Sygdomsleksikon

Panikangst

Panikangst er en angstlidelse, der viser sig ved pludseligt indsættende og tilbagevendende panikanfald (angstanfald). I begyndelsen optræder panikangsten uventet og uforudsigelig. Nogle anfald kan fx optræde, når man køber ind i supermarkeder, kører i bus eller befinder sig blandt mange mennesker i en biograf eller på en overfyldt gågade. Herefter udvikles der ofte en overdreven frygt for de steder, hvor man tidligere har haft panikanfald.

Går man ind i et supermarked får man hyppigt et anfald. Man holder sig derfor borte herfra og køber fx kun ind i små butikker, når der er få kunder. Efterhånden får man en fobisk undvigelsesadfærd, især agorafobi. Efter de første uventede angstanfald opstår der ofte også angst for at få et nyt anfald, såkaldt forventningsangst.

Hyppighed

Risikoen for i løbet af livet at få panikangst er 0,5-3,5 %. Lidelsen optræder typisk hos personer mellem 20-40 år, men kan ses i alle aldre. Den optræder dobbelt så hyppigt hos kvinder som hos mænd. Lidelsen er beskrevet i en række forskellige kulturer.

Årsager til panikangst

Der er en vis arvelig disposition til panikangst. Omkring 10-25 % har forældre, søskende eller børn, der også lider af panikangst. Man arver næppe sygdommen, men formentlig kan man arve en særlig tilbøjelighed til at få kraftige angstreaktioner i belastende situationer.

En mulig mekanisme er, at man glemmer at trække vejret. Herved oplever man en kvælningsfornemmelse, som straks udløser en voldsom angstreaktion præget af hurtig vejrtrækning og kraftig hjertebanken. I et laboratorium kan man fremkalde panikanfald ved at indgive forskellige kemiske stoffer, der påvirker hjernens signalstoffer, især serotonin.

Symptomerne ved panikanfald er de samme som ses ved naturligt forekommende angstreaktioner fx hvis man har oplevet at være tæt på at blive kørt ned, eller møder en stor truende hund. Man kan umiddelbart identificere en reel fare. Angsten er dermed ikke uforståelig. I modsætning hertil er panikanfald meningsløse, fordi der netop ikke er en reel farlig situation. Derfor bliver de særlig skræmmende.

Uhensigtsmæssige reaktioner over for selve panikanfaldet spiller også en vigtig rolle. Forventningsangst optræder som anført hurtigt og fører typisk til, at man undlader at købe ind i supermarkeder af frygt for at få et panikanfald. Man undgår snart mange andre steder og kan i løbet af relativ kort tid være ude af stand til at gå på gaden uden ledsagelse. Der er nu udviklet agorafobi.

Årsagen til den hyppigere forekomst hos kvinder, er ikke kendt. Det skyldes formentligt både biologiske, psykologiske og sociale forhold.

Symptomer på panikangst

Man stiller først diagnosen panikangst, når man har haft hyppige anfald, dvs. mindst 4 anfald inden for en 4 ugers periode. Mange mennesker med panikanfald har daglige anfald.

Panikanfald opstræder hurtigt i løbet af sekunder til få minutter og varer typisk 5-30 minutter. De hyppigst symptomer under et panikanfald er følgende:

  • Hjertebanken
  • Sveden
  • Rysten
  • Mundtørhed
  • Åndenød
  • Kvælningsfornemmelse
  • Smerter eller trykken i brystet
  • Kvalme eller maveuro
  • Svimmelhed
  • Uvirkelighedsfølelse
  • Frygt for at miste selvkontrollen
  • Dødsangst
  • Kuldegysninger eller hedeture
  • Dødhedsfølelse eller snurrende fornemmelser i hænder eller fødder

Man skal have mindst 4 af ovennævnte symptomer for, at det er et panikanfald.

Panikangst kan derfor vise sig på mange forskellige måder. Nogle mennesker har først og fremmest hjertebanken og åndenød, andre oplever især svimmelhed og uvirkelighedsfølelse. Atter andre pines af svær dødsangst eller angst for at miste selvkontrollen.

Faresignaler

Panikanfald opstår ofte så pludseligt og voldsomt, at den pågældende selv straks søger læge. Andre kan være generet af tilbagevendende legemlige symptomer, som efterhånden nedsætter livskvaliteten. De bør henvende sig til en læge for at få stillet en præcis diagnose.

Hvad kan man selv gøre ved panikangst?

Hvis man får et uventet panikanfald, er det vigtigt ikke at miste kontrollen over sig selv. Man skal sige til sig selv, at det er et af de velkendte anfald. De er ubehagelige, men ufarlige og forsvinder efter kort tid. Man skal forsøge at trække vejret roligere. Herved kan man ofte bremse udviklingen af et anfald.

Undersøgelse for panikangst

Diagnosen stilles ud fra en grundig analyse af panikanfald ud fra de ovennævnte symptomer. Når lidelsen debuterer, skal lægen udelukke at symptomerne skyldes legemlig sygdom, fx hjertesygdom eller forhøjet stofskifte.

Forløb

Forløbet af panikangst er varierende. Nogle har hyppige panikanfald i kortere perioder af deres liv, mens andre i længere perioder af deres liv har tilbagevendende panikanfald.

I de sværeste tilfælde kan man blive invalideret på grund af udtalt forventningsangst, hyppige panikanfald og udvikling af agorafobi. Mange udvikler herudover også depression. Nogle bruger alkohol som angstdæmpende medicin og kan udvikle misbrug og afhængighed heraf.

Behandling af panikangst

Der er to hovedbehandlingsmetoder: Psykoterapi og medicin.

Psykoterapi

Kognitiv adfærdsterapi er effektiv ved panikangst. Ved kognitiv terapi lærer man personen at modvirke de uhensigtsmæssige tanker, der opstår omkring panikanfaldet, og som bidrager til at forstærke lidelsen. En vigtig del er information om lidelsens og symptomernes ubehagelige, men godartede karakter.

Et andet vigtigt behandlingsprincip er, at man gradvist, men systematisk udsætter sig for de situationer, som ofte udløser angst og som man derfor undgår (såkaldt ekspositionsbehandling). Man skal gradvist træne sig i at købe ind i et supermarked, køre i bus og omgås mange mennesker. Det skal gøres forsigtigt - og uden at den pågældende bliver for angst. Ved at eksponere sig for angstfremkaldende situationer afbetinges de overdrevne angstreaktioner efterhånden.

En væsentlig fordel ved denne behandling er, at virkningen kan holde sig i meget lang tid, fordi man får indlært nogle nye og mere hensigtsmæssige måder at reagere på over for angstfremkaldende situationer.

Medicin

Nogle af de nyere antidrepressive midler som SSRI og SNRI (Selektive-Serotonin-genoptagshæmmer og selektive-Serotonin-Noradrenalin-genoptagshæmmere), har en blokerende virkning på panikanfald og svækker forventningsangst. Virkningen indtræder først i løbet af 2-4 uger, og man skal starte gradvist med en relativ lav dosis, da angstsymptomerne forbigående kan forværres. Behandlingen skal fortsætte 6-12 måneder. Der er ikke risiko for udvikling af tilvænning eller afhængighed. Stofferne bruges sjældent ved enkelfobi. Dog skal man ved behandlingsophør nedsætte dosis gradvist over 7-14 dage, da der i sjældne tilfælde kan optræde rysteture, hjertebanken og almen utilpashed samt feber ved pludseligt behandlingsophør.

Angstdæmpende lægemidler af benzodiazepin-typen er også effektive. Bedst undersøgt ved panikangst er alprazolam og clonazepam. Ved panikangst skal man ofte bruges højere doser end ved andre angsttilstande for at få virkning. Ved brug af disse er der risiko for udvikling af tilvænning efter nogle få ugers behandling, og man må ikke brat ophøre med behandlingen, da der så kan optræde ubehagelige symptomer. Den angstdæmpende virkninger indsætter hurtigt i løbet af få dage, og derfor bruges stofferne især i begyndelsen af behandlingen af panikangst. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at behandling med benzodiazepiner nøje vurderes efter fire ugers behandling. Længerevarende behandling bør kun ske i særligt vanskeligt behandlelige former af angsttilstanden.

Fordelen ved medicin er, at det er en effektiv og enkel behandlingsmetode. Ulempen er, at virkningen ofte ophører, når behandlingen afsluttes. Det er derfor hensigtsmæssigt, at medicinsk behandling suppleres med psykoterapi. I svære tilfælde kan medicinsk behandling være en forudsætning for, at man kan arbejde psykoterapeutisk med angsten.

Hvis du vil vide mere

Find supplerende information hos www.angstforeningen.dk og www.psykiatrifonden.dk.

Medicinsk ordbog

Hvad betyder de medicinske og lægefaglige ord?

Få en sms når du skal tage din medicin

Tilmeld dig her