • Diskusprolaps i lænden: Smerter i lænd og ben, hvor bensmerten typisk er værre end rygsmerten. Der kommer desuden ofte snurren, tab af følesans og nedsat kraft i det område, som nerven forsyner, fx i benet. Det er ofte værst at sidde, da overkroppens vægt hermed samles omkring lænden. Står man, bliver kroppens vægt også fordelt ned i benene.

Symptomer på tryk på rygmarven

Viser sig ved føleforstyrrelser og spastisk lammelse i den del af kroppen, som forsynes af nerverne fra det område af rygmarven, der ligger neden for diskusprolapsen.

Symptomer på tryk på lænderygmarvsforlængelsen

Viser sig ved manglende kontrol over vandladning og/eller afføring og føleforstyrrelser over lårenes inderside. I nogle tilfælde ledsages det også af lammelse i benene.

Hvad kan man selv gøre ved diskusprolaps?

Uanset om man har fået konstateret diskusprolaps eller ej, er følgende råd både gode til at forebygge og til at afhjælpe efterfølgende besvær med lænderyggen.

  • Veksl ofte mellem at sidde, stå eller gå.
  • Løft rigtigt, ved at gå ned i knæ, med ryggen moderat foroverbøjet og uden at vride.
  • Motioner regelmæssigt - gerne dagligt.
  • Træn ryg-, mave- og benmuskler.
  • Undgå overvægt.

Faresignaler

Smerter i nakke eller ryg skyldes kun sjældent diskusprolaps. I de fleste tilfælde vil de forsvinde af sig selv i løbet af nogle dage. Det er dog en god idé at opsøge egen læge hvis:

  • Smerterne er mest udtalte i armene eller benene (og ikke i nakken eller ryggen)
  • Smerterne er meget stærke.
  • Smerterne forhindrer at udføre almindelige dagligdags gøremål gennem flere dage.
  • Smerterne ikke mindskes eller forsvinder i løbet af få dage.

Hvis følgende symptomer er til stede bør læge straks opsøges:

  • Smerter i nakke og arm eller ryg og ben, som er ledsaget af nedsat kraft i arme eller ben.
  • Rygsmerter, der er ledsaget af problemer med at kontrollere vandladning og/eller afføring eller med følelsesløshed i skridtet.

Undersøgelse for diskusprolaps

Diagnosen stilles først og fremmest ud fra sygehistorien og lægens undersøgelse. Alene ved den lægelige undersøgelse er man i 96 % af tilfældene i stand til at afgøre, hvilken nerverod diskusprolapsen påvirker. I de enkelte tilfælde, som volder vanskeligheder, eller i de tilfælde hvor man overvejer kirurgi, bør der suppleres med MR-scanning.

Behandling af diskusprolaps

I starten er behandlingen som regel ikke-kirurgisk. Den består af aflastning af ryggen, kombineret med at veksle mellem at sidde, stå og gå. Er der svære smerter, kan det være nødvendigt med kortvarigt sengeleje (1-2 uger). Det er vigtigt at dæmpe smerterne effektivt, hvilket gøres bedst med en kombination af paracetamol, antiinflammatoriske tabletter (de såkaldte gigtpræparater), stærkt virkende smertestillende midler som fx morfin og lignende og eventuelt muskelafslappende tabletter. Hvor mange af de stoffer, der skal anvendes samtidigt, afhænger af smerternes sværhedsgrad.

Så snart tilstanden tillader det påbegyndes forsigtig træning under fysioterapeutisk vejledning. Har tilstanden ikke rettet sig tilfredsstillende i løbet af 4 uger, bør man overveje operation, og supplere med MR-scanning samt neurokirurgisk vurdering.

I de få tilfælde, hvor der er tegn på tryk af lænderygmarvsforlængelsen, svære smerter, som ikke kan dæmpes tilfredsstillende eller lammelser, er det nødvendigt med akut henvisning til operation.

Forløb

80 % af diskusprolapserne bedres tilfredsstillende uden operation. Blandt de personer, som har fået foretaget en prolapsoperation, har 50 % stadigvæk smerter, og op til 15 % opereres igen. De bedste resultater opnås, hvor der er overensstemmelse mellem den diagnose lægen fandt frem til ved sin undersøgelse og resultatet af MR-scanningen.

Fordi diskusprolaps er en sygdom med god effekt af ikke-kirugisk behandling, bør man i de fleste tilfælde være afventende med operation. I de tilfælde, hvor man har besluttet sig for kirurgisk indgreb, bør dette til gengæld udføres hurtigt, da sandsynligheden for at vende tilbage til arbejdsmarkedet falder fra 75 til 25 % i takt med, at varigheden af sygemeldingen øges fra 3 til 12 måneder.

Læs beskrivelsen fra min.medicin.dk

 

Medicinsk ordbog

Hvad betyder de medicinske og lægefaglige ord?

Få en sms når du skal tage din medicin

Tilmeld dig her